Fra social- og sundhedshjælper til -assistent med fuld løn
Fem social- og sundhedshjælpere i Københavns Kommunes Socialforvaltning har for en tid forladt deres arbejdsplads og taget plads på skolebænken på SOSU H for at blive social- og sundhedsassistenter. De fem beholder deres almindelige løn under uddannelsen.
Af: Anne Guldager
Midt i januar afleverede social- og sundhedshjælper Mette Jensen sin arbejdstelefon og -pc og sagde ’farvel og på gensyn’ til sine kolleger i Den Sociale Hjemmepleje i Københavns Kommune.
Hun er en af de fem social- og sundhedshjælpere i socialforvaltningen, som i januar begyndte på en uddannelse som social- og sundhedsassistent med det særlige vilkår, at de får deres almindelige løn under uddannelsen.
Mette Jensen har været ansat i Den Sociale Hjemmepleje i 19 år og været social- og sundhedshjælper i 25 år.
”Jeg elsker mit arbejde”, erklærer hun.
”Men jeg har så meget erfaring og så meget viden, at jeg nu glæder mig til også at få lov til at udføre opgaverne. Jeg har tænkt tanken før, men det ville have været svært at skulle gå så meget ned i indtægt, så da jeg fik tilbuddet om fuld løn under uddannelsen, var jeg ikke i tvivl”.
En attraktiv arbejdsplads
I Socialforvaltningen i København er der ligesom stort set alle andre steder desperat mangel på faglært social- og sundhedspersonale, og det nye initiativ skal ses i det lys.
Det forklarer chefkonsulent Dan Schimmel, der er tovholder på den nystartede indsats.
”Det er langt fra alle, der har mulighed for at klare sig med en tredjedel af deres løn i tre år, og som bare kan sige ’pyt med pensionsopsparing – det går nok alt sammen’”, siger Dan Schimmel.
”Selvfølgelig er det et forsøg på at tiltrække arbejdskraft ved at gøre os attraktive for nogle mennesker, som måske ikke har set Socialforvaltningen som arbejdsplads, men det handler først og fremmest om at kunne holde på de medarbejdere, vi allerede har”, understreger han. ”Ved at vise, at vi har brug for deres ressourcer, og at vi anerkender dem”.
Flere ville gerne
Det har ikke været svært at finde fem, der gerne ville tilbage på skolebænken, fortæller Dan Schimmel.
”Der var flere, der gerne ville, end der var plads til, så vi har bedt lederne hjælpe med udvælgelsen. Men for at der også skal være noget til dem, der står tilbage, har jeg sagt, at jeg synes, de skal tale med deres ledere, om at finde en anden form for kompetenceløft”.
Med mange ubesatte stillinger kunne man forestille sig en leder, der modsatte sig at skulle undvære en faglært arbejdskraft i tre år, men det er ikke sket, fortæller Dan Schimmel.
Han håber, at det ikke kun er de fem, der nu uddannes med fuld løn, der vil føle sig anerkendt, men at det også vil smitte af på de øvrige medarbejdere i Socialforvaltningen.
”Men jeg ville da gerne have glædet 25 i stedet for fem, og jeg håber virkelig, at vi kan finde plads i budgettet til at sende fem nye afsted til næste år”.
Kan ikke tvinge nogen til at blive
Indsatsen skal ses som en investering i medarbejderne, men investeringen risikerer at gå tabt, hvis en medarbejder vælger at søge job uden for socialforvaltningen efter endt uddannelse, erkender Dan Schimmel.
”Den risiko er der selvfølgelig, for stavnsbåndet er jo ophævet. Men her handler det om at være proaktiv som leder og følge op undervejs, så der bliver ved at være en relation til arbejdspladsen. Succeskriteriet er, at de kommer tilbage og siger ’fedt, nu har jeg fået lov at udvikle mig, og nu vil jeg gerne tilbage og give den en over nakken, så de kan se, hvad jeg har lært’”.
Til gengæld risikerer medarbejderen ikke, at der ikke er noget job at vende tilbage til, forsikrer han.
”Vi garanterer, at man kan vende tilbage til samme arbejdsplads, men ikke nødvendigvis 2. sal til højre. Der er nødt til at være en lille smule fleksibilitet, men med den personaleomsætning, vi har i øjeblikket, tør jeg godt love, at det ikke bliver noget problem”.
”Jeg har også talt med lederne om, at det er vigtigt, at de anerkender, at medarbejderne kommer tilbage med nye kompetencer, som skal bruges”, tilføjer Dan Schimmel.
Skoletaske og penalhus
Da FOA SOSU taler med Mette Jensen er der kun et par uger til skolestart, og selvom hun ved, hun kommer til at savne den daglige omgang med kollegerne, glæder hun sig.
”Men jeg skal nok lige vænne mig til den nye rolle. Jeg plejer at være vejleder og tage mig af eleverne. Nu er det jo pludselig mig selv, der er eleven og skal være opsøgende og reflekterende”, siger Mette Jensen, der har fuld opbakning på hjemmefronten.
”De har udstyret mig med skoletaske og penalhus, og mine døtre glæder sig til, at vi nu kan have fælles studiecafé i køkkenet”.
Lettet fællestillidsrepræsentant
FOA SOSUs fællestillidsrepræsentant i Københavns Kommunes Socialforvaltning, Susanne Winsløw, er lettet over, at projektet er blevet til noget.
”Jeg frygtede, at det ville falde på gulvet, da forvaltningen meldte ud, at der ville komme meget store besparelser på næste års budget”, fortæller hun.
Susanne Winsløw har været inddraget undervejs i planlægningen, og for hende har det især været vigtigt, at medarbejderne har krav på at komme tilbage til deres gamle arbejdsplads, og at de ikke risikerer at gå ned i løn, når de er færdiguddannede.
”Vi er blevet forsikret om, at en medarbejder ikke kommer til at stå som nyuddannet social- og sundhedsassistent med en løn, der er lavere end den, som vedkommende havde som erfaren hjælper. Det har været helt afgørende”.