Hvad er det for noget med alt det strikketøj?

I FOA SOSU er der de seneste par måneder blevet talt en del om strikketøj.

Og nej, det skyldes ikke, at SOSU-fagene er ”kvindefag”. Der findes – tro det eller ej – strikkende mænd. Også i vores fag.

Hvis du var en af de knap 300, der deltog i fagforeningens generalforsamling i november, blev du præsenteret for kampagnen ”Opskrift på varme hænder”.

Ideen er, at vi strikker pulsvarmere - vanter uden fingre – og sender dem til politikerne. For de fryser åbenbart, siden de bliver ved med at efterlyse ”varme hænder”.

Budskabet fra os til politikerne er, at varme hænder kan man strikke sig til. Men hvis man vil fastholde og rekruttere flere faglærte medarbejdere, skal der mere til end to pinde og et nøgle garn.

Strikningen er en happening, men det er faktisk også blodig alvor.

Det er for længst gået op for politikerne, at vi er en mangelvare, men mange har stadig ikke fattet, at man ikke kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis man ikke er indstillet på at tilbyde ordentlige rammer og vilkår.

På vores generalforsamling bad vi deltagerne skrive deres bud på, hvad der skal til.

Svarene kom ikke bag på mig. Det handler om løn, arbejdsvilkår, mulighed for faglig udvikling og så videre.

Men der var et svar, der gjorde ekstra indtryk.

Der var en, der helt kort havde skrevet ”5 minutter mere”.

Ønsket om bare 5 minutter mere er et skræmmende billede af virkeligheden.

Det er et billede på, at I er mange, der hver eneste dag står i en situation med en borger eller en patient, hvor bare 5 minutter ville gøre en verden til forskel.

5 minutter mere med plads til faglighed, kvalitet og omsorg – eller bare en pause.

 Vi tror på, at det hjælper at larme lidt, når man vil have andre til at lytte. Strikkekampagnen er en form for larm, men der findes mange andre, og dem skal vi også have i brug.

Pointen er, at jo mere, vi larmer, jo mere lytter de.