• Læs op
• Udskriv

Fleksibilitet og tillid.

Sådan lyder i korte træk nogle af de værdier, der ifølge regeringen skal kendetegne fremtidens ældrepleje.

Regeringen foreslår en reform af ældreplejen, som i højere grad tager hensyn til den ældres ønsker og behov og bygger på tillid til, at medarbejderne kan bruge deres faglige dømmekraft.

I hjemmeplejen i ældreboligerne Sundparken på Amager er man på forkant med reformen.

Her har et tværfagligt hjemmeplejeteam siden foråret 2022 været en del af projekt ”Slip hjemmeplejen fri”, hvor medarbejderne har fået frihed til at planlægge og udføre arbejdet ud fra borgerens aktuelle situation og behov - og udenom den centrale visitation.

Tilbage til rødderne

Social- og sundhedsassistent Iben Petersen har været med fra begyndelsen, og for et år siden sluttede hendes kollega social- og sundhedshjælper Linda Timm sig til teamet.

Selvom der har været udfordringer undervejs, og ikke alt er blevet som planlagt, er de enige om, at de er havnet et rigtig godt sted, hvor de får lov at udfolde deres faglighed på en helt anden måde end før.

”Da jeg faldt over stillingsopslaget, tænkte jeg ”Yes!” Nu er vi tilbage til dengang, jeg blev færdiguddannet i 1997, hvor borgerne ikke skulle passe ind i nogle bestemte kasser. Vi kunne gå ind og sige ’Godmorgen, hvordan går det, og hvad kan jeg hjælpe dig med i dag’”, siger Linda Timm.

 ”Jeg følte efterhånden, at jeg var ved at miste min faglighed. Men her er vi kommet tilbage til rødderne og kan tage hensyn til borgernes behov uden at skulle igennem visitationen. Det fungerede jo dengang, og det er det, som vi på gulvet har råbt op om i flere år. Jeg synes jo, at det er lidt sjovt, at man siger, at det her er noget helt nyt. Det er det ikke - tværtimod”.

Større ansvar

”Nu kan vi stoppe op og lytte og selv skrue op for tiden, hvis der er behov for det”, siger Iben Petersen.

”Jeg havde en borger, som blev ved med at tabe sig. Jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor, men jeg fandt ud af, at hun satte maden i køleskabet i stedet for at spise den. Så gik jeg ind og skruede 10-15 minutter op for hendes støtte til spisesituationen om aftenen, for hun skulle virkelig skubbes til”.

Indsatskataloget er blevet meget mindre og mere overordnet, og det er blevet nemmere at sætte borgerne op i ydelser eller tilføje nogle nye. Til gengæld kræver det, at man er skarp i funktionsevne-vurdering og dokumentation og i det hele taget er klar til at tage et større ansvar, forklarer hun.

”Selvfølgelig kom vi også til at overvisitere i begyndelsen. Men det handlede ikke kun om, at vi gav for meget tid. Det var mere, at vi ikke fik oprettet det i den rigtige blok. Man skal bruge sin faglighed og argumentere grundigt for den visiterede tid, og hvis det handler om psykisk støtte, skal det ikke stå som personlig pleje”.

Mere tværfaglighed

Fordi det er teamet selv, der planlægger indsatsen omkring borgerne, kan tværfagligheden for alvor komme i spil.

”Hvis der er en sygeplejerske, der skal op og måle lidt blodsukker, så tager de ofte også lige morgenmaden eller får smurt frokosten, så vi ikke skal komme tre-fire forskellige mennesker”, siger Linda Timm.

”Jeg synes, det er rigtig godt, at vi er kommet tættere på hinanden. Hvis jeg observerer, at en borger har fået svært ved at rejse sig, kan jeg lige hive fat i fysioterapeuten og spørge, om hun vil komme med og se på det”.

”Det er ikke sikkert, hun kan samme dag, men så kan hun måske dagen efter. Det går i hvert fald meget hurtigere, end dengang de ikke var del af teamet og sad et helt andet sted. Og fordi vi kender hinanden, er det meget lettere at dele observationer. Du kan læse dig til meget, men du kan faktisk ikke skrive dig til alt”.

Af samme grund er det også et stort fremskridt, at der nu er overlap i vagtlagene, så man som dagvagt kan dele sine observationer med aftenvagten, siger Linda Timm.

”Før var det kun de dagvagter, der var på 37 timer, som havde de lange vagter og lappede over med aftenvagterne, men nu kører vi meget mere forskudt og møder hinanden på den måde”.

Udfordringer undervejs

Iben Petersen og Linda Timm er enige om, at det er det eneste rigtige at slippe hjemmeplejerne fri, men det har ikke været uden udfordringer, fortæller de.

Ambitionen om, at medarbejderne i teamet skulle dække hinanden ind i forbindelse med fravær og i store træk selv lægge vagtplanen, er man ikke kommet i mål med. Desuden har udskiftninger i ledelsen gjort det svært at give medarbejderne den ledelsesopbakning, der er brug for, når man skal ændre en kultur. Og ikke alle medarbejdere har kunnet omstille sig til den nye måde at arbejde på.

Men nu lysner det så meget, at Linda Timm og Iben Petersen håber for deres københavnske kolleger, at den frisatte hjemmepleje breder sig til hele kommunen.

Men det kræver nok et generationsskifte at få alle med, gætter Linda Timm.

”Hvis man har været i faget i mange år og måske kun har få år tilbage, er det rigtig meget at få pålagt, at man lige pludselig skal gøre tingene på en helt anden måde og være meget mere administrativ. Skal man trives i et selv-visiterende team, skal man have et særligt drive. Du skal have lyst til at stikke fingrene helt ned i bolledejen og tage ansvar for helheden”.

”Hvis nogen kommer og tror, at her er masser af tid til at sidde og drikke kaffe, så tager de fejl. Vi arbejder ikke mindre end andre steder, og man skal ikke lade sig lokke af et glansbillede”, tilføjer Iben Petersen.

”Men vi bruger hele vores faglighed og kan være noget mere for borgerne. Og når vi går ud ad døren, kan vi sige ’vi ses i morgen’, for det ved vi, at vi gør”.

FAKTA

Projektet ”Slip Hjemmeplejen Fri” er forankret i hjemmeplejerne Sundparken på Amager og Guldbergshave på Nørrebro.

I Sundparken er den frisatte hjemmepleje organiseret i tre tværfaglige teams og en aftengruppe, som består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, en ergoterapeut, en fysioterapeut, en pædagog, elever og studerende.

De tværfaglige teams planlægger, visiterer og løser sammen opgaverne omkring borgerne.