• Læs op
• Udskriv

”Hvis jeg havde vidst, hvad det var for en opgave, jeg gik ind til, havde jeg nok sagt nej”, siger social- og sundhedsassistent Brigitta Kovács. Hun siger det med et stort smil og uden den mindste fortrydelse i stemmen.

Den opgave, Brigitta Kovács taler om, er hvervet som tillidsrepræsentant for de 15 social- og sundhedsassistenter, der er ansat som mammografi-assistenter på afdelingen for brystundersøgelse.

Afdelingen hører under Herlev-Gentofte Hospital, men Brigitta har tjenestested i Hvidovre og andre af hendes kolleger befinder sig på henholdsvis Bispebjerg, Gentofte og Nordsjællands hospitaler.

Brigitta er den første tillidsrepræsentant nogensinde på posten. Hun har været tillidsrepræsentant i et år, men først nu er hun ved at have dannet sig et overblik over opgaven.

Ud på dybt vand

Det er ikke første gang, Brigitta Kovács har kastet sig ud på dybt vand uden at ane, hvad hun gik ind til, og det bliver nok heller ikke den sidste.

Hun stammer fra Ungarn, og det var en ferie hos morfaren og hans danske kone, der førte Brigitta og hendes mand til Danmark i 2008.

”Det var ikke meningen, jeg skulle blive, men jeg var imponeret over danskernes adfærd. At man kunne stå i kø i supermarkedet og hyggesnakke i stedet for at skælde hinanden eller kassedamen ud. Og så tænkte jeg, ”hvorfor ikke prøve chancen her?”, fortæller Brigitta.

Samme dag, som parret havde besluttet at blive i Danmark, fik de job. Brigitta arbejdede på McDonalds, indtil hun mødte en, som anbefalede hende at blive social- og sundhedshjælper.

”Hvorfor ikke”? tænkte Brigitta igen.

Nu var det nok

Efter et par år som social- og sundhedshjælper, hvor hun bare ventede på at blive gammel nok til at kunne få voksenelevløn, læste Brigitta til social- og sundhedsassistent.

”Så sagde jeg, at nu havde jeg fået uddannelser nok”, fortæller hun.

Det holdt, lige indtil hun en dag faldt over en artikel om jobbet som mammografiassistent.

”Jeg anede ikke, hvad det var, og havde aldrig selv været til mammografi, men det lød rigtig spændende, og så var jeg jo nødt til at læse lidt igen”.

Uddannelsen til mammografiassistent tager et halvt år, og da den var gennemført, erklærede Brigitta igen, at nu var det slut med at uddanne sig.

Det løfte holdt hun dog heller ikke, for Brigitta blev tillidsrepræsentant, og som tillidsrepræsentant i FOA SOSU gennemgår man landets længste grunduddannelse.

Tog selv initiativet

Når man spørger tillidsrepræsentanter, hvordan de havnede i rollen, lyder svaret ofte, at de blev opfordret til det, eller at der ikke var andre, der ville. Sådan var det ikke for Brigitta Kovács, der selv tog initiativet.

” Når man kommer fra udlandet, er det svært at vide, hvad man egentlig har ret til. Mange af os er vant til, at vi bare gør, hvad cheferne siger, og at du kan blive fyret fra dag til dag. Social- og sundhedsassistenterne i mammografi-afdelingen har aldrig haft en tillidsrepræsentant, og jeg har indimellem været i tvivl, om tingene foregik på den rigtige måde, og vores rettigheder blev overholdt.”.

”Vi fik god hjælp af fællestillidsrepræsentanten, men vi er jo en særlig afdeling, fordi vi er fordelt på flere hospitaler, så det er en svær opgave at løfte, hvis man ikke har sin daglige gang her. Så jeg ville lige prøve at se, om jeg ikke kunne gøre noget mere”.

Et tåget begreb

Selvom Brigitta Kovács havde en fornemmelse af, at det ville være en fordel at få en tillidsrepræsentant, var værdien af en fagforening et lidt tåget begreb helt frem til hun begyndte på TR-uddannelsen.

” Vi er rigtig mange i det her fag, der kommer fra udlandet, og som ikke aner noget om fagbevægelsen. Jeg har altid fået at vide, at i Danmark er det vigtigt at være med i en fagforening, men jeg har aldrig før forstået hvorfor det var vigtigt. Da jeg blev færdig som assistent meldte jeg mig ud af FOA og ind i Det Faglige Hus, fordi det var billigere. Jeg anede jo ikke, at det ikke er en rigtig fagforening, og at de ikke havde ret til at forhandle på mine vegne, fordi det ikke er dem, der har overenskomsten”.

” Nu forstår jeg, at det er fagforeningerne, der har forhandlet vores gode vilkår, og at vi risikerer at ødelægge de gode vilkår, hvis vi ikke søger medindflydelse og holder fast”.

Brigitta Kovács har kun mødt støtte og opbakning fra ledelsen i sin rolle som tillidsrepræsentant, fortæller hun.

”Jeg fornemmer, at min leder er glad for, at vi har fået en tillidsrepræsentant. Hun har sagt, at det vigtige er ikke, hvem af os, der får ret, hvis vi er uenige – det vigtige er, at tingene bliver gjort rigtigt i den sidste ende”.

Skulle have gjort det før

Brigitta Kovács ser frem til at komme rundt til sine kolleger på de forskellige hospitaler og præsentere sig som deres tillidsrepræsentant.

”Selvom alle mine kolleger er medlemmer af fagforeningen, aner mange af dem ikke, hvad de kan bruge en TR til, og hvad de har af rettigheder. De skulle gerne blive ved med at være medlemmer, og det handler jo blandt andet om, hvordan jeg opbygger relationen. Jeg skal ud og tale med dem, så alle føler, at de kommer til orde og har indflydelse”.

På trods af Brigitta Kovács ikke anede, hvad hun gik ind til, da hun meldte sig, fortryder hun det ikke.

”Tværtimod ærgrer jeg mig over, at jeg ikke har gjort det før. Vores afdeling har gennemgået nogle meget store forandringer, siden jeg blev ansat, og tingene var måske blevet gjort på en anden måde, hvis vi havde haft en tillidsrepræsentant”.