• Læs op
• Udskriv

For nylig bad nogle medlemmer ansat i en kommunal hjemmepleje mig om at undervise dem i konflikthåndtering. De ville selvsagt gerne blive bedre til at løse konflikter. 

Det er ikke en arbejdsplads, der har et specielt dårligt arbejdsmiljø, men de har fokus på at forebygge, og derfor kaldte de på mig. 

Jeg spurgte dem, hvad de havde konflikter med, og de svarede, at det drejede småting i dagligdagen. Det var småting, jeg ikke troede, kunne være svære at tale om. Eksempelvis skraldeposer, der ikke bliver båret ud osv. Den slags, som foregår på alle arbejdspladser, i familier og alle andre steder, hvor mennesker mødes – for vi er jo netop alle sammen bare mennesker, med hver vores uperfekte måde at være i hverdagen på. 

Men de mødte alle sammen op, og deltog aktivt i undervisningen. Noget af det, de syntes var allermest spændende, var ”Konfliktskytrappen”.

Det er dér, hvor konflikterne eksisterer, men hvor vi aldrig får talt om det på grund af konfliktskyhed. I stedet for går vi med konflikterne inden i os selv. Dér, hvor vi - fordi vi ikke siger noget - bliver irriterede på vores kolleger over småting.

Det kan de selvfølgelig mærke, og vupti har man et dårligt forhold til en kollega, helt uden nogensinde at have sagt noget grimt til hinanden i en åben konflikt. 

Vi kender det vist alle sammen. For hvis vi bare holder vore irritation inden i os selv, forsvinder problemerne – eller det tror vi i hvert tilfælde. 

Det viste sig da også, at de småting, som kollegerne på arbejdspladsen oplevede, let kunne forvandle sig til større konflikter, og at irritationen alligevel og helt naturligt ulmede under overfladen. 

Så hatten af for, at arbejdspladsen rakte ud og fik lært værktøjer og måder at tale om tingene på, før det blev til større konflikter. Jeg er sikker på, at arbejdspladsen kun bliver endnu bedre og mere tryg, ved sammen at aftale, at ”konflikter og småuenigheder er noget vi godt kan finde ud af at tale om – det er faktisk noget vi skal tale om”.

Det er en del af det vi kalder psykologisk tryghed. Vi må gerne være dem vi er, vi er ikke perfekte som mennesker, og det må vi gerne tale om. Faktisk skal vi øve os i at tale om det, og forholde os til det, så konflikterne ikke vokser sig store inden i os hver især og dermed bliver en trussel mod det gode arbejdsmiljø. 

Så husk at tale om tingene derude, også de svære. 

Med ønsket om et godt arbejdsmiljø.

Konfliktskytrappens 5 trin

Trin 1. Uoverensstemmelse: Konflikten starter med at der er en uoverensstemmelse.

Trin 2. Indre billeder: Her går kommunikationen i stå og fortsætter som en indre stemme hos en af parterne (eller begge parter).

Trin 3. Man trækker sig: Nu optrappes konflikten i det stille, uden at det er synligt, hvad der sker.

Trin 4. Fælles fjendebilleder: Nu er den gensidige kontakt blevet så tynd, og konflikten er vokset så meget, at det bliver nærliggende at tale om den til andre eller at trække sig endnu mere ved f.eks. at melde sig syg. Det kan gælde begge parter.

Trin 5. Intet er mere muligt: Nu fylder konflikten så meget, at meget energi bruges på at kontrollere ens egne reaktioner og tanker, med det resultat at konflikten optrappes, uden at det er synligt, hvad der sker.

Kilde: ”Konflikt og kontakt” af Else Hammerich og Kirsten Frydensberg