Nyhedsbrev december A-kassen
Nyt fra A-kassen.
Ny lovgivning: forenkling af samtaler i a-kassen
Fra den 1. januar 2024 overtager a-kassen hele kontakten i de første 3 måneder, hvis du skulle blive ledig - først efter 3 måneder skal du til samtale i jobcenteret.
Samtidig afskaffes følgende samtaler: CV-samtalen med a-kassen, de fælles jobsamtaler med jobcenteret og de 2 obligatoriske rådighedssamtaler inden for de første 6 måneders ledighed. De erstattes af én obligatorisk samtaletype, som vi kalder jobsamtalen.
Baggrund
Formålet er at prioritere de indsatser, der hjælper den ledige tættere på arbejdsmarkedet. Desuden skal a-kasserne spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde. Den enkelte ledige skal sættes i centrum, og der skal være frihed til dem, der kan selv.
Det nye kontaktforløb er en udløber af et forsøg, som FOAs A-kasse og 8 andre a-kasser har deltaget i siden 2020. Det er blandt andet de gode erfaringer herfra, der gør, at det nu er a-kasserne, som overtager ansvaret for kontakten under den første ledighedsperiode.
Hvilke vejleder a-kassen i?
A-kassen vil fortsat vejlede om dagpengeret. Opgaven med jobformidling, som tidligere lå i jobcenteret, vil ligeledes ligge i a-kassen i de 3 måneder. Jobformidling er en central del af kontaktforløbet og en hovedopgave for jobcentrene. A-kassen jobformidler også i dag, og nu bliver placeringen af opgaven i a-kassen fastsat i lovgivningen.
Hvad vejleder jobcenteret i?
Bevilling af beskæftigelsesrettede tilbud forbliver i jobcenteret. Det drejer sig om virksomhedspraktik, løntilskud samt uddannelse og kurser. Tilbud skal være rettet mod job, og a-kassen bistår naturligvis med vejledning og ansøgning, så det giver mening for den enkelte.
Hvis du bliver ledig….
Kontakt os, hvis du er på vej til at blive ledig. Vi kan vejlede dig om jobsøgning, og om, hvordan du i øvrigt skal forholde dig.
Kontakt FOA ved opsigelse
Hvis du bliver opsagt, skal du kontakte FOA, så vi kan vurdere om du har fået korrekt opsigelsesvarsel, evt. om opsigelsen er berettiget. Hvis du accepterer for kort opsigelsesvarsel, kan det betyde manglende dagpenge i A-kassen.
Hvis du overvejer selv siger op, bør du kontakte FOA for vejledning, inden du gør noget. Kun derved har vi en mulighed for at hjælpe dig, så en evt. karantæne kan undgås.
Tilmelding på Jobnet som ledig på 1. ledige dag
På den 1. hverdag efter dit arbejdsophør skal du melde dig ledig. Det gør du på www.jobnet.dk. Hvis du ikke har internetadgang derhjemme, kan du tilmelde dig hos os eller på Jobcentret.
Der kan tidligst udbetales dagpenge fra det tidspunkt, hvor du har tilmeldt dig. Ligeledes kan en evt. karantæne først afvikles fra det tidspunkt, hvor du har tilmeldt dig.
Ledighedspapirer til FOA
Du skal desuden udfylde ledighedspapirer til FOA, for at vi kan beregne dine dagpenge.
På www.foa.dk under web-akassen skal du udfylde en ledighedserklæring. Klik her https://www.foa.dk/a-kasse/web-akassen
Du kan få hjælp til udfyldelse af blanketterne ved henvendelse til a-kassen. Husk NemID/MitID.
På www.foa.dk/a-kasse kan du finde en trin-for-trin-guide for, hvad du skal gøre, hvis du bliver ledig. Klik her: https://www.foa.dk/a-kasse/hvis-du-bliver-ledig
Dit CV
Alle ledige skal have et godkendt CV på www.jobnet.dk. Du kan oprette det, når du har meldt dig ledig. Vi skal godkende CV´et, inden der er gået 2 uger fra din tilmelding. Vi sender dig et brev, hvor vi indkalder dig til en personlig samtale om dit CV. Sammen med indkaldelsen er der en pjece ”Når du bliver ledig”, som du skal læse. Den indeholder vigtig information om, hvordan du skal forholde dig som ledig.
Hvordan vil du til samtale med os?
Alle samtaler med A-kassen, når du er meldt ledig, har tidligere skullet gennemføres ved personligt fremmøde.
Det skal CV-samtalerne stadig, men for rådigheds- og fællessamtaler kan du nu vælge den samtaleform, der passer dig bedst: Teams, telefon eller fysisk fremmøde i lokalenheden. Der kan dog være forhold der gør, at A-kassen vurderer, at der er behov for at sidde i samme rum under samtalen, og så skal samtalen afvikles ved personligt fremmøde.
Vi skriver altid til dig i din digitale postkasse på foa.dk/post, når det er tid til, at vi skal have en samtale.
Sygdom under ledighed
Hvis du bliver syg, mens du er ledig, skal du have arbejdsløshedsdagpenge de først 14 dage af din sygeperiode. Derefter skal du have sygedagpenge fra kommunen, hvis du fortsat er syg. Bemærk dette gælder, hvis du er fuld ledig. Du er fuld ledig, hvis du ikke arbejder og ikke får supplerende dagpenge med en frigørelsesattest, for så er du delvis ledig, og skal have sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag.
På 1. sygedag skal du melde dig syg på ”min side” på www.jobnet.dk. 1. raske dag, skal du melde dig rask på ”min side” på www.jobnet.dk.
Husk at skrive sygdom på dit udbetalingskort.
Ingen sygedagpenge på helligdage
Der kan ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage (”skæve helligdage”).
Løst ansatte vikarers ret til sygedagpenge under sygdom
Hvis du arbejder som løs vikar (ex. for et vikarbureau) uden at stå tilmeldt Jobcentret, kan du ikke få sygedagpenge, selvom du er dagpengeberettiget ved ledighed.
Kommer du i en sådan situation, kan vi opfordre til, at du står tilmeldt Jobcentret forud for 1. sygedag, hvis du vil være sikker på at få sygedagpenge. Det betyder, at du skal stå tilmeldt som ”Dagpengemodtager”.
Der stilles ikke krav om, at du rent faktisk skal have søgt om dagpenge i A-kassen i form af et indsendt dagpengekort. Men de afledte konsekvenser af en tilmelding som dagpengemodtager, må man acceptere, herunder:
- at bekræfte sin tilmelding hver uge
- at oprette et CV
- at møde til CV-samtale i a-kassen og til jobsamtale i jobcentret
Hvis du står tilmeldt som dagpengemodtager forud for sygefraværet, skal du sygemelde sig på www.Jobnet.dk.
Ydelseskort
Dagpenge og efterløn udbetales månedsvis. Ydelseskort kan derfor indsendes 1 uge før sidste hverdag i måneden. Indsendes det senere, bliver din udbetaling forsinket, og sidste frist for indsendelse er 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens afslutning.
Ex. udbetalingskort for november måned 2023 kan indsendes fra 23. november 2023. Der lukkes for indsendelse den 10. januar 2024.
Du skal udfylde kortet på https://www.foa.dk/a-kasse/web-akassen. Du kan forvente, at din udbetaling er til disposition sidste bankdag i måneden. Se desuden præcise datoer for indsendelse af kort på https://www.foa.dk/a-kasse/satser-skat-udbetaling/udbetalingsperioder
Din ”Lønseddel” fra a-kassen
Udbetalingsmeddelelse og evt. reguleringsmeddelelser på alle ydelser fra A-kassen ligger i din røde postkasse ”Min Post” på www.foa.dk. Vi kan desværre ikke overføre dem til E-boks.
Du finder dem på https://www.foa.dk/a-kasse/web-akassen/min-indbakke, hvor du skal logge på med NemID/MitID.
Regulering af din udbetaling
Når du har arbejde, har din arbejdsgiver pligt til at indberette dine løntimer til SKATs indkomstregister. Når vi udbetaler dagpenge eller efterløn til dig, har vi pligt til at sammenholde dine oplysninger på dit dagpenge- eller efterlønskort med de oplysninger, som din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregisteret.
Hvis der er forskel på de oplysninger, som du har skrevet på dit ydelseskort, og de oplysninger som din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregisteret, skal dine ydelser som udgangspunkt reguleres. Du kan læse mere om, hvordan det foregår, her: https://www.foa.dk/a-kasse/satser-skat-udbetaling/samkoering-af-data
Ring til FOA´s A-kasse Trekanten på tlf. 46 97 29 90.
Når du ringer til os, vil du blive betjent af a-kassemedarbejdere fra kontorerne i Kolding eller Vejle. Du kan altid bede om at komme til at tale med den medarbejder, du plejer at tale med på kontoret.
A-kassen har åben på telefon.:
Mandag
|
kl. 10-14
|
Tirsdag
|
kl. 10-14
|
Onsdag
|
kl. 10-14
|
Torsdag
|
kl. 13-17
|
Fredag
|
kl. 10-12
|
FOA Trekanten kan kontaktes på 46 97 36 10. Se venligst åbningstider på hjemmesiden.
FOAs A-kasse Trekanten bliver til FOAs A-kasse Region Syddanmark
Vi bliver lagt sammen med de andre A-kassekontorer i regionen fra 1. januar 2024.
Vi kommer til at holde til på det nye regionskontor Jernbanegade 75, 1. sal, i Middelfart
Der er her, du kan få personlig betjening, hvis du ønsker at møde fysisk op. Det vil være en god ide at kontakte os telefonisk for en aftale først.
Det er også her, du skal møde op til 1. jobsamtale, hvis du er ledig.
Vi træffes på tlf. 46 97 37 77 mellem kl. 8-18 mandag – fredag. Kontoret har åben mellem kl. 9-16.
Nærmere oplysninger vil blive sendt til din ”min post” på www.foa.dk medio december 2023.