Linda Brodersen er stoppet hos FOA Vest

Linda Brodersen har valgt at gå på efterløn. Hun havde sidste arbejdsdag fredag 7. maj

Ansatte og medlemmer i FOA Vest kender Linda Brodersens store imødekommenhed og hjælpsomhed. Det er slut nu, da hun har valgt at gå på efterløn, og hun havde sidste arbejdsdag i FOA Vest fredag 7. maj.

Linda Brodersen begyndte i det tidligere FOA Esbjerg som sekretær for tidligere afdelingsformand Alis Boesen, og siden fik hun flere og flere arbejdsopgaver og havde "en finger med i spillet" i det meste af det administrative arbejde.

FOA Vest ønsker Linda Brodersen alt godt i den nye tilværelse som efterlønner.