• Læs op
• Udskriv

Sommeren nærmer sig, og vi kan se tilbage på de overståede overenskomstforhandlinger. Det var ikke prangende overenskomstresultater, men der er en lønfremgang og bevarelse af reallønnen for alle. Vi kan samtidig konstatere, at det er det næstbedste forhandlingsresultat gennem 11 år.

 Når lønrammen ikke kunne blive større, skyldes det, at det offentlige arbejdsmarked ikke må være lønførende samtidig med, at en reguleringsordning skal sikre, at man ikke sakker bagud. Dette endte ud i en overordnet ramme på 6,75 procent over tre år.

Er vi så helt tilfredse? Nej!

Årtiers lønefterslæb for offentlig faglærte grupper er ikke løst. Det løses ikke - og kan ikke løses - ved overenskomstforhandlingerne. Her må de folkevalgte politikere på Christiansborg træde til. Det er ikke indblanding i Den Danske Model, at man retter op på årtiers ulighed i lønindplaceringer for faglærte. Og det er selvfølgeligt vigtigt, at man kommer hele vejen rundt, og ikke kun ser på enkelte faggrupper.

Derfor er jeg også meget tilfreds med at man fra regeringens side har givet tilsagn om Fagbevægelsens Hovedorganisations forslag om at nedsætte en komite, der skal analysere lønstrukturerne i den offentlige sektor. Det har vi i FOA haft fokus på gennem mange år.

Ser frem mod valget

FOA Vest vil i den kommende tid have fokus på kommunal- og regionsvalget i november. Det er allerede nu, at vi alle skal fortsætte med at stille spørgsmålene til politikerne om velfærdspolitikken og om arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Det kan være arbejdspresset eller manglende pauser, og her kan vi også spørge politikerne om, hvad de har tænkt sig at gøre for, at velfærdsområdet bliver attraktivt at arbejde i.

Vi oplever, at flere går ned med stress og depressioner og ikke kommer tilbage i arbejde. Eller man vælger faget fra for at vælge et andet fag med mindre arbejdspres. Det er spild af gode og nødvendige ressourcer. Der skal tænkes anderledes både i forhold til rekruttering og at fastholde den arbejdskraft, man allerede har. Alle har brug for de tilgængelige ressourcer for i den kommende tid at kunne bevare den standard, vi alle ønsker af vores velfærdssamfund. Min overbevisning er, at bruger man flere ressourcer – også økonomisk – vil det komme tilbage i forhold til bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær. Og ligeledes vil der blive færre, der skubbes ud af arbejdsmarkedet.