Hvem skal være årets arbejdsplads?

Vores medlemmer kan nu være med til at afgøre, hvem der skal være årets arbejdsplads i FOA Vest.

Nu kan du indstille din arbejdsplads i Billund, Varde, Fanø, Esbjerg eller Vejen Kommune som "Årets Arbejdsplads" i FOA Vest.

Vi vil gerne gøre det synligt, når en arbejdsplads har gjort noget ekstraordinært for sine medarbejdere.

Som medlem har du mulighed for at indstille din arbejdsplads - din institution - din ude/inde gruppe - din dagplejegruppe - din SFO - dit team eller anden gruppe eller afdeling til titlen som Årets arbejdsplads i FOA Vest. Et eller flere af følgende kriterier skal bruges ved indstillingen.

  • Der er et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Der er lydhørhed og dialog på arbejdspladsen
  • Der er rummelighed
  • Der er socialt og kollegialt sammenhold
  • Der er igangsat nogle forbedringer på arbejdspladsen
  • Der er igangsat nogle gode initiativer
  • Det er et godt sted at være elev
  • Der er mulighed for kompetenceudvikling
  • Arbejdspladsen har en høj organisationsprocent

Indstillingen skal ske skriftligt med argumenter for, at netop din arbejdsplads er den bedste.

Forslaget skal være FOA Vest i hænde senest fredag 14. marts 2025 på vest@foa.dk

FOA Vest kårer Årets arbejdsplads, og vinderen afsløres på Fælles Faglig Dag 25. marts, samt på på vores hjemmeside og facebookside.

Præmien til vinderen er et diplom til ophængning samt et lille traktement på arbejdspladsen.