• Læs op
• Udskriv

Der er mangel på arbejdskraft herhjemme. Inden for en lang række brancher skriger arbejdsgiverne på hænder og hjerner.

Det gælder ikke mindst sundhedsuddannede, faglærte og højtuddannede som ingeniører.

Udfordringen er ikke ny. Erhvervsorganisationer, fagforeninger og tænketanke har i de senere år offentliggjort en perlerække af prognoser, som alle viser, at denne mangel på arbejdskraft ikke er en forbigående tendens. Den vil også hjemsøge os i årene fremover.

Vi er både i demografisk modvind, ligesom vi stadig ikke evner at uddanne nok inden for de fag, der vil være stor efterspørgsel på i fremtiden.

Derfor er det så meget mere nedslående, at vi har bragt tusindvis af mennesker, der er født og opvokset i Danmark, i en situation, hvor de dropper uddannelse, alene fordi de ikke har dansk statsborgerskab. De må i stedet satse på et ufaglært job for at blive bedre stillet til at søge om statsborgerskab.

Før man kan søge om statsborgerskab, skal man leve op til beskæftigelseskravet om at have arbejdet fuld tid i tre et halvt år. Uddannelse tæller ikke med, og for mange er det derfor et valg mellem at arbejde ufaglært eller at uddanne sig, da en uddannelse forlænger udsigterne til statsborgerskab med mange år.

11 pct. af befolkningen har ikke dansk statsborgerskab. Af de knap 658.000 medborgere uden dansk statsborgerskab er 77.000 født og opvokset i Danmark, og blandt dem er 59.000 under 18 år[1].

Det vil altså sige en stor del af fremtidens arbejdskraft, som ikke vil være tilskyndet til at tage en uddannelse, når de bliver 18 år, men i stedet tage ufaglært arbejde.

Derfor er det oplagt at lade uddannelse tælle med som beskæftigelse på vejen til statsborgerskab.

Mange, som hellere vil tage en uddannelse, er i dag sat i en situation, hvor de fravælger uddannelse for at være bedre stillet til at søge om statsborgerskab. Det ser de med rette som et bevis på deres tilknytning til Danmark. Det rækker meget længere end symbolikken ved at have det rødbedefarvede pas.

Det giver dem nemlig også garantier for livet ved f.eks. at kunne købe bolig og stifte familie - som vi andre med dansk statsborgerskab tager som en selvfølge.

Bragt i Jyllands-Posten, den 8. juli 2024