Dit arbejdsmiljø som leder adskiller sig på mange måder fra dine medarbejderes arbejdsmiljø. Lederrollen betyder, at dit psykiske arbejdsmiljø er helt anderledes end dine medarbejderes.
Et velfungerende psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for, at du kan udøve god ledelse og trivsel på din arbejdsplads – og for at du har overskud til dit familieliv og dit ”eget” liv.
Lav en kortlægning af dit psykiske arbejdsmiljø
Følg op på kortlægningen med Leder APV
APV skal gennemføres på alle arbejdspladser og skal altid omfatte det psykiske arbejdsmiljø. Men den generelle APV vil ikke altid dække lederens særlige arbejdsforhold.
Som leder har du en særlig position, hvor dine arbejdsvilkår er påvirkede af forhold, som ligger uden for din egen arbejdsplads fx samspillet med dine egne chefer, dine lederkolleger fra andre afdelinger eller organisationer, og hele den kommune eller region, som din arbejdsplads er en del af. Derfor laves leder-APV'en normalt i samarbejde med andre ledere og med inddragelse af den øvrige ledelse.
Systematisk arbejde med dit psykiske arbejdsmiljø
Du kan bl.a. bruge leder-APV'en som en metode til at kortlægge, analysere og udvikle dit eget psykiske arbejdsmiljø, for på den måde at arbejde systematisk med det. En arbejdspladsvurdering kan være et godt værktøj, til at belyse hvad der påvirker dig i din hverdag som leder.
APV er et samarbejde
Indgår du i en ledergruppe eller et lederteam, er det en god ide, at I sammen udarbejder en APV for jeres psykiske arbejdsmiljø. Har du ikke et team, kan du gå i dialog med din leder om, hvordan I sammen kan styrke dit arbejdsmiljø eller du kan drøfte dit arbejdsmiljø i et ledernetværk eller med en coach.
Hvordan kommer jeg i gang?
I Branche Arbejdsmiljø Rådets værktøjshæfte, Lederens egen APV, er der fokus på værktøjer, der hjælper dig til at finde vej til trivsel og arbejdsglæde i lederrollen. Hæftet hjælper dig til, hvordan du kommer bedst i gang med din egen leder-APV og hvordan I rent praktisk kan udføre den på din arbejdsplads.
Læs mere om APV
Læs mere om værktøjshæftet