Jeg genopstiller som formand for pædagogisk sektor.
Jeg ville være uærlig, hvis jeg påstod, at det ikke påvirker mig at skulle i et kampvalg kun godt et år efter, at jeg blev valgt som sektorformand på sektorens ekstraordinære årsmøde i august 2015. Men jeg hylder på den anden side demokratiet i FOA, som betyder, at vi der er valgt, også får afprøvet vores mandater i valghandlinger.
Jeg tiltrådte for så vidt til en bunden opgave midt i kongresperioden, hvor kongres og årsmøde havde vedtaget retningslinjerne for vores indsats. Og jeg synes faktisk, at jeg har gjort det godt som sektorformand, og jeg vil meget gerne have en periode mere, hvor jeg får alvor kan tage fat på et arbejdsprogram, som jeg har haft den afgørende indflydelse på.
Jeg er hurtigt kommet på plads i forbundets politiske ledelse og i hovedbestyrelsen. Jeg oplever, at der er respekt omkring mig.
Jeg har med mit gode humør og vilje til samarbejde været med til at styrke samarbejdet og fællesskabet i forbundets ledelse.
Vores store afdelingsrunde i efteråret og foråret var en god oplevelse. Vi havde nogle gode snakke med de lokale tillidsfolk og bestyrelser, og det har givet et godt indtryk af arbejdet i de lokale afdelinger og sektorer og deres forskellige arbejdsvilkår. Det har givet en stor respekt for den indsats og engagement, som der lokalt ydes for medlemmerne af sektoren hver eneste dag.
Det daglige samarbejde med holdet omkring sektoren har været særdeles velfungerende. Med de positioner og opgaver, vi har i forhold til især ministeriet og Kommunernes Landsforening, har det været helt afgørende, at vores samarbejde har været både tillidsfuldt, kreativt og udviklende.
Dette har også været en stor medvirkende årsag til, at jeg i forhold til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, herunder i forhold til minister Ellen Trane Nørby, oplever, at der er en stor lydhørhed omkring FOAs synspunkter og omkring de forslag til kvalitetsudvikling, som vi bibringer ministeriet. Dette på samme måde i forhold til faglighedsarbejdet i forhold til Kommunernes Landsforening (KL) og i forhold til de samarbejdspartnere, vi har i den forbindelse (fx BUPL, DLF og Børne- og Kulturchefforeningen).
Det har været en stor fordel, at vi fik lavet en glidende overgang, hvor sektorens næstformand valgte at fortsætte valgperioden ud. Det har sikret, at intet blev glemt i farten, og det har sikret, at historien kom med over i det nye formandskab.
Vi har brugt mange kræfter på at sikre et tæt forhold til alle de faglige udvalg i sektoren. Vi har i den forbindelse gendrøftet faggruppesystemets formål og opgaver, og vi har støttet de faglige udvalg i at løse opgaven. Det er min oplevelse, at de faglige udvalg er mere afklarede på deres rolle og på de muligheder, de har i arbejdet, og det er en proces, vi skal arbejde med løbende. De faglige udvalg, faggruppelandsmøderne og faglighedskonferencerne er en del af fundamentet i sektoren.
Det er sektorbestyrelsen også. Og jeg synes, at situationen omkring kampvalget og årsmødet har vist, at her er der plads til forbedringer. Selvom jeg personligt er åben overfor kritik og gode idéer, viser det sig alligevel, at vores drøftelser ikke formår at bringe alt frem i lyset.
Jeg vil i den nye bestyrelse arbejde for, at vi sikrer en åben og konstruktiv dialog, hvor bestyrelsesmedlemmerne tillidsfuldt kan bringe såvel gode idéer som kritikpunkter frem.
Jeg har lige fra den første dag stået til rådighed for pressen, og det er lykkedes at komme igennem med mange sager det seneste år. Pressen er især interesseret i nye undersøgelser, som vi derfor har produceret en del af. Men undersøgelserne er i høj grad også produceret som en hjælp til afdelinger og TR - for eksempel i arbejdet med bedre normeringer.
Mine politiske mål afspejles i høj grad i forslaget til sektorens arbejdsprogram for den kommende periode, som bliver præsenteret på sektorårsmødet.
Men af de mange emner, som nævnes i arbejdsprogrammet, vil jeg gerne fremhæve nogle punkter, som jeg har et særligt personligt fokus på:
Fremtiden for den pædagogiske assistent med fokus på den pædagogiske assistents kompetencer, og på, hvordan vi sikrer anerkendelse og respekt omkring den faguddannede. Dette drøfter vi også i det Kommunale Nordiske Samarbejde (KNS), hvor vores søsterorganisationer i Norge, Sverige og Finland har præcist de samme udfordringer, og hvor vi har aftalt, at vi også i dette regi vil mødes og sætte fokus på emnet.
En sikring af udbuddet af uddannelsen pædagogisk assistent, hvor kommunernes landsforening (KL) er kommet igennem med en meget drastisk nedsættelse af dimensioneringen til uddannelsen, og faktisk siger, at de slet ikke kan se behovet for den. Her er det nødvendigt med en koordineret indsats både lokalt og centralt, og vi nedsætter blandt andet en indsatsgruppe til formålet.
Sikre at der også i fremtiden er en velfungerende dagpleje. Jeg synes, at vi gør mange af de rigtige ting allerede. Forbundet skal fortsat være en medspiller omkring den faglige udvikling, og blive ved med at sikre, at dagplejen bliver hørt i ministeriet og KL, og vi skal fortsat understøtte afdelinger og tillidsfolk når dagplejen udfordres.
De private børnepassere er fortsat et fokuspunkt. Vi er i den forbindelse ved at revidere forbundets vejledning på området, og presser voldsomt på, for at sikre at børnepasserne skal leve op til det samme krav og tilsyn som den kommunale dagpleje.
Efter at diskussionen omkring minimumsnormeringer er stoppet, er der behov for en ny normeringsstrategi for såvel daginstitutionsområdet som pædagognormeringen i dagplejen. Vi har påvist behovet for bedre sociale normeringer i boligområder med mange udsatte børn. Det bliver der lyttet til i ministeriet, og det har givet os ny adgang til at drøfte normeringer.
Dagplejepædagogernes arbejdsopgaver har ændret sig over tid. Dagplejen er ikke længere et pasningstilbud, men et pædagogisk tilbud. Dagplejepædagogernes opgaver, løn og stillingsbetegnelse skal kulegraves, og det er mit mål, at dette vil føre til en ny fælles strategi for sektoren.
De sociale konsekvenser af kontanthjælpsreformen og regeringens øvrige fattigdomsskabende tiltag i et børneperspektiv. Børnene bliver de største tabere, og det skal italesættes.
Overenskomstfornyelsen 2018, hvor jeg har sikret, at sektoren gennem evalueringen af forløbet i 2015 er rustet til at drøfte, hvor vi kan bevæge os i forhold til en uddannelsesdagsorden. Men hvor uddannelse næppe bliver det store punkt, og hvor vi skal have sat nye krav på dagsordenen.
Samarbejdet med den nye næstformand i sektoren, hvor jeg ser frem til samarbejdet med den af de 2 kandidater, som bliver valgt til posten.
Jeg har modet, energien og lysten til også at være sektorformand de næste 3 år – og jeg vil yde mit bedste for sektoren og medlemmerne.