Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2016

De pædagogiske konsulenters faglige udvalg bød velkommen og introducerede det første oplæg, der blev afholdt af filosof og forfatter Anders Fogh Jensen og handlede om Inklusion og aktivitet.
I pædagogikken opleves i disse år et nyt buzzword, inklusion, som afløser for ordet rummelighed. Anders Fogh Jensen talte om, hvad der ligger i begrebet inklusion, og hvilke typer af inklusion der findes?

Herefter var det Merete Wiberg fra Århus universitet, der talte om Evidens, dømmekraft og institutionelt hverdagsliv. Merete Wiberg deltog sammen med flere andre forskere i forskningsprojektet ”Når evidens møder den pædagogiske hverdag”. Projektet handlede om, hvilken indflydelse evidensbaserede metoder har på det pædagogiske arbejde, herunder forholdet mellem personalets professionelle dømmekraft og anvendelsen af metoderne.

Efter frokost talte Søren Smidt fra UCC om Rutinepædagogik, der handler om at benytte de daglige rutiner aktivt i den pædagogiske praksis. Søren Smith fortalte om erfaringer med hvordan det gavner børns læring og fællesskab at hjælpe til med alt fra at rydde af bordet til at tage tøj på.
Hent slides fra oplægget

Kim Rasmussen fra RUC talte om Social didaktik og børns relationer og venskaber. Børns leg, sociale relationer og især deres venskab er det, som betyder mest for børn i hverdagens daginstitutionsliv. Kim introducerede to begreber som kan sætte fokus på et underprioriteret omdrejningspunkt i pædagogers arbejde: ”Pædagogers social-didaktik” og ”pædagoger som miljøplanlæggere”.

Dagen sluttede med et oplæg om Vuggestuepædagogikkens muligheder og udfordringer. Anja Stanek og Maja Røn Larsen fra henholdsvis syddansk universitet og RUC talte om forskningsprojekterne "Børneliv i 0-3 års institutioner" og ”Vuggestuepædagogik under udforskning” der har sat fokus på det småbørnspædagogiske arbejde. En central pointe i projekterne, er udpegningen af et behov for at gentænke relationen mellem barn og voksen. Projekterne viser at “en nærværende voksen” ikke kun identificeres gennem sin konkrete kontakt med det enkelte barn, men også som en, der ved at kende barnet og barnets betingelser, bidrager til at skabe relevante deltagelsesmuligheder for det.