FOA: Regeringen skal lande trepartsaftale om ligeløn i 2021
De seneste dage har flere politiske partier meldt sig ind i debatten om den kønsmæssige ulighed inden for særligt omsorgs- og velfærdsfagene, som er konsekvensen af den såkaldte Tjenestemandsreform. En lov, der i over 50 år har fastholdt de kvindedominerede faggrupper i et lønmæssigt jerngreb inden for det offentlige.
Af: Mona Striib, formand, FOA
Mange har talt om behovet for en trepartsaftale – det har bestemt ikke skortet på gode intentioner. Men vi er nødt til at komme skridtet videre fra alene at tale om en trepart til også at tale om, hvordan en trepart skal se ud.
Derfor kommer FOA nu med en overordnet fire-punktsplan, som trepartsporet kan følge. Det er et spor, som ingen på Christiansborg behøver at få kvababbelser over i forhold til at opretholde respekten for den danske model.
Den danske model skal bevares og respekteres. Netop derfor er trepartsaftaler en god løsning. Det har vi årelang tradition for med respekt for at overenskomsternes parter forhandler de konkrete aftaler.
Sammen med blandt andet pædagoger og sygeplejersker har FOA i mange år talt for et opgør med den uretfærdige løndannelse inden for de traditionelle kvindedominerede fag i omsorgs- og velfærdsfagene i den offentlige sektor.
I forhandlingsfællesskabet har vi som en del af OK21-forberedelserne og opfølgningen på resultatet aftalt, at vi skal gennem den helt store tur omkring løndannelsen i den offentlige sektor. Vi er allerede i gang med opgaven, men lige nu handler debatten om Tjenestemandsreformens konsekvenser.
Skæv lov udtænkt af mænd
I juni 1969 vedtog et stort politisk flertal Tjenestemandsloven, der skulle vise sig at få enorme negative konsekvenser for lønnen i traditionelle kvindefag. De lave indplaceringer af kvindedominerede fag den dag i dag har store konsekvenser for lønhierarkiet, for uligeløn og ikke mindst for værdisætningen af de mange velfærdsfag, vi som samfund er dybt afhængige af.
Tjenestemandsloven fik ikke bare virkning i de såkaldte kvindefag, der fandtes på det tidspunkt. Loven fik ligeledes enorm betydning, når ”nye kvindefag” efterfølgende skulle indplaceres inden for omsorgs- og velfærdsarbejdet i det offentlige.
De nye kvindedominerede grupper ”arvede” den indbyggede kønsmæssige lønskævhed, som politikerne vedtog i 1969. Når social- og sundhedshjælpere- og assistenter eksempelvis skulle indplaceres, blev de indsat på hylden under sygeplejerskerne og dermed fastlåst i samme skæve system.
Kvindefag som for eksempel social- og sundhedshjælper og -assistent og mange andre kvindedominerede faggrupper har ikke kunnet bevæge sig op i lønhierarkiet på trods af, at deres uddannelse i dag er meget længere end i 1969.
Tjenestemandsreformen blev født af mænd i tid, hvor kvindens indtægt ikke blev anset for rigtigt arbejde. Det er et 50 år gammelt stykke politik, der er hovedårsag til problemet. Derfor er det også en politisk opgave at løse problemet med Tjenestemandsreformen med en trepartsaftale.
Regeringen skal sikre køreplan i 2021
FOA foreslår fire faser, som en overordnet vej til en trepartsaftale.
Frustrationerne sidder helt ude på tøjet for mange offentlige ansatte i lønspørgsmålet. Der er behov for, at regeringen rykker længere frem på banen nu, hvor flere støttepartier også anerkender de negativ kønsmæssige konsekvenser ved Tjenestemandsreformen. Det bør en socialdemokratisk regering også.
Der er brug for et løfte om trepart i en nær fremtid. FOA foreslår, at regeringen kommer med en klar køreplan for fremdriften inden sommerferie 2021 med henblik på at sikre en aftale inden nytår.
Trepart skal bygge på fælles analyser
For at undgå et langstrakt kommissionsarbejde foreslår FOA, at der nedsættes en analysegruppe med deltagelse fra relevante organisationer til indsamling af analyser af Tjenestemandsreformens konsekvenserne for værdifastsættelsen af kvindedominerede fag.
Det arbejde skal bruges frem mod trepartsdrøftelserne, og der ligger allerede et meget stort arbejde blandt organisationerne i de offentlige organisationer og hos eksempelvis Institut for Menneskerettigheder.
Desuden bør analysearbejdet stå på det arbejde, som allerede er aftalt på organisationernes side i forbindelse med OK21.
Objektiv fordeling af ligelønsmidler
Der skal afsættes midler til at rette op på den lave værdifastsættelse af traditionelt kvindearbejde inden for dem offentlige sektor.
De relevante parter fra det offentlige arbejdsmarked skal sætte sig sammen med regeringen og hovedorganisationerne, som også skal repræsentere synspunkter fra den private del af arbejdsmarkedet i forhandlingerne.
Ved trepartsdrøftelserne skal det blandt andet aftales fordele ligelønsmidlerne ud fra en objektiv fordelingsnøgle. Her er en mulighed at tage udgangspunkt i samme kriterier for tildeling af penge fra ligelønspuljen i OK21.
Penge udmøntes ved overenskomstbordet
En trepartsaftale om ligeløn er en bro til de kommende overenskomstforhandlinger. Det har vi prøvet før, selv om det har været i mindre målestok.
Hermed sikres som tidligere omtalt den danske models integritet. Ud fra de objektive kriterier aftalt ved trepartsbordet kan ligelønsmidlerne udmøntes ved de relevante organisationers overenskomstforhandlinger i de kommende overenskomstforhandlinger.
Christiansborg har altid siddet for bordenden af de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger. Der er ikke frit slag for vores arbejdsgivermodparter. Det er statens ramme, der fastlægger den overligger, vi samlet set har at forhandle omkring. Christiansborg er en del af problemet, og nu er det på tide at tage del i løsningen.
Bragt i Altinget, den 26. april 2021