Lad os holde fast i forebyggelsen efter corona
Måske er tiden kommet til, at hygiejnisk rengøring indarbejdes som en del af tilsynet med de forhold, vi byder vores ældre borgere.
Af: Pia Heidi Nielsen, sektorformand i FOA og Jane Heitmann, ældreordfører og MF for Venstre
Når vi forhåbentlig snart kan lægge corona og alle restriktionerne bag os, skal vi huske de ting, vi har lært undervejs. Bør hygiejnisk rengøring i højere grad være en del af den omsorg, vi som velfærdssamfund byder vores borgere? Det er en reel overvejelse værd.
Lad os begynde med historien om respiratorisk syncytialvirus, der også er kendt under det mere mundrette navn RS-virus.
RS-virus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og kan også udvikle sig til lungebetændelse. Den rammer typisk børn under 2 år, og oftest er børnene under seks måneder. RS-virus rammer på en normal vinter mellem 4.000 og 5.000 spædbørn, men i år har været anderledes.
Igennem hele vinteren er kun en eneste testet positiv for RS-virus. En af grundene til det er givetvis de ekstra hygiejnekrav, som vi har indført på grund af corona. Og RS-virus er blot ét eksempel. De praktiserende læger melder om, at influenzatilfældene styrtdykker. Det samme gør hospitalerne. Og vi kunne fortsætte med andre eksempler på sygdomme, som er blevet reduceret betragteligt i forhold til normalt.
Der er ingen tvivl om, at det er det fælles øgede fokus på hygiejne og rengøring, der i høj grad er årsagen. I alt for lang tid har vi tænkt rengøring som noget, vi alle sammen ved alt om.
Med andre ord; hvis man ikke kan se noget skidt, så er der sikkert rent. Men nej, det er en falsk tryghed at tro, at fordi man har tørret et gulv over med en fugtig klud, så er der skabt en god hygiejne.
Den form for 'hygiejne-vildfarelser' er blevet meget synlig i månederne med corona. Der er kommet fokus, ikke bare på rengøring, men på den hygiejniske rengøring - altså de faglige metoder, der rent faktisk er smitteforebyggende, og som er med til at bekæmpe sygdomme.
Hygiejnisk rengøring handler om langt mere end at fjerne nullermænd i hjørnerne og tømme skraldespanden. Det handler om, hvor ofte, hvordan og med hvilke remedier, man skal rengøre.
Corona har åbnet vores øjne for, hvad kvaliteten af rengøring betyder, og hvordan rengøring kan forebygge smitte. Det er blevet vigtigt, at personalet ved noget om, hvilke rengøringsmidler og klude, man skal bruge, at man husker den gode håndhygiejne osv.
Alt sammen elementer, der sikrer, at rengøringen har så høj en kvalitet, at den kan bryde smitteveje og forhindre infektioner.
Sygdomme som f.eks. influenza, MRSA og tuberkulose smitter ligesom corona og kan bekæmpes med mange af de samme midler.
God hygiejne har stor betydning for både den enkelte og for samfundet. For god hygiejnisk rengøring betyder mindre sygdom, bedre trivsel for alle aldersgrupper og ikke mindst store samfundsmæssige gevinster, når både færre ældre og færre sundhedsansatte oplever at blive syge af smitsomme sygdomme.
Lige nu sætter Folketinget gang i en undersøgelse af, hvordan corona kunne finde vej ind på landets mange plejehjem, og hvordan håndteringen af smitten på vores plejehjem har fungeret. For alt for mange ældre mistede livet for tidligt - særligt hen over jul og nytår.
Et af de helt store spørgsmål er: Hvordan kom smitten ind på plejehjemmene på trods af alle restriktionerne?
Det er alt for tidligt at konkludere noget som helst, men der er ingen tvivl om, at det vil give god mening at have fokus på rengøringen og på, om vi havde fokus nok på den smitteforebyggende effekt, som god hygiejnisk rengøring har, og på, om vores rengøringspersonale har den faglige uddannelse, der er nødvendig.
Det gælder både i en sundhedskrise, men også til at sikre smitteforebyggelse i mere almindelige tider.
I forlængelse af Folketingets undersøgelse vil vi opfordre til, at man gør sig reelle overvejelser i forhold til at indtænke god hygiejnisk rengøring som en del af den omsorg og pleje, vores ældre har krav på. Måske er tiden kommet til, at hygiejnisk rengøring endda indarbejdes som en del af tilsynet med de forhold, vi byder vores ældre borgere.
En ting er sikkert: Vi skal lære af de gode erfaringer, vi trods alt tager med os fra den svære tid, vi netop har været igennem.
Bragt i Politiken, den 6. april 2021