Penge, der er afsat til velfærd, skal ikke gå til dyre biler og boliger
”Også i fremtiden vil udsatte borgere blive ladt i stikken. For en ny aftale om socialtilsynene indgået af et flertal i folketinget stopper desværre ikke muligheden for at trække overskud ud af offentligt finansierede botilbud, som regeringen ellers havde lagt op til, skriver Forbundsnæstformand i FOA Thomas Enghausen i dette debatindlæg”.
Af: Thomas Enghausen, næstformand i FOA
Penge, der er afsat til velfærd, skal gå til velfærd – ikke til dyre vaner hos ejeren af en privat institution, der lever af offentlige tilskud. Det synspunkt er så indlysende rigtigt, at man skal slå nogle meget avancerede knuder på sig selv og sin argumentation for at kunne sige det modsatte. Alligevel er det lykkedes Christiansborg at forpasse en oplagt mulighed for at sikre, at den fornuftige måde at bruge vores fælles velfærdskroner på også bliver fulgt i virkeligheden.
En ny aftale om socialtilsynene indgået af et flertal i Folketinget stopper ikke muligheden for at trække overskud ud af offentligt finansierede botilbud, sådan som regeringen ellers havde lagt op til.
Private bosteder modtager hvert år over to milliarder kroner fra kommunerne.
Selvejede institutioner?
Flere private institutioner er drevet af aktie- eller anpartsselskaber, som gør det muligt for ejerne at trække store økonomiske overskud ud. Fagbladet FOA, Ekstra Bladet og andre medier har i en række artikler dokumenteret, hvordan en række private bosteder svigter psykisk sårbare børn, unge og voksne, samtidig med at de tjener penge på det.
I dag er det muligt at trække penge ud af velfærdsvirksomheder gennem udbytte, høje lønninger til ejerne og gennem koncernlignende strukturer via høje huslejer til eget udlejningsfirma eller udgifter til vikarer gennem eget vikarbureau.
Derfor havde vi høje forventninger, da regeringen sidste år foreslog, at det nu skulle blive forbudt for private aktører at tjene penge på sociale tilbud til udsatte borgere, for eksempel private bosteder og opholdstilbud, som hører under socialtilsynene.
Løsningen var, at institutionerne i stedet skulle blive selvejende, som man kender det fra friskoleområdet. Desuden ønskede regeringen at styrke socialtilsynene, som blandt andet holder øje med de sociale tilbud og deres økonomi.
Forslaget har været diskuteret i Folketinget, og nu har vi resultatet. Et flertal bestående af regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet har indgået en Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud.
Ikke til gavn for de udsatte
Men læser man aftalen, kommer man til at kigge langt efter det tiltrængte opgør med muligheden for at lave profit på velfærd. Aftalen styrker socialtilsynenes muskler, også på det økonomiske område, ligesom der kommer øget gennemsigtighed. Og hurra for det. Det er i den grad også tiltrængt.
Men ideen om at et eventuelt overskud skal blive i virksomheden til gavn for de udsatte, fællesskabet og kerneopgaven er pist væk.
Det er mærkeligt, for den model fungerer fint på friskoleområdet, og De Radikale, som efterfølgende har taget æren for, at aftalen ikke stopper profitmulighederne, har det ellers rigtig godt med løsningen netop på skoleområdet.
Resultatet er, at vi også i fremtiden må forvente at kunne læse om ejere af private bosteder, som trækker penge ud til dyre biler og boliger, mens de udsatte, som det er bostedernes fornemste opgave at hjælpe, bliver ladt i stikken.
Fra FOA’s side vil vi gerne love, at den sag ikke stopper her. Vi kommer til at arbejde videre med at få stoppet profit på velfærd.
Vi fortsætter arbejdet med at afdække de forhold, vi ser på en række institutioner, og vi fortsætter med at råbe højt om det, til situationens alvor også går op for et flertal i folketinget.
Bragt i Information, den 21. april 2021