Alle unge fester - men tømmermændene rammer skævt

Af: Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, Social- og Sundhedssektoren, FOA, og Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår

For danske unge tager alkoholforbruget for alvor fart i overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelsen. Og fart er det helt rigtige ord.

Danske 15- og 16-årige drikker nemlig oftere, tidligere og mere ad gangen end deres europæiske jævnaldrende, og efter en lang årrække med faldende kurver for unges alkoholforbrug, ser vi i disse år, at forbruget blandt helt unge stiger igen. Og selvom konsekvenserne af den våde alkoholkultur blandt unge er til at få øje på hos alle unge, er der en social ulighed i de negative konsekvenser af alkoholforbrug.

Groft sagt er festen lige vild for alle – men unge fra hjem, hvor forældrene har lange uddannelser og sociale og økonomiske ressourcer i orden, kommer igennem festen med færre knubs både på den korte og den lange bane. Unge, der kommer fra et hjem, hvor far og mor har økonomiske eller sociale problemer, eller som blot har en kortere uddannelse, har højere risiko for at opleve negative konsekvenser af deres alkoholforbrug – blandt andet vold, ulykker, konflikter og fortrudte handlinger.

Og de langsigtede tømmermænd kan også mærkes for de unge, der i forvejen har færrest ressourcer. Der er nemlig en tendens til, at unge af forældre i de højere socialgrupper vokser fra deres alkoholkultur, når voksenlivet banker på.

Derimod tager unge fra ressourcesvage hjem deres høje alkoholforbrug og alle de negative konsekvenser, det har for dem selv og deres nærmeste, med sig ind i voksenlivet. Samtidig er unge, der drikker risikofyldt som 15-årige, i større risiko for at stå udenfor uddannelsessystemet eller begå kriminalitet senere i ungdommen. Hvis de altså vel at mærke kommer fra lavere socioøkonomiske grupper. Det kan vi som samfund ikke være bekendt.

Vi har længe hørt politikere tale om, at vi skal bekæmpe ulighed i sundhed – og ungdomsdruk er et af de områder, der skaber netop dét. Et højt alkoholforbrug i en tidlig alder og en familie med få ressourcer er en dårlig cocktail, som vores unge kommer til at betale en alt for høj pris for langt ind i deres voksenliv.

I Danmark har unge en helt unik alkoholkultur. Samtidig har vi også en af de mest lempelige lovgivninger, når det kommer til adgangen til alkohol. Når man er 16 år, kan man købe alkohol i butikker og kiosker. Det skaber et pres og en forventning om, at det er her, man skal begynde at drikke, og efterlader ansvaret for alkoholforbruget og -kulturen hos de unge selv. Det gør det svært at være den, der siger fra. For man siger jo ikke fra over for alkoholen. Man siger fra over for fællesskabet. Et fællesskab, som alle unge har brug for – men som er særligt vigtigt, hvis overskuddet i hjemmet halter.

Vi er nødt til at ændre alkoholkulturen. Og som førende eksperter i årevis har peget på, kan det ikke ske med gode viljer, oplysningskampagner og alkoholpolitikker på ungdomsuddannelserne. Vi har brug for en lovgivning, der sender det tydelige signal, at alkohol ikke er for børn. En lovgivning, som bliver den tiltrængte løftestang for en kulturændring.

Derfor håber vi, at regeringen vil gøre en 18-årsgrænse for salg af alkohol til en del af den forebyggelsesplan, de skal fremlægge senere på året.

Bragt i Avisen Danmark, den 31. august 2021