Jobcentre raskmelder syge borgere med et pennestrøg
Landet over oplever borgere, at kommunerne stopper deres sygedagpenge og forlanger, at de skal stå til rådighed som ledige, selv om de endnu er syge og mangler hjælp til at komme i beskæftigelse.
Af: Maria Melchiorsen, forbundssekretær, FOA
»Vi har afgjort, at dine sygedagpenge stopper, da vi vurderer, at du er blevet arbejdsdygtig.«
Vupti. Så let er det for en kommune at konstatere, at en borger er rask og frisk nok til at arbejde: Jobcentret skriver det i en meddelelse til den syge, og med et pennestrøg – og måske bare en dags varsel – er borgeren raskmeldt til arbejdsmarkedet.
Det ville jo nærme sig mirakler af bibelske dimensioner, hvis borgere på den måde rent faktisk kunne helbredes, alene fordi det blev skrevet i et brev i e-boks, at de nu var raske. Men virkeligheden er jo altså en anden. Syge borgere bliver raskmeldt, uden at de er blevet tilbudt en beskæftigelsesindsats, uden at deres arbejdsevne er ordentligt afklaret, og endda uden at de nødvendigvis har adgang til en anden overførselsindkomst. De raskmeldes med andre ord til det rene ingenting.
Fra flere FOA-afdelinger landet over får vi meldinger om et stigende antal sygemeldte medlemmer, som kommer i klemme, fordi de pludselig bliver raskmeldt af kommunens jobcenter, uden at de er blevet raske nok til at tage et arbejde eller til at melde sig ledige i a-kassen.
Under coronapandemien har beskæftigelsesindsatsen været lukket, og et enigt folketing har i erkendelsen af, at sygemeldte ikke kunne få den rette indsats til at blive hjulpet tilbage på arbejdsmarkedet, forlænget muligheden for at få sygedagpenge. Det har været den helt rigtige beslutning, og det har givet mange borgere, som i forvejen befandt sig i en sårbar situation, en vigtig ro. Men nu, da beskæftigelsesindsatsen igen skal i gang, oplever en del FOA-medlemmer, at indsatsen i stedet helt aflyses, og at de raskmeldes og mases over på den lave kontanthjælpsydelse, hvis de overhovedet kan få den.
Det er ikke pænt at sige, men man kunne da godt få den grimme mistanke, at kommunernes raskmeldinger i højere grad handler om, hvad der er sundt for kommunekassen end borgerens helbred. For borgere på kontanthjælp eller uden offentlig ydelse koster mindre i overførselsindkomst, mens de får hjælp til at genvinde arbejdsevnen, end borgere på sygedagpenge.
Nogle borgere raskmeldes til at kunne arbejde ganske få timer. Otte sølle timer, for eksempel, blev et medlem raskmeldt til. Men hvad er det lige for et job, som man kan leve af, hvis man alene kan lægge otte timer om ugen? I hvert fald ikke et af de slidsomme lavtlønsjob, som FOA-medlemmer ofte bestrider.
Et andet medlem, som kommunen har erkendt er kronisk syg med smerter, fik stoppet sygedagpengene med en dags varsel. For selv om hun stadig er voldsomt smerteplaget efter sygdom og fire operationer, kan hun bare skifte fag, mener kommunen – og så lige bede arbejdsgiveren om, at der tages skånehensyn. Indtil hun finder sådan et job, kan hun i øvrigt ikke få nogen form for overførselsindkomst, fordi hendes ægtefælle har en almindelig indkomst.
Det er en dybt bekymrende udvikling. Også før corona har vi set eksempler på syge, der med et trylleslag er blevet raskmeldt af kommunen. Men at det nu accelererer i nogle jobcentre efter deres genåbning, er helt urimeligt. Den enkelte borger har ret til den rette hjælp. Ingen bliver hverken rask eller selvforsørgende af, at man skriver det til dem på et stykke papir.