Danskerne er utrygge ved at blive gamle. De tvivler på, at velfærdssamfundet kan give dem en tryg alderdom.
Godt halvdelen af os over 40 år - 54 procent - er utryg ved, om hjemmeplejen vil være tilstrækkelig i forhold til det, man ønsker. Og mon ikke det flertal har fat i noget? Om ti år vil vi have 150.000 flere danskere over 80 år. Samtidig stiger antallet af mennesker med kroniske sygdomme, mens antallet af hænder i den offentlige sektor ikke vokser med samme hastighed.
Af: Mona Striib, formand i FOA
I den situation bør det måske ikke undre, at det private erhvervsliv øjner en mulighed for at tjene lidt penge. Fx valgte forsikringskoncernen med det beroligende navn Tryg sidste år at lancere en såkaldt omsorgsforsikring. Forsikringen er målrettet de voksne børn til ældre forældre, og meningen er, at den kan købes som supplement til den kommunale ældrepleje.
Og markedet er der. Samtidig vokser antallet af danskere med private sundhedsforsikringer. Siden 2002 har det været muligt for arbejdsgivere at tilbyde medarbejdere private sundhedsforsikringer skattefrit. I 2019 havde knap 2,2 millioner personer en sundhedsforsikring. Heraf havde 80 procent af dem den gennem sin arbejdsgiver. Det er i høj grad de bedre stillede og dem med fast tilknytning til arbejdsmarkedet, der er forsikrede gennem deres virksomheder. De bruger forsikringerne til at springe køerne i det offentlige over. Der er således allerede opstået et stort, skattebegunstiget mindretal, som sammen med mange veluddannede udgør en del af det sundhedsmæssige A-hold.
Det naturligt at gribe muligheden og sige ja til en ekstra forsikring, der giver en ekstra god pleje i hjemmet for den ældre eller en ekstra god behandling efter sygdom eller indlæggelse. Navnlig hvis man tvivler eller tror på holdbarheden af den velfærd, vi deler i dag.
Men for mig er det også et opgør med den grundlæggende præmis i det danske velfærdssamfund, at vi alle er lige stillet og får den samme hjælp - uden skelen til indkomst eller formue. Det er alt sammen noget, vi regulerer igennem skatten.
Den private forsikring kommer til at udgøre en konkurrent til de offentlige tilbud, som alle danskere betaler til gennem skatten.
Hvis flere danskere lader sig forsikre gennem private sundhedsforsikringer, er der en risiko for, at politikerne ser deres snit til at spare yderligere på et system, som færre bruger.
Løsningen på fremtidens velfærdsudfordringer er ikke private forsikringer og den stigende ulighed, de betyder. Løsningen er at investeringerne i velfærden, i sundhed, i ældreplejen, i daginstitutioner etc. følger med udviklingen i befolkningens behov og ønsker. Det har vi kunnet hidtil. Det er sådan, vi har bygget det velfærdssamfund, vi lever i, og som vi faktisk bliver misundt verden over. Og så skal vi sammen tænke nyt og finde ud af, hvordan vi samarbejder og udvikler de rigtige løsninger til fremtiden.
Bragt i Avisen Danmark, den 9. juli 2021