Vejen til flere ambulancereddere er gode overenskomster

Af: Thomas Brücker, næstformand i Teknik- og Servicesektoren i FOA

Over hele Danmark slås både private og offentlige beredskaber med akut mangel på ambulancepersonale. Og det personale, der er, arbejder under et sindssygt hårdt pres. Forleden læste jeg om en ambulanceredder gennem 30 år, som ikke kunne længere. Et konstant øget arbejdspres og få pauser fik ham til at smide håndklædet i ringen. Og han er ikke alene. Lige nu oplever vi, at mange reddere forlader faget langt tidligere end før i tiden.

Selvom det er et drastisk skridt at tage, så kan jeg godt forstå de mange reddere, der forlader faget.

Ambulancefaget har igennem de sidste tre årtier været i en rivende udvikling.

Redderen er gået fra at have hurtig patienttransport som sin fornemste opgave til nu at være en integreret del af den samlede præhospitale indsats. Uddannelsen er blevet løbende forbedret og udviklet og kompetencerne forøget.

Det, vi desværre også oplever, er at samtidig med at kompetencer og uddannelse hos ambulancefolk bliver øget, så stiger antallet af ambulanceture, og presset på den enkelte redder øges. Det resulterer i et både psykisk og fysisk dårligere arbejdsmiljø, og vi ser kollegaer bukke under for dette.

Reddere skal kunne anvendes i regioner og kommuner
Der er et stigende ønske om, at ambulancepersonalets kompetencer på sigt skal bruges andre steder end i ambulancerne, og det kan jeg kun bakke op om.  Det kan være sig andre steder i regionen eller ude i kommunerne som en del af det nære sundhedsvæsen, hvor ambulancepersonale på sigt skal spille en langt større rolle i hele den forebyggende indsats. Det giver rigtig god mening at benytte kompetencerne langt bredere, end hvad tilfældet er i dag. Det er vi klar til, men vi står overfor en stor udfordring, og det er manglen på reddere.

Lige nu oplever vi, at regionerne i langt højere grad vælger at hjemtage ambulancedriften. I Region Syddanmark hjemtog regionen størstedelen af ambulancedriften, efter private BIOS gik konkurs, og herefter er Region Midt og Region Nord fulgt efter. I 2024 hjemtager Region Sjælland også store dele af ambulancedriften.

Disse hjemtagelser er et vigtigt skridt i retningen af at kunne udnytte ambulancepersonalets kompetencer bredere, men den giver også en lang række udfordringer for organiseringen af ambulancepersonalet. En FOA-overenskomst er ikke det samme som en 3F overenskomst, og på flere områder er der mærkbare forskelle, som vi selvfølgelig skal forsøge at finde løsninger på.

Et eksempel på løsninger har vi fundet i Region Midt, hvor vi sammen med 3F har haft tilpasningsforhandlinger med Region Midt. Den nye aftale sikrer bedre løntilpasning. Betalte pauser. Og vi har sikret en bedre løn til elever de sidste to år af elevtiden, så elever ikke oplever lønnedgang.

Vi har sikret to betalte pauser på en 12 timers og på en døgnvagt, hvor medarbejdere fra en 3F-overenskomst tidligere har betalt store dele af deres pause selv. Det betyder reelt, at de nyansatte på en FOA-overenskomst vil opleve en betydelig nedgang i arbejdstiden, men ikke i lønnen.

Fokus på nedslidningstendens
Det viser blandt andet, hvad der kan forhandles lokalt imellem overenskomstforhandlingerne, og skal lægges til den værdi, overenskomsterne udgør for de ansatte. En overenskomst, som ved de sidste generelle forhandlinger fik hævet lønningerne for elever og for paramedicinere, og som samtidig fik fastlagt nogle langt bedre pausebestemmelser, udover at sikre en lønudvikling, der er højere end prisudviklingen.

Samtidig har FOA stor fokus på den nedslidningstendens, der ses hos ambulancepersonalet over hele landet. Der er et stort behov for, at der tages hånd om det psykiske arbejdsmiljø, og denne dagsorden har FOA påtaget sig.

Vores opgave er, at vi skal sikre bedre og klare aftaler, der udover at sikre en ordentlig lønudvikling også forbedrer både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Dette er helt afgørende, hvis vi skal vende udviklingen og styrke lysten til at søge – og endnu vigtigere blive i – faget.

Bragt i Beredskabsinfo, den 13. juli 2021