FOA: Syv konkrete områder skal i fokus til Ældretopmødet 2.0
Når en Hanne Jensen fra hjemmeplejen har været på besøg hos Jens Petersen på 87 år, og hjulpet ham med medicinen og det praktiske for at få dagene til at fungere, så skal hun kunne sige ”vi ses i morgen” langt oftere end det sker i dag.
Af: Torben K. Hollmann, sektorformand i FOA
For mig siger netop de fire ord rigtig meget om fremtidens ældrepleje. Ældretopmødet sidste år var med til at sætte bevægelse i ældreplejen. Vi har behov for at tænke nyt, hvis vi vil sikre en værdig ældrepleje - både i dag og om ti år. Og arbejdet er allerede begyndt.
Flere kommuner tænker i nye baner på flere områder. Hvis det står til mig, er der syv konkrete områder, vi kan prioritere.
Pårørende er central samarbejdspartner
Først og fremmest det, som jeg kalder nær visitation. Målet er, at borger og medarbejder i samarbejde skaber det bedst mulige liv. I dag visiteres ofte til en række standardydelser. Jeg vil have, at der er fokus på borgens særlige behov og ønsker til hverdagen/livet. Det kræver mere fleksibilitet i hverdagen frem for ydelseskataloger.
Dernæst skal der sættes fokus på fagligheden i hverdagen. Der skal skabes et større fagligt råderum. Jeg kunne godt tænke mig, at medarbejderne i lagt højere grad får mulighed for at bruge deres faglighed i arbejdet med borgerne. Det kræver kompetencer, og det kræver tid.
Det er samtidig vigtigt med et tættere samspil med de pårørende. Pårørende er oftest en meget væsentlig del af den ældres liv, og ældreplejens medarbejdere kommer på besøg i de ældres liv. Derfor er de pårørende en vigtig samarbejdspartner for ældreplejen i løsninger og dialog omkring borgerne, der får hjælp. Sammen skabes størst mulighed tryghed og forståelse for borgeren og borgerens muligheder.
Minidistrikter skal styrke det lokale
Derudover ser jeg gerne, at kommunerne opdeler hjemmeplejen i minidistrikter. Vi skal i højere grad opbygge hjemmeplejen i mindre teams, som er lokalt forankret. Lokale teams, hvor medarbejdere og borgere kender hinanden. Og da hver dag er forskellig, er det vigtigt, at teamet har et stort råderum i forhold til planlægning af arbejdet. Det er også én af vejene til at få færre medarbejdere i den enkelte borgers hjem.
Styrkelse af arbejdsfællesskaber er et væsentligt for ældreplejen, og målet er at styrke det tværfaglige samarbejde mellem de mange forskellige faggrupper, der er omkring borgeren.
Fremtidens ældrepleje skal også have mere fokus på faglig ledelse. Lederne skal i højere grad være nærværende i arbejdet omkring borgerne og styrker kvalitet og faglighed. Ledelsesspændet på ældreområdet er alt for stort, og ledelse bliver fyldt med administrative opgaver frem for relationer og sparring.
Nu begynder arbejdet for alvor
Jeg er samtidig fortaler for en styrkelse af faglig dokumentation, men det skal være den relevante dokumentation. Medarbejderne har brug for let adgang til relevant viden om den enkelte borger, men derimod skal vi drosle gevaldigt ned for tidsregistrering af ydelser og kontrol.
I dag er omdrejningspunktet, i meget af den dokumentation vi foretager, at gøre ledelsen glad. Vi viser ledelsen, hvad vi har lavet, hvor længe det tog, og hvor vi gjorde det. En ren lodret dokumentation, som et langt stykke hen ad vejen ikke gør nogen forskel for hverken borger eller medarbejder.
Det, som vi har behov for at styrke, er det, vi kan kalde den vandrette dokumentation. Den hvor medarbejderne taler sammen for at styrke plejen og omsorgen for borgerne, og hvor vi dokumenterer, så borgeren kan være med og bedre overskue deres eget liv og rettigheder.
Alle de områder, jeg her har nævnt, har vi arbejdet med i regi af Ældretopmødet. Snart skal vi mødes igen til topmøde 2.0., og her begynder arbejdet for alvor.
Bragt i Altinget, den 24. juni 2021