FOA: Tjenestenumre i psykiatrien er nødvendig symptombehandling

Af: Torben K. Hollmann, sektorformand i FOA

Knytnæveslag, kvælertag og dødstrusler.

Arbejdslivet i psykiatrien kan være hårdt. Og problemer med vold på psykiatriske sygehuse vokser år for år. Siden 2015 har vi hvert år oplevet en stigning i politianmeldte sager om vold, trusler og anden personfarlig kriminalitet.

I 2019 blev der politianmeldt 628 episoder i psykiatrien relateret til personfarlig kriminalitet. Hovedparten omhandler vold eller trusler mod de ansatte. I 2015 var antallet 217 – næsten tre gange færre.

Det er på den baggrund, at vi diskuterer, hvordan vi bedre beskytter ansatte i det offentlige. Lige nu har et borgerforslag om at indføre navnebeskyttelse for offentligt ansatte over 30.000 underskrifter.

Forslagsstillerne ønsker, "at alle offentligt ansatte medarbejdere bliver registreret med et tjenestenummer, både i log-visningen i patientjournalen og ved dokumentation i en patientjournal". Det forslag støtter FOA.

Vi er simpelthen nødt til at øge trygheden for de ansatte i for eksempel psykiatrien, og her er navnebeskyttelse og tjenestenumre en forbedring.

Det er også værd at understrege, at navnebeskyttelse ikke alene om handler medarbejderen, men også om at beskytte patienten, fordi man gør det sværere for ham eller hende i affekt at opsøge og skade medarbejderen.

Ny bekendtgørelse mangler specificering
1. juli træder den nye bekendtgørelse om journalføring på sundhedsområdet i kraft. Den giver hjemmel til, at medarbejdere kan bruge et tjenestenummer i journalen i stedet for deres navn.

Det støtter vi i FOA, men desværre er der ikke nogen tydelig specificering af, hvornår man kan anvende tjenestenummer. Derfor arbejder vi på, at det uddybes i vejledningerne til bekendtgørelsen.

Samtidig med bekendtgørelsen om journalføring har der dog også været sendt en anden bekendtgørelse i høring, som omhandler log-oplysninger. Formålet er at give patienterne ret til at se, hvem der kigger i deres journal.

Her blev der i udgangspunktet lagt op til, at log-oplysningerne skulle indeholde personalets fulde navn samt eventuelle autorisationsnummer.

Set fra vores bord ser det ud til at udhule den nye mulighed for navnebeskyttelse i journalføringsbekendtgørelsen. Det giver meget lidt mening. Vi har brug for, at der kommer klare linjer og en reel beskyttelse af de ansatte på sundhedsområdet.

Venter på tiårsplan 
Men mens vi øger sikkerheden for ansatte gennem anonymisering og andre tekniske løsninger, bliver vi også nødt til at erkende, at når vi oplever vold, trusler og drab, er det et symptom på, at man alt for længe har sparet på sengepladserne og personaleressourcerne og i det hele taget underprioriteret psykiatrien.

Hvis vi virkelig vil tage fat på problemerne, er første skridt et hårdt tiltrængt løft til området. Men det stopper ikke der. Vi har brug for en langsigtet plan, som skal forbedre psykiatrien hele vejen rundt. Og det er efterhånden på høje tid.

Socialdemokratiet gik i 2019 til valg på et ønske om en tiårsplan for psykiatrien. Det kommende regeringsparti erkendte, at området var underprioriteret, og at der var behov for "en plan, hvor vi tænker ti år frem og med klare, realistiske visioner lægger spor ud til en mere moderne psykiatri, der er ligestillet med andre sygdomsområder".

Den venter vi stadig på. Med stigende utålmodighed. Måske ser vi noget i efteråret, men den er blevet udskudt før, så vi holder ikke vejret imens.

I mellemtiden er tjenestenumre en nødvendig symptombehandling i et alt for presset system.  

Bragt i Altinget, den 7. juni 2021