FOA: Nyttejobs løser ikke integrationsproblemerne på det danske arbejdsmarked

Af: Helena Mikkelsen, forbundssekretær i FOA

Hvis vi skal videre med at hjælpe ikke-vestlige indvandrere i arbejde - og det skal vi meget gerne - så er en ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, et godt sted at starte.

Der er blevet undersøgt, hvad de kommunale jobcentre betragter som de største barrierer for at få ledige førstegenerationsindvandrere i arbejde.

Undersøgelsen giver os derfor et indblik i, hvad indvandrere, arbejdspladser og jobcentre sammen kan blive endnu bedre til at overvinde, hvis vi investerer tid, kræfter og penge i det. 

For eksempel oplever langt de fleste kommunale medarbejdere, at dårlige dansksproglige kompetencer er en stor udfordring i forhold til, at målgruppen kan tage en ordinær uddannelse.

Nyttejobs giver ikke de rette kompetencer
Det er selvfølgelig ikke kompetencer, der kommer automatisk. Og de kommer heller ikke ved at sende dem, ’der har gået fra Helmand til Hundige’ ned på stranden for at samle plastik i et såkaldt nyttejob, som nogle politikere for nyligt foreslog. 

Nyttejob er ikke nogen motorvej til at mindske beskæftigelsesgabet, da man hverken lærer sprog, får nye kompetencer eller lærer en dansk arbejdsplads at kende indefra.

Vive-undersøgelsens 185 sider giver da heller ikke ét eksempel på, at nyttejobs vil være en effektiv vej til at overvinde én eneste af de barrierer, som jobcentrene ser for at få flere indvandrere i beskæftigelse.

Derimod fortæller undersøgelsen, at der i en del kommuner er et ønske om, at der skal være mere fokus på uddannelse, særligt for den yngre del af målgruppen, fordi det kan stille de unge bedre på arbejdsmarkedet på længere sigt.

Målret integrationsindsatsen efter den enkeltes behov
Derfor rejser Vive-undersøgelsen et påtrængende spørgsmål til politikerne: Er det ikke et problem for arbejdsmarkedsintegrationen, at man lægger så meget vægt på, at borgeren hurtigst muligt skal blive selvforsørgende gennem beskæftigelse, at den jobrettede uddannelse forsømmes?

Jeg fristes til at tilføje: Er det ikke et problem for integrationen, at så mange politikere har så travlt med at indføre en pligt til at stemple ind til 37 timers nytteaktivitet? Risikerer 37 timers plastikindsamling på stranden ikke at stå i vejen for den sproglige og faglige kvalificering, der kan hjælpe indvandreren i arbejde? Hellere fra Helmand til heltidsarbejde end til plastikindsamler i Hundige.

Så lad os nytænke den jobrettede integrationsindsats, så vi grundlæggende investerer i målgruppen. De nuværende muligheder i beskæftigelseslovgivningen for at lave længere forløb, der tilrettelægges ud fra den enkeltes behov, bruges sjældent, som det ser ud i dag. 

Invester i et samlet forløb til målgruppen
I FH’s nyligt offentliggjorte integrationsudspil foreslår vi derfor, at man laver en ordning, der samler de eksisterende redskaber i ét sammenhængende forløb, der skal være nemt og anvendeligt for kommunerne - men også være både realistisk og tilpasset den enkeltes behov og ønsker. 

Forløbene skal skrues sammen i samarbejde med borgerne selv, hvor der skal defineres individuelle job- og uddannelsesmål. Det nytter ikke noget kun at rekruttere folk til de brancher, hvor der mangler hænder. Man er nødt til at have med i ligningen, hvad der driver den enkelte, og hvilke behov for læring de har. 

For nogen vil det for eksempel betyde, at de får en sproglig opkvalificering først, inden de bliver sendt ud på arbejdsmarkedet. For andre handler det måske mere om ting af kulturel og oplysende karakter som en oplysende indsats om de danske arbejdsmarkedsforhold. 

Det løser nemlig ikke nogen integrationsproblemer at føre en aktivitetspolitik, der i sidste ende bare resulterer i billig arbejdskraft for virksomheder og kommuner. Virksomhedsrettede tilbud bør derfor kun indgå i forløbene, hvis det sker som en gennemtænkt del af en samlet plan og i kombination med opkvalificerende tilbud. 

Vi er nemlig nødt til at inddrage og investere i målgruppen, hvis vi skal have indsatserne til at lykkes. 

Bragt i Altinget, den 28. maj 2021