FOLA og FOA: Red den skrumpende dagpleje

Af: Signe Nielsen, formand FOLA og Kim Henriksen, sektorformand FOA

I døren står den samme voksne troligt hver morgen og tager imod. Børnegruppen er et overskueligt lille hold, og så udspiller hverdagen sig i et helt almindeligt hjem.

De trygge, genkendelige og hjemlige rammer er i høj grad det, der gør dagplejen til et attraktivt dagtilbud for tusindvis af børnefamilier landet over.

Alligevel er netop det dagtilbud i disse år under et stadigt stigende pres og flere steder endda truet på sin eksistens. For mens kommunerne siden kommunalreformen har satset på at samle børnene på store institutioner, har de fyret blandt dagplejerne, når de skulle spare, eller da børnetallet i en længere periode faldt.

I dag betyder det, at dagplejen er halvt så stor som for ti år siden. Det viser en ny rapport, som analysevirksomheden Bureau 2000 har udarbejdet for FOA.

Helt konkret er der i 2010 til 2020 er sket et fald i antallet af nul- til toårige indskrevet i dagpleje fra omkring 60.000 børn til knap 30.000. Også sammenholdt med børnetallet er der tale om en halvering, så kun omkring 16 procent af børnene gik i dagpleje i 2020 mod 32 procent i 2010. I samme periode er bestanden af dagplejere dalet fra cirka 17.000 til blot 8.800.

Tonedøvt ikke at værne om dagplejen
Faldet sker, på trods af at 28 procent af småbørnsforældre i en Epinion-undersøgelse fra 2020 peger på dagplejen som deres foretrukne dagtilbud.

Mens dagplejen skrumper, bliver en masse forældre landet over frataget muligheden for reelt at kunne vælge det dagtilbud, som, de ellers synes, ville være det bedste til deres barn.

Endda oplever forældrene mange steder, at de skal køre langt for at få passet deres barn i en daginstitution, der så ikke engang var førstevalget.

Princippet om forældrenes frie valg var ellers en del af den dagtilbudsreform, som vi i 2017 fik under daværende konservative børneminister Mai Mercado. Men intet tyder på, at det mål nogensinde reelt er forsøgt indfriet ude i kommunerne i de forgangne fire år.

Til gengæld har vi siden fået indført en lov om minimumsnormeringer, og vi har gjort os den erfaring under coronapandemien, at små børnegrupper gavner børnenes trivsel.

Så virker det temmelig ironisk, ja, ligefrem tonedøvt, hvis ikke vi værner bedre om dagplejen, der netop er kendetegnet ved voksennærvær og små børnegrupper.

Endnu mere mærkeligt er det, hvis man tænker på, at børnetallet er opadgående. Inden for de næste ti år får vi brug for 40.000 dagtilbudspladser mere. 

Allerede i dag har en række kommuner svært ved at skaffe dagplejere. Manglen bliver kun større af, at mere end seks ud af ti dagplejere i dag over 50 år og altså til den tid tæt på pensionsalderen. Der er med andre ord behov for, at kommunerne i en fart vågner op til dåd og fremtidssikrer dagplejen.

Det frie valg skal sikres
Kommunerne skal holde inde med besparelser og med trusler om nedlæggelse af dagplejen, når de lægger budget.

Vi skylder også at sikre børn i dagplejen samme minimumsnormeringer som børn i privat børnepasning, hvor de højst må være fire børn om en voksen. I dag må de være fem i dagplejen.

Endelig ligger der i loven om minimumsnormeringer en ambition om, at 85 procent af de ansatte i vuggestuer og børnehaver skal være uddannet. 

Flere kommuner har allerede besluttet sig for, at dagplejerne skal uddannes til pædagogiske assistenter. Det bør andre lade sig inspirere af, så flere får lyst til at arbejde som dagplejere. 

Alt det er nødvendigt, hvis vi skal sikre dagplejen fremover, og hvis vi skal sikre, at forældre frit kan vælge det helt rigtige dagtilbud til familiens mindste.

Bragt i Altinget, den 11. maj 2021