DI og Foa: Forebyggelse skal stoppe seksuel chikane på jobbet
For mange oplever stadig at blive udsat for seksuel chikane. Derfor er der brug mere dialog og flere konkrete redskaber.
Af: Anders Just Pedersen DI, formand i Branchefællesskab for Arbejdsmiljø i Industrien og Jens Nielsen FOA, næstformand i Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration
Der er i den grad sket noget, siden arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet i 2019 lancerede kampagnen ”Hvor går grænsen”, som skulle gøre det lettere at tale om seksuel chikane på arbejdspladsen.
På rigtig mange arbejdspladser er seksuel chikane blevet sat på dagsordenen. Dialogen er blevet mere åben, og flere virksomheder har fået klare retningslinjer og politikker, der skal bidrage til forebyggelse af seksuel chikane.
Der er dog fortsat for mange, som oplever at blive udsat for seksuel chikane, og vi mener derfor, at der er brug mere dialog og flere konkrete redskaber.
Seksuel chikane er et emne, som skal tages alvorligt. For en grænseoverskridende adfærd kan have store menneskelige omkostninger og kan føre til dårligere samarbejde, højere sygefravær og lavere produktivitet.
Derfor har arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet nu opdateret kampagnen fra 2019. Vi har brug for at tage de svære snakke på arbejdspladserne. Vi har derfor et bedre udgangspunkt for at tage de svære samtaler.
For samtaler skal der til. Samtaler skaber forståelse, og forståelse er fundamentet for forebyggelse. Og netop forebyggelse er essentielt for at komme seksuel chikane til livs. Vores reviderede kampagne indeholder langt mere konkrete værktøjer til, hvordan man som leder eller arbejdsplads kan forebygge grænseoverskridende adfærd eller håndtere sagerne, når de er der.
Forebyggelse handler blandt andet om at skabe en politik på arbejdspladsen, så alle ledere og medarbejdere ved, hvor grænsen går. Men politik og retningslinjer skal også leve i praksis.
Forebyggelse handler derfor også om at give ledere effektive redskaber til at håndtere sager om seksuel chikane, og så handler det om at tale åbent og ærligt om, hvor man går hen, hvis man ser andre blive udsat for krænkende adfærd eller selv har oplevet det. Men forebyggelse handler også om at turde stille sig selv spørgsmålet: ”Har vi noget i vores kultur, der fremmer seksuel chikane? Og hvordan kan vi i givet fald ændre den kultur?”
Ved at forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen kan man tage rigtig mange sager i opløbet. Simpelthen ved at give ledere og medarbejdere et åbent og fordomsfrit rum, hvor man diskuterer, hvad der på en given arbejdsplads bliver opfattet som seksuel krænkende adfærd.
Og da grænserne er forskellige fra medarbejder til medarbejder og generation til generation, er det essentielt, at samtalen ikke dør, men fortsætter kontinuerligt - og giver grobund for en blivende kulturændring.
Seksuel chikane, som vi ikke får snakket om, eller har uklare retningslinjer for, kan ende med at øge risikoen for en lang række problemer. Herunder psykisk sårbarhed, stress og i sidste ende sygemeldinger, der kunne være undgået. Det er et alvorligt problem.
Derfor er det vigtigt, at vi tager emnet alvorligt, og at arbejdspladserne handler på problemerne. Det må aldrig blot blive et vilkår i arbejdet. Uanset om vi taler om seksuel chikane fra ledere eller kolleger, eller om vi taler om uønsket seksuel opmærksomhed fra de borgere, medarbejderne møder i forbindelse med deres arbejde.
Bragt i Jyllands-Posten den 3. november 2021