FOA: Heunickes nærhospitaler må ikke skygge for det kommunale sundhedsvæsen

Af: Sektorformand i FOA Torben K. Hollmann

Regeringen vil give kommunerne en større rolle på sundhedsområdet, men samtidig vil de også stille konkrete krav til, hvordan kommunerne udfører deres opgaver på sundhedsområdet. En ny kvalitetsplan skal stille krav til faglighed og kvalitet over hele landet.

Hvor skal vi så begynde, og hvilke dele af de kommunale sundhedsopgaver skal være omfattet af en kvalitetsplan?

For FOA er det vigtigt, at der bliver tænkt i en samlet løsning, som både har fokus på sundhedsopgaver, men også de mere “bløde” emner som livskvalitet og værdighed. Det betyder, at det ikke kun er sundhedslovsydelser, men også servicelovsydelser og snitfladerne herimellem, som er omfattet af en kvalitetsplan. Ellers risikerer vi, at et stort fokus på sundhedsopgaver alene fører til, at nærvær og værdighed bliver nedprioriteret, fordi de områder ikke har de samme hårde krav.

Kvalitetsplan skal have blik for bløde værdier

Vi hører desværre tit om, at der sker besparelser og nedprioriteringer som går hårdt ud over kvaliteten i sundhedsvæsenet. Det kan både gå ud over nærværet, men også sundheden, da en ordentlig sundhedsfaglig tidlig opsporing og behandling forudsætter et indgående kendskab til borgeren og en fortrolighed mellem borger og sundhedsperson.

Det kan eksempelvis være brugen af livshistorier, som kan hjælpe personalet til at få en større forståelse for blandt andet demente borgere, og derved tilpasse behandlingen og dagligdagen til den enkeltes behov.

Et eksempel kan være, at man på et plejehjem har en udadreagerende dement borger, som man overvejer at behandle medicinsk. Ved at udarbejde livshistorien finder man ud af, at borgeren i hele sit liv har været glad for at gå i haven, og man giver derfor borgeren mulighed for at rode i lidt jord hver dag. Det giver borgeren en meget større ro.

Men det koster penge at tage de dybdegående samtaler og udarbejde en livshistorie, og det er derfor i evig risiko for at blive sparet væk, hvis der ikke stilles krav om at anvende faglige redskaber til at sikre borgerens værdighed og selvbestemmelse.

Nærhospitaler må ikke stjæle fokus

En kvalitetsplan bør begynde med de områder, hvor der er flest borgere, og hvor behovet for kontinuitet er størst. Udover at ældreområdet bør være i fokus, vil det også være klogt at se på de største patientgrupper.

Sundhedsstyrelsen har selv peget på områder med stor sygdomsbyrde og med gode muligheder for at flytte mere behandling ud af sygehuse. Det drejer sig om KOL, type 2-diabetes, hjertekarsygdom, muskel-skeletsygdom samt angsttilstande og depression. Det er oplagt at begynde med disse områder, som i høj grad også er kendetegnet ved, at det typisk er meget sårbare borgere, der har disse lidelser.

For nylig annoncerede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) de nye såkaldte nærhospitaler som en del af rammerne for, hvordan mere sundhed kan foregå tæt på borgerne. Det er dog helt afgørende, at vi ikke falder i den fælde, at kvalitetsplanen kommer til at handle om nærhospitaler alene.

Det ville desværre ikke være første gang, at det kommunale sundhedsvæsen blev overset, hvorfor FOA allerede nu hejser flaget for at undgå dette. Der foregår allerede i dag meget sundhed i kommunerne, og det kommer til at vokse meget de kommende år.

Bragt i Altinget den 4. november 2021