LVS og FOA: Nærhospitaler må ikke blive en gentagelse af fejlen med midlertidige sengepladser
Regeringens udspil om nærhospitaler fokuserer for meget på rammerne og for lidt på indholdet af de kommende nærhospitaler.
Af: Susanne Axelsen og Torben Hollmann, formand i LVS og sektorformand i FOA
Med regeringens udspil til nærhospitaler blev der givet penge til mursten, mens indholdet og funktionerne for nærhospitalerne stadig er uvisse.
Men vi må dog rose regeringen for at placere nærhospitalerne der, hvor der er brug for at sundheden kommer tættere på, og hvor vi kan tage kampen op mod uligheden i sundhed. Det er ikke gjort med placering af nærhospitalerne alene.
For FOA og LVS er det afgørende, at nærhospitalerne afspejler det faglige behov blandt borgerne i nærområderne og ikke blot bliver en flytning af de opgaver på sygehusene, som er praktisk mulige at udflytte. Det skal gøres klogt og rigtigt, når kampen mod ulighed i sundhed skal bekæmpes.
Forarbejdet for et nærhospital kræver en grundig analyse af befolkningssammensætningen i lokalområderne, og at man tager stilling til, hvilke sundhedsydelser der er behov for i de enkelte områder.
Det er nemlig ikke givet, at borgerne i Skive Kommune har brug for nøjagtig de samme sundhedstilbud som borgerne i Helsingør. Det fokus manglede i den grad i regeringens præsentation af det nære sundhedsvæsen.
Tag højde for sociale problemer
De borgere, som sundhedsvæsenet i dag har sværest ved at håndtere, er de borgere, som også har sociale problemstillinger, som ikke kan løses på et hospital.
Vi savner derfor, at nærhospitaler tænkes bredere end sygehusene i dag med tydelig kobling til sociale tilbud. For eksempel vil det nogle steder være oplagt at have en socialrådgiver tilknyttet nærhospitalet, som kan hjælpe udsatte borgere igennem de forskellige systemer.
Det vil også være en stor hjælp for sundhedspersonalet, som i dag oplever sig magtesløse i forhold til at kunne hjælpe borgere med svære sociale problemstillinger.
Vi må ikke gentage fejlen med kommunernes 3.500 "midlertidige pladser" eller de mange sundhedshuse, hvor vi ikke fuldstændigt ved, hvad der sker. Med et skævt smil kan man spørge, om der foregår 98 forskellige ting på 98 forskellige måder?
Når vi har med sundhedstilbud at gøre, skal der gerne være en ensartethed landet over – større er Danmark ikke. Derfor er det altafgørende, at lægefagligheden deltager i udviklingen af de nødvendige anbefalinger og retningslinjer.
Bragt i Altinget, den 30. november 2021