Urimeligt arbejdspres: Stop det nu, arbejdsgivere

Af: Maria Melchiorsen, forbundssekretær, FOA

Stigende arbejdspres, for få kolleger en voksende arbejdsmængde.

Presset på ansatte inden for samtlige af FOAs fire sektorer bliver stadigt større, og mange oplever, at de aldrig eller sjældent har tid nok til at udføre deres arbejde tilfredsstillende. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt mere end 4.000 medlemmer.

Helt konkret svarer 82 procent af dem, at deres arbejdsmængde er vokset inden for de seneste to år. Og 65 procent angiver, at de i nogen, høj eller meget høj grad føler sig stressede. Det er flere end i 2019, hvor procentandelen var 59.

Det er åbenlyst, at det kan have konsekvenser for de borgere, som FOA-medlemmerne hver dag yder deres bedste for at tage sig af, drage omsorg for og servicere, når mere end hver fjerde ikke har tid nok til at udføre arbejdet tilfredsstillende.

Men det tærer i høj grad også på de ansatte selv. Det er dem, der – på trods af, at en umulig køreliste, hvor den næste borger allerede venter – tager sig tid til den sorgramte ældre, som netop i dag trænger til ekstra opmærksomhed. Med den konsekvens, at resten af dagen bliver ekstra presset.

Det er dem, der forgæves prøver at samle endnu et barn op på armen til trøst. Dem, der dårligt har tid til at tage sig af den pårørende, som er kørt med i ambulancen, fordi næste tur skal køres. Alt sammen med den konsekvens, at de følelsesmæssigt slides ned og måske ender med en stress-sygemelding.

Når ældre, børn og borgere ikke får den hjælp, omsorg og service, som de ansatte finder rimelig, fremkalder det en følelse af utilstrækkelighed blandt de ansatte. Det, kan vi se, er tilfældet på tværs af FOAs mange faggrupper. Mere konkret gælder det for 6 ud af 10 i Social- og Sundhedssektoren og Pædagogisk Sektor, mens det gælder henholdsvis 4 og 5 ud af 10 i Teknik- og Service- samt Kost og Servicesektoren.

Det er mange tal. Men samlet tegner de et klart billede af, at arbejdspresset på mange offentligt ansatte er alt for stort og desværre endda har vokseværk.

For godt et år siden fik vi ellers fra Arbejdstilsynet en længe ventet bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, som netop understregede, at arbejdsgiverne har ansvar for at sikre, at ikke bare det fysiske arbejdsmiljø er i orden, men også det psykiske. Men med FOAs undersøgelse ser det altså ikke ud til, at bekendtgørelsen endnu har haft den helt store effekt.

Det må og skal vi have ændret. Udviklingen skal vendes. Og selv om det allerede fremgår klart af bekendtgørelsen, gentager jeg det gerne her; det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at de ansatte ikke udsættes for for stor en arbejdsmængde og for stort et arbejdspres.

Lige nu er en vejledning, som hører til sidste års bekendtgørelse, på trapperne. Vejledningen handler specifikt om stor arbejdsmængde og tidspres. Om, hvordan arbejdspladserne kan forebygge for stor fysisk og mental intensitet i arbejdet, hvor den enkelte ansatte skal hurtigt fra en opgave til den næste og fra en opmærksomhedskrævende opgave med høj grad af nærvær til den næste uden tilstrækkelig mulighed for restitution.

Forhåbentlig kan vejledningen konkretisere for arbejdsgiverne, hvordan de i praksis skal planlægge og tilrettelægge arbejdet og fastsætte tydelige mål, rammer og retningslinjer for arbejdet. Herunder for hvilke opgaver, der skal prioriteres. Stor arbejdsmængde og tidspres kan også mindskes ved at arbejdsgiverne får afstemt forventninger i forhold til opgavemængde og service- eller kvalitetsniveau med borgere og pårørende.

Det er så åbenlyst, hvorfor det ansvar ikke må blive den enkelte ansattes – ikke mindst, når vi taler om ansatte med borgerkontakt. For hvem er det da, den ansatte skal afstemme forventningerne med? Den ældre? Barnet? Den borger, der lige nu er i livsfare og har brug for en redder?

Den nye vejledning hjælper arbejdsgiverne til at afdække, om der er ansatte, der er udsat for store arbejdsmængder og er under tidspres. Tegn på dette kan for eksempel være, hvis de ansatte ikke kan holde pauser. Hvis der er vigtige opgaver, der ikke bliver løst. Eller hvis der er et højt sygefravær.

Vejledningen giver også forslag til forbedringer og forebyggelse. For eksempel lyder et forslag, at det aftales, hvordan spidsbelastninger eller andre akutte situationer håndteres.

Jeg vil tillade mig at have høje forventninger til arbejdsgivernes fremtidige indsats på området og til deres brug af den nye vejledning. De nye redskaber kan understøtte arbejdsgiverne i deres forebyggende indsats, så de i praksis tager ansvaret for, at de ansatte ikke bliver stressede, slides ned og bliver syge af deres arbejde. Og det er helt nødvendigt, at vi ser en forandring nu. Så de ansatte kan gå på arbejde og være sikret et sundt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk.

Det er nemlig så ufatteligt trist at se, at udviklingen lige nu går den gale vej, hvor vores medlemmer presses mere og mere - og at det endda i høj grad rammer ansatte i fag, som vi har svært ved at rekruttere tilstrækkeligt hænder til. Ikke kun i fremtiden, men allerede nu. Det problem bliver jo ikke ligefrem nemmere, hvis arbejdsmiljøet ikke forbedres markant. Det er et problem, der vedrører os alle, så ingen kan tillade sig at lukke øjnene her.

Derfor: Tag godt imod den nye vejledning, kære arbejdsgivere, og tag opgaven og ansvaret alvorligt.

Bragt i A4 Arbejdsmiljø, den 29. oktober 2021