Akutberedskabet har brug for førstehjælp

Af: næstformand i Teknik- og Servicesektoren i FOA, Thomas Brücker

Det første man lærer, når man skal være ambulanceredder er, at man skal sørge for sin egen sikkerhed og dernæst standse ulykken. Først derefter kan man yde førstehjælp. Det nytter eksempelvis ikke at give væsketerapi for et for lavt blodtryk, hvis der er en pulsåre, der stadig står og bløder.

Det er faktisk det, der sker i de fem regioners akutberedskaber lige nu: Flere og flere af vores ambulancereddere sørger for egen sikkerhed ved først at søge imod områder med mindre belastning, og dernæst så forlade faget til fordel for noget andet.

Manglen på personale er støt voksende, og her står jeg tilbage med billedet af en patient med en stor åben blødning, som samtidig får væsketerapi. Der løber mere ud, end der kommer ind, og det, der løber ind, er tyndere end det, der løber ud.

Overført til akutberedskaberne betyder det, at der ansættes flere elever, mens erfarne reddere strømmer ud af faget.

Større usikkerhed og dårligere arbejdsvilkår
Samtidig med, at vi har oplevet en stor stigning i antallet af ture i ambulancetjenesten på landsplan, har redderne også skulle forholde sig til corona-pandemien. Det har betydet større usikkerhed på grund af smitterisiko, dårligere fysiske arbejdsvilkår- fordi de skulle iføre sig kitler og mundbind og andre værnemidler ud over deres i forvejen tykke uniformer- og de har brugt rigtig meget tid på at rengøre ambulancerne efter endt opgave.

Det har sat den enkelte under et ekstremt hårdt pres- og fjernet de få stunder- hvor der er mulighed for at bearbejde og restituere ovenpå nogle ofte belastende arbejdsopgaver.

Situationen er uholdbar, men vi skal alligevel rose arbejdsgiverne for at komme til den erkendelse, at noget må gøres.

Vi har oplevet, at man i Region Hovedstaden har indført et ekstra led i visiteringen, hvor paramedicinere vurderer de ture, der kommer igennem lægevisiteringen fra sygehuse og lægevagter. Er det for eksempel den rette opgave at sende en ambulance til? Det har i sig selv nedbragt antallet af ture til ambulancerne med cirka 25 ture dagligt. Dernæst har man forsøgt at tilkøbe ekstra sygetransport beredskaber hos en ekstern leverandør, for på den måde at aflaste de allerede i forvejen belastede ambulancer.

I Region Midt har man ligeledes tilkøbt ekstra liggende sygetransporter i den erkendelse, at det ikke er muligt at få tilstrækkeligt med ambulancer bemandet.

I Region Sjælland har man etableret et såkaldt E-hospital, hvor det er muligt for borgere, i samarbejde med praktiserende læger, at komme i kontakt med lægerne på regionens hospitaler, og man vil også til at tilknytte paramedicinere i denne ordning, så de kan fungere som lægens øjne og ører hos patienterne. Det sker for at sikre større tryghed, men også for at forhindre, at patienter bevidstløst indlægges, fordi man ikke har haft tid til at tilse dem fysisk.

Så der er ingen tvivl om, at der sker noget i regionerne i forhold til at visitere patienterne langt bedre end tilfældet har været tidligere. Årsagen er nok primært en erkendelse af, at akutmodtagelserne ikke kan rumme den mængde af patienter, der indlægges direkte dertil, og at det stigende antal patienter gør, at der mangler ambulancer, og at responstiderne øges. Ikke desto mindre er det en positiv udvikling.

Såret er for stort
Disse tiltag er med til at standse ulykken, men blødningen fra såret er stort, og der skal holdes et hårdt kompres på, længe før blødningen stopper helt. Derfor skal der også lyde en kraftig appel til de fem regioner om at fortsætte arbejdet med at nedbringe antallet af ambulanceture. Også når corona er slut, og sygefraværet normaliseres.

Går man tilbage til business as usual, så starter blødningen igen, og så vil situationen blive endnu værre, end den er nu. Når ulykken er standset, og patienten har overlevet, så er næste vigtige skridt at forebygge, at ulykken sker igen.

Vi skal passe rigtig godt på det ambulancepersonale, vi har til rådighed, for de er en helt afgørende brik i at vores samfund og sundhedsvæsen fungerer, og vi i FOA stiller os naturligvis til rådighed i det arbejde.

Bragt i Sundhedsmonitor, den 4. februar 2022