FOA: Giv kommunerne større frihed med flerårige budgetrammer
En uskøn blanding af behagesyge og misforstået forsigtighed hos politikerne holder dansk økonomi i lænker. Vi bør hæve grænsen for, hvor stort et offentligt underskud må være, og droppe de hårde straffe overfor kommuner, der vil investere i fremtiden, skriver Thomas Enghausen.
Af: Thomas Enghausen, næstformand i FOA
Hvis man spørger danskerne hvilke store politiske emner, der optager dem mest, er svaret klart. Det er ældrepleje, klima, miljø og sundhed i sådan cirka den rækkefølge.
Og den prioritering afspejler sig da også i de ord og løfter, der kommer ud af munden på politikere på Christiansborg og på rådhuse og regionskontorer landet over.
Hvad færre taler om er, at en af de forhindringer investeringer i velfærden og klimaet står overfor, er selvskabt. Den hedder budgetloven, og når de folkevalgte i kommunerne, regionerne og staten vil investere i bedre sundhed for alle, børnehaver, ældrepleje og bedre klima og miljø, så er det i høj grad den såkaldte budgetlov, der styrer, hvor det kan ske, og hvor mange penge de må bruge.
Overforsigtig behagesyge
Budgetloven blev vedtaget i 2012, og opstiller en masse stramme regler, der, ifølge lovgiverne, skal styrke ”troværdigheden om de offentlige finanser.”
Hvis man for eksempel ville investere i forebyggelse i klima og ren energi med en ambitiøs indsats, og man vidste, at investeringen kom mange gange igen, så kan det ikke lade sig gøre, fordi man ikke i bare et enkelt år må overskride budgetlovens underskudsgrænse på 0,5 procent af BNP.
Det samme gælder, hvis man for eksempel ville investere i forebyggelse i sundhed med en ambitiøs indsats, som vil kunne give stort både økonomisk og menneskeligt afkast på længere sigt. Eller hvis kommunerne bare investerer i velfærden, så den kan følge med det stigende antal ældre, vi ved kommer i de kommende år.
Det absurde er, at de danske lovgivere i et anfald af overforsigtig behagesyge har valgt at overimplementere underskudsgrænsen, som EU har stukket ud. Faktisk ville Danmark have mulighed for at nå et underskud på en procent af BNP, uden at EU ville komme efter os.
Giv kommunerne flerårige budgetter
Samtidig betyder budgetloven, at kommunerne er underlagt et stramt styringssystem, hvor selv en lille budgetoverskridelse udløser en stor straf. Det har betydet, at kommunalpolitikerne, af frygt for straf, har brugt færre penge, end de faktisk har fået bevilget.
Det har medført store underforbrug i kommunerne, hvor der i gennemsnit er lagt over 2,5 milliarder kroner i kommunekasserne hvert år i siden 2011. Penge der skulle være brugt på borgernær velfærd.
I år skal politikerne kigge på loven igen, for at se om der er behov for at revidere den. Og det er der som beskrevet ovenfor flere gode grunde til at gøre. Vi bør hæve grænsen for, hvor stort et offentligt underskud må være, så det faktisk flugter med de internationale anbefalinger og anbefalingerne fra de danske økonomiske vismænd.
Vi skal af med de hårde straffe overfor kommuner, der vil investere i fremtiden, og give kommunerne større frihed gennem flerårige budgetrammer. Vi skal fjerne budgetlovens begrænsninger så vi faktisk kan investere i fællesskabet på en måde, som befolkningen ønsker, og politikerne siger de også vil. Det er nu, de kan vise, at de mener det.
Bragt i Altinget, den 11. februar 2022