28 psykiatri-aktører: Det kræver massive investeringer at rette op på udsultningen af psykiatrien

Det faglige oplæg til 10-årsplanen for psykiatrien er netop præsenteret. Oplægget peger på en række alvorlige problemer og på en række anbefalinger til, hvordan udfordringerne kan løses. Det er gode anbefalinger, og hvis de bliver fulgt, har vi alle muligheder for at få en god psykiatri, hvor mennesker med psykisk sygdom får det bedre, hvor pårørende lever et normalt liv, og hvor der er tilstrækkeligt kvalificeret personale til, at ansatte kan udleve deres faglighed i trygge og udviklende rammer.

Men hvis det skal lykkes, er ambitioner og gode anbefalinger ikke nok. Det kræver også store investeringer.

Vi vil derfor opfordre politikerne til at gribe denne enestående chance for at give psykiatrien et reelt løft og indtænke, hvordan det enkelte menneske bedst får den hjælp, der er behov for. Det må ikke ende med endnu et katalog over puljer, best practice-redegørelser og videnscentre.

4-5 milliarder årligt
Det, psykiatrien har brug for, er massive investeringer. Her taler vi om et løft af psykiatriområdet, så vi om 10 år kommer op på en øget investering på i hvert fald 4-5 milliarder kroner årligt – som bygger ovenpå et grundigt forarbejde af, hvordan de får bedst effekt, der hvor der er mest brug for dem.

Der er – som Sundheds- og Socialstyrelserne også anbefaler – brug for flere hænder, mere videreuddannelse, flere senge, større kapacitet i socialpsykiatrien, bedre inddragelse af pårørende og klare rammer og krav til kvalitet og samarbejde. Desuden skal opbygningen være koordineret, så de indsatser, der sættes i værk, understøtter hinanden og sætter det enkelte menneske i centrum.
Sundheds- og Socialstyrelserne lægger op til, at Folketinget går til den kommende plan for psykiatrien, som dengang man besluttede at hæve kvaliteten af behandling for patienter med en kræftdiagnose. For at forbedre kræftbehandlingen blev den daværende regering og Danske Regioner i 2007 enige om forløbspakker for kræftpatienter.

Med kræftpakkerne fulgte en fuld finansiering, så ambitionerne kunne implementeres, løbende monitorering af ventetider og forløbstider og grundig information til patienter og pårørende.

Indsatsen har markant øget andelen af mennesker, der overlever kræft, og har tilrettelagt forløb for patienterne, som sikrer en hurtig og tryg behandling både tæt på borgeren og på hospitalet.

Mennesker med psykisk sygdom har på samme måde som kræftpatienter brug for effektiv og tryg behandling og støtte. Der er kæmpe gevinster at hente ved at skabe en bedre socialpsykiatri lokalt og behandlingspsykiatri regionalt som man gjorde med kræftpakkerne. Både for den enkelte, for de pårørende og for samfundet.

Vi kan, hvis vi gør det rigtigt, forbedre livskvaliteten hos dem, der har brug for hjælp. Vi kan mindske antallet af gange, mennesker bliver ind- og udskrevet af de psykiatriske hospitaler. Vi kan nedsætte antallet af årlige selvmord og mennesker med misbrugsproblemer. Med en mere sammenhængende psykiatri kan vi forhåbentlig komme den ulighed, som betyder markant kortere levetid for mennesker med psykiske lidelser, til livs.

Det kræver ambitioner og vilje
Der er i den grad brug for en bedre psykiatri.

Der skal investeres for at opbygge en psykiatri af høj kvalitet og med den nødvendige kapacitet, så den enkelte borger kan modtage den rette indsats både i socialpsykiatrien – ved at styrke tilbuddene – og i behandlingspsykiatrien, så patienter først afsluttes, når behandlingen er færdig. og borgeren er klar.

Desuden er der brug for, at vi styrker det forebyggende arbejde, så færre børn, unge, voksne og deres pårørende får brug for behandling i psykiatrien. Der skal f.eks. etableres én indgang og sikres, at der tidligt i forløbet er let og hurtig adgang til hjælp.

Det er vores håb, at der er politisk mod til at gribe opgaven med at skabe en bedre psykiatri. Det kræver både ambitioner og vilje til at bruge de midler, det koster at løfte psykiatrien reelt.

Skrevet af Mads Engholm, Landsformand for Bedre Psykiatri samt talsperson for Psykiatrialliancen.

Følgende 27 organisationer og foreninger, der også er medlem af Psykiatrialliancen, er underskrivere på indlægget:

ADHD-foreningen, Camilla Lydiksen, direktør
Angstforeningen, daglig leder Marie Särs Andersen
BUP-DK (Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab), Nina Tejs Jørring, næstformand
DAI, Dansk Arbejder Idrætsforbund, Palle Thomsen, forbundssekretær
DPS (Dansk Psykiatrisk Selskab), Gitte Ahle, formand.
Dansk Psykolog Forening, Dea Seidenfaden, næstformand og fungerende formand
Dansk Selskab for psykosocial Rehabilitering, Mogens Seider, direktør
Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup, formand
DSR, Dorthe Boe Danbjørg, 2. næstformand
Danske Fysioterapeuter, Brian Errebo-Jensen, konstitueret formand
Danske Psykiateres og Børne-Ungdomspsykiateres Organisation (DPBO), formand, Kathrine Dahler-Eriksen
Ergoterapeutforeningen, Tina Nør Langager, formand
FOA, Torben Klitmøller Hollmann, formand, Social- og Sundhedssektoren
Foreningen af Yngre Psykiatere, Helle b. Krogh, bestyrelsesmedlem
Håb i Psykiatrien, Lotte Frost Jørgensen, formand
ISPS-DK, Bent Rosenbaum, formand
LMS, Laila Walther, direktør
Landsforeningen Spor, Helle Cleo Borrowman, forperson
Livslinien, Merete Nordentoft, næstformand
Lægeforeningen, Camilla Rathcke, formand
OCD-foreningen, Nicolai Skovsmose, formand
Outsideren, Mikkel Sjølund
Psykiatrifonden, Torsten Bjørn Jacobsen, formand
SIND -Landsforeningen for psykisk sundhed, Mia Kristina Hansen, formand
SIND Ungdom, Tore Thomsen, bestyrelsesmedlem
Socialpædagogerne, Benny Andersen, forbundsformand
Socialt Lederforum, Bo Mollerup, direktør