FOA: Ny beskæftigelseslov skal aflive klapjagt på syge

Af: Maria Melchiorsen, forbundssekretær, FOA

Den melding kom statsminister Mette Frederiksen med i et interview, hun tidligere på ugen gav til Ekstra Bladet. Og selv om hun lod forstå, at man ikke her og nu vil ændre reglerne, da kræfterne først skal bruges på en ny ældrelov, er det svært ikke at blive utålmodig.

Området ikke bare kalder, men råber højlydt på ændringer. Reglerne for førtidspension og fleksjob trækker nemlig tusindvis af borgere igennem en myriade af krav og regler, som snarere efterlader borgerne i klemme i systemet, end de hjælper borgere ud af den klemme, de er havnet i på grund af sygdom eller ulykke. Krav og regler, som Mette Frederiksen selv indførte i sin tid som beskæftigelsesminister under Thornings regering i 2013.

Borgerne trækkes rundt i manegen

De mange uhensigtsmæssige regler er baggrunden for, at jobcentrene og deres håndtering af borgerne i det seneste årti igen og igen er blevet heftigt diskuteret. Hvem har ikke hørt skrækkelige historier, hvor borgerne trækkes rundt i manegen, alt imens de bliver dårligere og dårligere?

I FOA er det desværre historier, vi kender alt for godt. De starter med helt almindeligt arbejdende medlemmer, som rammes af sygdom, en ulykke eller en arbejdsskade. De bliver sygemeldt fra deres arbejde, og derfra tager gyserfortællingen fart.

For når den forkortede sygedagpengeperiode på 22 uger stopper, mister mange deres job. Derpå følger et kedeligt afsnit med lange afklaringsforløb, meningsløse ressourceforløb, mens borgeren skal leve af et beløb på størrelse med kontanthjælp. Eller også sker der et brat stop af sygedagpenge, så borgeren står uden forsørgelse. Vejen til en lykkelig slutning kan være ubærligt lang, hvis den nogensinde kommer.

Systemet umuliggør en helhedsorienteret indsats

De fleste borgere lever i den vildfarelse, at vi har et velfærdssamfund, der griber os, hvis vi falder. Hvis vi bliver ramt af alvorlig sygdom. Hvis vi er ude for en ulykke. Hvis det så rammer dem selv, bliver de ofte desillusionerede. I stedet for at blive mødt af et apparat, der hjælper dem, mødes de af et system og en lovgivning, der emmer af mistillid til den enkelte borger. Et system, som umuliggør den gode helhedsorienterede indsats og udfordrer sagsbehandlernes faglighed, fordi måltal og økonomi er styrende for den hjælp og indsats, borgerne kan få.

De ansatte i jobcentrene ville formentlig løbe med sejren, hvis man lavede en top 10-liste over mest udskældte faggrupper. Måske lige overhalet af parkeringsvagter. Massere af politikere har indset, at der er alvorlige problemer med reglerne. For to år siden lovede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at reglerne for ressourceforløb og fleksjob ville få et alvorligt eftersyn. Men endnu har det skortet på løsninger.

Siden har KL-formand Jacob Bundsgaard været på banen med budskabet om, at beskæftigelsesområdet trænger til en rundbarbering. Og når så også statsministeren erkender, at der er behov for så gennemgribende ændringer, at vi bør rydde bordet, giver det på en og samme tid grund til optimisme og frustration. For vi har ikke engang fået de ændringer, vi er blevet lovet, endnu. Og Mette Frederiksen siger, at hun først vil tage fat på ældreområdet, før hun vil tage fat på beskæftigelsesområdet. Så hjælper det ikke meget, at regeringen har erkendt, der er et problem.

Få gjort op med fattighusets forældede logikker

Tid er nemlig en faktor her. Netop det, at ændringerne trækkes i langdrag, trækker hver dag pinen ud for de borgere, som her og nu er i klemme. Her dag kommer mange af dem lidt længere væk fra arbejdsmarkedet i stedet for at blive hjulpet med at genvinde fodfæste, og jo længere, de er i systemet, jo mindre sandsynlighed er der for, at de kommer tilbage i ordinær beskæftigelse. Eksempelvis er kun 41 procent af FOAs a-kasse-medlemmer i beskæftigelse tre år, efter de har været på sygedagpenge. Endnu værre ser det ud for dem, der har været i jobafklaringsforløb. Af dem er kun godt hver 10. i beskæftigelse efter tre år.

Det haster med at få gjort op med fattighusets forældede logikker, der stadig spøger i fundamentet for nutidens lovgivning på området. Forestillingen om værdigt og uværdigt trængende, hvor de dovne, selvforskyldte fattiglemmer skulle prygles og straffes til at blive ordentlige, lydige samfundsborgere.

Når det ligger Mette Frederiksen på sinde, at de ældre skal kunne mødes med værdighed, vil jeg minde om, at ledige, syge og mennesker med handicap også har krav på at blive mødt med værdighed. Så nej tak til langmodighed. Ja tak til en gennemgribende ændring af beskæftigelsesområdet.

En ændring som sikrer, at loven fremover får som sin fremmeste opgave at give borgerne større retssikkerhed og bedre muligheder i livet, i stedet for som i dag at have til hensigt at give så få som muligt så lidt som muligt.

Bragt i Altinget Kommunal, den 26. januar 2022