Et opgør med det kønsopdelte uddannelsesvalg kræver flere penge og et farvel til fordomme
Ni ud af ti elever på de social- og sundhedsuddannelserne er kvinder. Og det gælder ikke kun der. Den samme skæve fordeling, den ene eller den anden vej, gælder generelt for de danske erhvervsskoler.
Af: Vinni Jakobsen, sektornæstformand, FOA
Det afspejler fint virkeligheden efter uddannelser: I social- og sundhedssektoren er 91 procent af FOAs medlemmer kvinder. Der er åbenlyst et stort ligestillingsproblem på vores område, som betyder, at vi ikke kan afspejle de borgere, vi kommer ud til. Det skal der gøres op med, derfor skal vi turde tage fat. Og det er ikke ”kun” et spørgsmål om at afspejle borgerne. Det handler også om den massive rekrutterings-udfordring Danmark står overfor på velfærdsområdet. De danske kommuner skal skaffe over 42.000 nye SOSU-ansatte frem mod 2030, hvis de vil fastholde velfærden.
Skal vi nå i mål med rekrutteringen på social- og sundhedsområdet, skal vi tage fat alle steder. Også på hvem der tager vores uddannelser. Og her er vi også oppe mod mange års indgroede fordomme og forestillinger. Da omsorgsfagene tog form i den moderne udgave, som kom med udviklingen af velfærdssamfundet, hed det, der senere blev kaldt en hjemmehjælper, en husmoderafløser. Og selv om både opgaver og titler for længst har forandret sig, så hænger en del af billedet ved. Hvis vi for alvor vil rekruttere bredt til uddannelserne, skal vi også selv være opmærksom på, hvordan vi kommunikerer, og hvilke billeder vi bruger. Vi skal understrege mangfoldigheden, og sætte fokus på de mange, mange forskellige grupper der arbejder inden for området. Som samfund har vi pligt til at hjælpe vores børn i den rigtige retning, og i denne sammenhæng give drengene oplysninger og indsigt, så de tør vælge utraditionelt.
Og så længe vi bruger tid på at tale vores velfærdssamfund ned, så er det svært at tiltrække nye personer til området. Det handler ikke om at tale området op, det er allerede oppe, det er et fantastisk arbejde, og du har muligheden for at gøre en forskel for dem, der ikke kan selv.
Men der skal mere til end at ændre indstillinger og fordomme, hvis vi vil have flere kvinder i mandefag og omvendt. Det handler også om økonomi. Oxfam Ibis har beregnet, at man som ansat i et kvindedomineret fag tjener 2,6 mio. kroner mindre i livsindkomst end en ansat i et fag, hvor mere end tre fjerdedele er mænd. Så længe vi fortsætter med at underbetale traditionelle kvindefag i den størrelsesorden, bliver det meget svært at overbevise unge mænd om, et job i et omsorgsfag er noget for dem.
Vi kan kun vinde ved at gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsessystem. Grundlæggende styrker det os som samfund, hvis de unge primært vælger uddannelse baseret på deres talent og lyst – og ikke lader sig diktere af bestemte fordomme og kønsnormer. Historien viser, at det ikke er nemt, så meget desto mere er der grund til at sætte fart på arbejdet.
Bragt i A4 Ligestilling, den 25. juli 2022