Yngre Læger og FOA: Vi skal have modet til at flytte opgaver mellem faggrupper

Af: Helga Schultz, formand for Yngre Læger og Torben Hollmann, sektorformand i fagforbundet FOA

Hvis man putter en levende frø ned i en gryde med kogende vand, så springer den op lige med det samme – det vil den ikke finde sig i. Men sætter du en frø i en gryde med koldt vand, og skruer op for varmen til vandet koger, bliver frøen troligt siddende, til det hele er slut. Den opdager ikke, at den er ved at blive kogt.

Sådan er det også med organiseringen og opgavefordelingen i sundhedsvæsnet. Hvis vi skulle begynde forfra, ville vi ikke gøre det sådan. Men vi er langsomt blevet vænnet til tingenes tilstand, og trods de tydelige problemer, så vi finder os i det.

Nu står vi der, hvor det har vist sig nærmest umuligt for os - hverken regioner, de faglige organisationer og interesseorganisationerne eller landspolitikerne for den sags skyld – at mønstre det nødvendige mod og handlekraft til reelt at ændre på de problemer, der plager sygehusene og sundhedsvæsenet som helhed.

Tværfaglighed som pejlemærke
De ansatte oplever udfordringer med travlhed og mangel på tid til kerneopgaven. Specielt i psykiatrien er der enorme udfordringer med rekruttering og fastholdelse.
Opgaverne bliver langt fra varetaget på den smarteste måde i dag. Alle faggrupper vil kunne pege på nogle opgaver, som de kan aflevere til andre faggrupper. I dag varetager nogle læger f.eks. opgaver, som en sygeplejerske eller en lægesekretær kunne varetage, hvis der var nok af dem. Og sygeplejersker, jordemødre, social- og sundhedsassistenter mfl. varetager praktiske opgaver, som andre faggrupper, for eksempel serviceassistenter, bedre kunne varetage.

Vi skal alle have modet til at flytte opgaver mellem faggrupperne.

Vi skal have modet til ikke kun at tænke i, hvad den enkelte faggruppe kan og ikke kan. Og mere på hvad patienten har brug for. Og derefter løse det – med tværfaglighed som pejlemærke, uanset om løsningen er en læge, fysioterapeut eller en bioanalytiker.

Vi skal definere, hvad for eksempel en medicinsk afdeling skal kunne og så derefter sætte de faggrupper ind, som kan løse de opgaver med udgangspunkt i deres kompetencer.

Hvem holder øje med hele Fru Jensen?
Vi er kommet til at splitte borgerne op i en masse forskellige dele – én holder øje med knæet, en anden med hjertet, men hvem holder øje med hele Fru Jensen? Vi skal se det hele menneske og spørge, hvad der er vigtigt for dem.

På den baggrund er det både positivt og nødvendigt, når regeringen vil nedsætte en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet. Og de opgaver, regeringen har defineret, er klare og store:

Der skal være personale nok og tid til patienterne i hele sundhedsvæsenet. Vi skal have de rette kompetencer til rette opgaver i sundhedsvæsenet. Regeringen fremhæver, at kommissionen skal lægge vægt på fleksibilitet og tværfaglighed i opgaveløsningen, og nedbringelse af bureaukrati. Det kalder på nytænkning af løsninger.

Set fra vores respektive stole, så er nøgleordet netop nytænkning. Vi har brug for et opgør med vanetænkningen, hvis vi skal finde langtidsholdbare løsninger.

Tværfaglig organisering
Vi mener, at et styrket patient- og borgerfokus i tilrettelæggelsen af både organisering og opgavefordeling er afgørende – opgaverne i sundhedsvæsenet skal ikke løses på en måde, der betyder flere omkostninger end nødvendigt.

Et eksempel på noget, der fungerer godt, og som vi kan lære af, dokumenteres i en helt ny undersøgelse fra Vive. Analyseinstituttet har set nærmere på organiseringen af den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje med fokus på erfaringerne med tværfaglig organisering.

Undersøgelsen dokumenterer, hvordan den tværfaglige organisering er med til at sætte borgeren/patienten i centrum og give medarbejderne en oplevelse af fællesskab om borgerne, fordi alle arbejder i samme retning. Undersøgelsen viser også, at det at sikre tværfaglighed i dagligdagen kræver, at medarbejdernes behov for faglig udvikling imødekommes.

Den tværfaglige tilgang, hvor man sætter fokus på kompetencer og faglighed fremfor faggrænser og tilkæmpede privilegier kan og bør være inspiration. Der må et opgør til med den nuværende ledelses -og organiseringsstruktur. Det er den tilgang, robusthedskommissionen har brug for, hvis den skal lykkes med den vigtige opgave, den har fået.

Vi har modet og er klar til at bidrage konkret.

Bragt i Sundhedsmonitor, den 19. maj 2022