Sygehussamarbejdet: Det er nu, sundhedsløfterne skal indfries

Af: Mona Striib, formand FOA, Helga Scultz, formand Yngre Læger, Grete Christensen, formand Sundhedskartellet, Susanne, Wammen, formand Overlægeforeningen og Lene Roed, formand HK Kommunal

Kortere ventelister, flere medarbejdere og en bedre psykiatri.

Valgkampen har stået i sundhedsvæsenets tegn, og stort set alle partier har været ude med løfter, hver gang historier fra hverdagen i sundhedsvæsenet har fyldt i mediebilledet.

Men det er nu, hvor valget er overstået, og hverdagen på Christiansborg snart indfinder sig, at sundhedsløfterne skal indfries.

Som repræsentanter for de ansatte i sundhedsvæsenet opfordrer vi derfor til, at forbedringer i sundhedsvæsenet får en fremtrædende plads i regeringsgrundlaget. Den kommende regering bør hurtigst muligt trække i arbejdstøjet, så vi kan få løst de udfordringer, som sundhedsvæsenet står i.

Det er åbenlyst for enhver, der har sat sine ben på et sygehus, at manglen på personale er en stor udfordring. Hver eneste dag fører personalemanglen til aflyste operationer, og mange steder bliver sengepladser nedlagt. Ikke fordi patienterne mangler, men fordi personalet, der skal tage sig af patienterne, ikke er der.

Når der ikke er nok ansatte til at løse opgaverne, går det udover patienterne, og situationen er lige nu så akut, at ventelisterne vokser og vokser. Til stor gene for patienterne.

Gentænk behandlingsgarantien

Ventetiden til planlagt somatisk behandling er ifølge Danske Regioner steget fra 31 dage i starten af 2020 til 45 dage i 2. kvartal af 2022, og overalt i landet udfører man færre planlagte operationer end for tre år siden. Det gælder især større operationer, der kræver anæstesidækning, eksempelvis inden for ortopæd- og mavetarmkirurgi.

På mange områder har man svært ved at overholde behandlingsgarantien. Det betyder, at patienterne har ret til at få behandling på privathospitaler, hvor flere og flere patienter bliver henvist til.

Antallet af henvisninger i år var til og med august måned 49 procent højere end i samme periode for tre år siden. I juni 2022 blev der for første gang henvist over 20.000 patienter til et privathospital på én enkelt måned.

Det er de mindst syge med de mindst komplicerede behandlinger, der kan flyttes til privathospitaler, mens patienter, som fejler flere ting på en gang, eller som har brug for højtspecialiseret behandling, må vente, fordi der ikke er relevante tilbud til dem i det private.

Med det stigende antal henvisninger til privathospitaler – og medarbejderflugt samme vej – bør den kommende regeringen derfor gentænke behandlingsgarantien.

Vi er er enige i, at danskerne hurtigt skal i behandling, hvis de bliver ramt af sygdom. Men den fastlåste ret til behandling inden for 30 dage, uden hensyntagen til den konkrete patient, er ikke fagligt velbegrundet, og den skaber både ulighed i sundhed og en situation, hvor de mest syge kommer til at vente længst tid på behandling. Det kan ingen være tjent med.

I stedet bør der indføres en differentieret ret til behandling. På den måde vil det være en lægefaglig vurdering, som afgør, om den enkelte patient – uanset diagnose eller sygdom – bør behandles indenfor 30 dage for at undgå unødig smerte og forværring, eller om det kan vente lidt længere.

Langsigtet plan

Situationen med personalemangel er alvorlig, men der er ikke et quick-fix, der kan løse alle problemerne. Skal den negative spiral med rekrutteringsproblemer vendes, er der dog ingen tvivl om, at politikerne skal tage situationen alvorligt.

For med en udsigt til markant flere ældre borgere og dermed også et større pres på sundhedsvæsenet i de kommende år, har vi kun set toppen af isbjerget i forhold til, hvad mangel på personale kan betyde for tilbuddene i sundhedsvæsenet.

Hele sundhedsvæsenet skal tænkes med. Flytter vi opgaver fra én sektor til en anden, har det konsekvenser for rekrutteringen og fastholdelsen af medarbejderne andre steder.

Bragt i Altinget, den 21. november 2022