Arbejdsgivere og lønmodtagere: Lokale løsninger får flere velfærdsmedarbejdere op i timer
Det er ikke umuligt at få flere velfærdsmedarbejdere til at arbejde mere. Lokale forsøg i kommunerne er allerede lykkes med at få medarbejdere til at arbejde mere, skriver Mona Striib og Michael Ziegler.
Af: Mona Striib og Michael Ziegler, hhv. formand, Forhandlingsfællesskabet, formand, KL’s Løn- og Personaleudvalg
Hvis jeg går op i tid, skal jeg så arbejde i flere weekender eller tage flere ydervagter? Vil jeg have tid og overskud til min familie? Vil jeg kunne holde til at arbejde fuldtid?
Sådan lyder en række af de gængse forbehold og bekymringer, som rigtig mange velfærdsmedarbejdere i dag har, når det handler om at skrue op for timetallet. Forbeholdene betyder, at de fleste, der i dag arbejder på deltid, har svært ved at se for sig, at det nogensinde skal være anderledes.
Tilsvarende hersker der blandt mange arbejdsgivere en bekymring for, om det er realistisk at få en større andel af deres personalegruppe til at være fuldtidsansatte. For kan de så få vagtplanerne til at gå op? Har de økonomi til de ekstra timer? Hvad siger arbejdstidsreglerne? Og vil medarbejderne overhovedet være interesserede i flere timer?
Men vi er nødt til at udfordre vores forbehold – både som medarbejdere og arbejdsgivere. Vi står ikke bare over for, men med benene solidt plantet midt i en massiv rekrutteringskrise. Når kommunerne søger nye medarbejdere inden for velfærdsfagene, er det kun godt hver anden gang, de lykkes med at finde en kollega med de ønskede kvalifikationer.
Der findes lokaleløsninger, der virker
Vi må og skal gøre en indsats for at få flere af de fagligt dygtige velfærdsansatte til at arbejde flere timer.
Potentialet er enormt. I dag arbejder 46 procent af de månedslønnede kommunalt ansatte på deltid. Blandt nogle faggrupper er andelen endda langt højere.
For eksempel er social- og sundhedspersonale oppe på 82 procent deltidsansatte. Blandt syge- og sundhedspersonale er 66 procent på deltid. Og for pædagogisk personale ansat i daginstitutioner, klubber og fritidsordninger gælder det 57 procent.
Der er ingen snuptagsløsning. Men det betyder ikke, at løsningerne ikke findes. Der er nemlig et hav af løsninger, og det handler om at finde frem til, hvad der helt ude på den enkelte arbejdsplads skal til.
Det er 76 arbejdspladser i 26 forskellige kommuner allerede i færd med at teste som led i projektet En Fremtid med Fuldtid – et fælles projekt mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.
Et eksempel er et børnehus i Gentofte. Her er flere gået på fuldtid. Det gør de i en fire dages arbejdsuge fordelt på tre dage med ti timer og én dag med syv. Samtidig er der mulighed for hjemmearbejde, hvis der eksempelvis skal planlægges pædagogiske aktiviteter eller laves sprogvurderinger.
I Sønderborg arbejder de inden for socialområdet med det, de kalder puljetimer. Det betyder, at i stedet for at bruge vikarer, når en kollega holder ferie eller på anden vis har planlagt fravær, så tager de fastansatte nogle ekstra timer. Det har også den fordel for borgerne, at de ser mere til det faste personale. I alt 13 ansatte på et bosted er gået fast op i tid på den måde.
Flere kommuner skal i gang med lokale løsninger
Også på rengøringsområdet er der gode erfaringer. I Københavns Kommune har de udarbejdet et nyt system, som gør det muligt for rengøringsassistenterne at få sammenlagt nogle ruter. Det betyder, at de ansatte ikke skal bruge nær så lang tid på transport, og det har gjort det muligt at få flere op i tid.
Det samme forsøger de at opnå ved at have en dialog med de enkelte arbejdssteder om, hvornår på dagen forskellige opgaver kan løses, og hvornår arbejdstiden derfor kan lægges.
På samme måde har man på ældreområdet i Ringsted været optaget af, om nogle opgaver kunne rykkes til andre tidspunkter af dagen, end de normalt har ligget. Her har man derfor været i tæt dialog med borgerne om, hvad tid de egentlig helst vil i bad. Eller om de gerne vil gå en tur om tidligt om morgenen eller om eftermiddagen.
Eksemplerne her viser, at der er utallige knapper, man kan dreje på, som kan være med til at gøre det muligt og mere attraktivt for den enkelte at gå op i tid. Eksemplerne viser også, at dialog mellem medarbejdere og ledelse er afgørende, så der er medbestemmelse over både arbejdstidspunkter og -opgaver.
Ud over de nævnte eksempler ved vi, at det også er med til at få timetallet blandt de ansatte op, når man slår ledige stillinger op som fuldtidsstillinger. Så også her er der et greb, der kan skabe forandring.
De meldinger, vi får fra de mange gode, igangværende projekter, er, at mange af de ansatte, der er gået op i tid, oplever en større sammenhæng i deres arbejde.
De føler, at de i højere grad når at afslutte deres opgaver, før de går hjem. At de kan være og gøre mere for de borgere, de drager omsorg for. At de forbedrer deres arbejdsmiljø. Og at de faktisk får mere overskud.
Vi skal dele de gode erfaringer, og vi skal turde forsøge os frem og sætte gang i endnu mere endnu flere steder.
Derfor forlænger vi nu også indsatsen, så endnu flere kommuner kan tilbydes hjælp til at komme i gang, og vi får flere erfaringer at trække på. For vi skal have flere til at arbejde mere, og vi skal have flere til at være glade for at arbejde mere.
Bragt i Altinget, den 18. oktober 2022