Der hænger en gusten dunst af et forældet kvindesyn over regeringens forslag
Regeringen vil indføre en ny arbejdspligt, der erstatter passiv forsørgelse med en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for borgere med et integrationsbehov. Helena Mikkelsen, forbundssekretær i FOA, er modstander, Ali Aminali, radiovært, er tilhænger.
Af: Helena Mikkelsen, forbundssekretær, FOA
Dette er en del af en pro et contra. Du kan læse Ali Aminali, radiovært, forfatter og politisk kommentator, argumentere for det modsatte synspunkt her.
Bedre integration. Mere arbejdskraft til områder med rekrutteringsproblemer – for eksempel ældreplejen. Intentionerne bag regeringens nyttejob med 37 timers arbejdspligt er absolut i orden. Det er selve forslaget om en arbejdspligt for de ikkevestlige indvandrere bare slet ikke.
At en af vejene til bedre integration er at blive en del af det danske arbejdsmarked, er vi for så vidt enige om. Men hvis ikkevestlige kvinder, som forslaget især er møntet på, samtidig udsættes for regulær løndumping og en timeløn på 40-50 kroner, er det ikke integrationsfremmende. Tværtimod. Det vil fastholde en bestemt gruppe mennesker på en markant lavere indkomst end andre på arbejdsmarkedet.
Det er uværdigt. Også over for dem, der allerede i dag udfører de opgaver, regeringen udpeger som nyttejobs. For det at smøre madder til børn og ældre, vaske tøj eller gøre ekstra rent, er arbejdsopgaver, som i dag er overenskomstdækket. Det arbejde udføres af både husassistenter og social- og sundhedspersonale. Regeringens forslag fortrænger på den måde ordinære job.
Hænger der ikke også en gusten dunst af et forældet kvindesyn over forslaget? Vi skal virkelig passe på ikke at gentage fortidens fejl fra dengang, kvinderne trådte ind på arbejdsmarkedet og blev indplaceret i bunden af lønskalaen. Fordi de bare løste husmoropgaver for andre end dem selv.
At tvangsplacere mennesker, som endnu ikke har de faglige eller sproglige kompetencer, et sted som i ældreplejen, er heller ikke løsningen på personalemanglen. Sproglige kompetencer er en vigtig forudsætning for høj faglighed. Sproget er en helt afgørende forbindelse mellem personale og borger. Hvordan har du det i dag? Kom dit barnebarn på besøg i går? Skal du have rødbede på din leverpostejmad? Samtaler, som også lader den ansatte vide, om borgeren rent faktisk har det godt.
I FOA vil vi utroligt gerne have flere ind i arbejdsfællesskaberne på FOA-medlemmernes arbejdspladser; i ældreplejen, dagtilbud, psykiatrien, på sygehuse og andre steder med rekrutteringsproblemer, så flere kan løfte de mange, vigtige velfærdsopgaver. Men det skal gøres på ordinære vilkår og med et uddannelsesperspektiv. Vi har masser af fine forløb på eksempelvis social- og sundhedsuddannelserne, der kombinerer danskundervisning og fagsprog samt skole- og praktikperioder. Faktisk findes der en bred palet af forslag til tiltag, for eksempel i FHs udspil til jobintegrationsforløb fra foråret 2021.
Derfor: Når regeringen vil indkalde til drøftelser, bør det ikke kun være de øvrige partier, som bliver involveret. Vi faglige organisationer bør også få en invitation.
Bragt i Berlingske den 29. april 2023