Dyrebart samvær og nærvær forsvinder med bededagen
Regeringen undervurderer bededagens betydning for de ansatte i velfærdsfagene. Mange mister løntillæg. Alle mister dyrebar familietid og et åndehul i en travl hverdag. Imens ser de samfundets velhavende få topskattelettelser.
Af: Mona Striib, formand, FOA
»Når der er råd til skattelettelser for de rigeste, er der også råd til at bevare en helligdag. Jeg kommer til at miste både en fridag og helligdagsbetaling, når jeg arbejder på store bededag. Det giver ingen mening at give skattelettelser til de rigeste med den ene hånd og så tage en helligdag fra os alle«.
Sådan lyder budskabet til regeringen fra social- og sundhedsassistenten Mette, en af de over 400.000 danskere, som allerede har sat sit navn på underskriftindsamlingen til bevarelse af store bededag, og som altså med sin underskrift har efterladt en kommentar til SVM-politikerne. Og samme budskab lyder fra rigtig mange andre af dem, der har skrevet under og arbejder inden for velfærdsfagene.
De føler sig godt og grundigt trådt på. For selv om regeringen med sit lovforslag til afskaffelse af store bededag vil kompensere danskerne med 0,45 procent af deres årsløn, rækker det langtfra. Rigtig mange mister nemlig også med et pennestrøg de tillæg, de normalt får for at arbejde på en helligdag. Ifølge en ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer har 62 procent af dem et arbejde, som indebærer, at man kan have vagter på helligdage.
Gok i nødden
Det gælder alt fra social- og sundhedsansatte på plejecentre og i hjemmeplejen, kantineansatte på sygehuse, færgenavigatører, ambulancereddere til pædagogiske assistenter på bosteder og rengøringsassistenter.
»Jeg arbejder ofte store bededag, så jeg bliver frataget tillæg, og med den sølle løn, jeg har i forvejen og uden udsigt til lønstigninger, så vil jeg ikke også afgive mit tillæg. Hver en krone tæller med en sosu-løn,« lyder en kommentar fra Jannie i underskriftindsamlingen. Eller som Vinnie retorisk spørger: »Hvem skal passe på de syge og svage, hvis vi alle sammen flygter, fordi forholdene simpelthen er for dårlige?«
At sænke indkomsten for nogle af de velfærdsmedarbejdere, vi i forvejen virkelig mangler, har jeg før pointeret er at give vores rekrutteringsindsats et gok i nødden.
Men at frarøve folk store bededag handler også om andet og mere end, hvad den enkelte mister i kroner og ører. Det rammer lige i hjertekulen på familielivet. For vi mister alle tid med familien. Især fordi store bededag altid ligger på en fredag giver den folk en særlig god mulighed for at samle sig - også på tværs af større afstande. Som et FOA-medlem beretter i FOAs undersøgelse:
»Det er absolut verdens dårligste ide at afskaffe den, da det giver os, der er i sundhedsvæsenet, mulighed for at holde fri sammen med resten af familien i en forlænget weekend. Jeg arbejder ofte både i påsken og i pinsen, så derfor mister jeg en gylden mulighed for at besøge mine børn og børnebørn på Sjælland, hvis den afskaffes«.
Rammer familielivet
Rigtig mange FOA-medlemmer peger på, at de rammes på familielivet. De mister muligheden for på denne forårsdag at fejre familiens konfirmander, tage på udflugter og i det hele taget bare have tid med deres børn og ægtefæller. For når man i forvejen arbejder inden for fag, hvor man tager mange skæve vagter, dækker hele døgnet og i øvrigt ofte arbejder på helligdage, er erstatningsfridagene vigtige åndehuller.
De giver den enkelte en mulighed for at planlægge samvær med børn, børnebørn eller familien i øvrigt. Også det forsvinder med regeringens lov.
Mange FOA-medlemmers kerneopgave består i at drage omsorg for andre. Børn, ældre, syge, mennesker med handicap.
Også for dem er en helligdag mindre en klar forringelse, pointerer de ansatte omkring dem.
»Der er allerede en stor del af vores børn og unge, der mistrives. Sløjfer vi en helligdag, vil dette blot blive værre. De børn, der aldrig har fri fra institution, vil få en ekstra dag. Det pædagogiske personale, der er rigeligt presset, skal arbejde en ekstra dag. Det medvirker til flere sygedage«, pointerer Charlotte i underskriftindsamlingen.
Andre spørger, om børnene også skal gå i skole en dag mere. Og mon regeringen har tænkt på, at den lange store bededag-weekend for nogle ældre betyder, de får besøg på plejecentrene eller bliver inviteret hjem til familiesammenkomster? Hvordan kompenserer man for alt det?
Derfor: Jeg vil igen opfordre regeringen til, at vi finder andre veje at gå. At vi mødes - regering, arbejdsgivere og lønmodtagere - til en trepartsforhandling, så vi kan finde en løsning, som ikke splitter, men samler os.
Bragt i Sjællandske medier, den 7. februar 2023