Et nyt partnerskab skal gentænke beskæftigelsesindsatsen

Af: Helena Mikkelsen og Maria Melchiorsen, forbundssekretærer FOA

En nytænkning af beskæftigelsesindsatsen er en stor og vigtig opgave, og bestemt ikke noget der løses over et par møder eller et par småjusteringer. Derfor foreslår FOA, at regeringen nedsætter et nationalt partnerskab.

Vi har ikke brug for flere småjusteringer, lappeløsninger eller besparelses-effektiviseringer. Vi har brug for en reel forandring, der skaber en beskæftigelsesindsats, der er en one-size-does-not-fit-all størrelse.

One-size-fits-all er det, der skete med jobcentrene. Alle borgere, uanset situation, skal ind ad den samme dør, fordi målet for alle altid er det samme; beskæftigelse. Men alle borgere er ikke ens, og nogle kommer med langt større problemer i bagagen end ledighed. Når det politiske blik er så stift rettet alene mod målet, så kan den politisk besluttede vej dertil blive så bumlet, kringlet og endda uendelig, at målet aldrig bliver nået. Den tilgang optager enorme mængder af ressourcer og tid, som kunne være brugt anderledes og bedre.

Sagt på en anden måde; socialpolitikken og beskæftigelsespolitikken blev snøret alt for tæt sammen under kommunalreformen i 2007, da jobcentrene blev oprettet. Og gennem de sidste 15 år er det bare blevet mere og mere indviklet. Der er behov for en markant tydeligere adskillelse men med et tæt samarbejde på tværs. Kommunernes Landsforening oplyser selv, at 80 procent af medarbejdernes tid i jobcentrene bruges på borgere langt fra arbejdsmarkedet. Og at tre ud af fire af de borgere, der kommer i landets jobcentre, har andre udfordringer end ledighed.

En ny beskæftigelsesindsats er derfor nødt til at lave et fokusskifte. Et fokusskifte fra at beskæftigelsesmål oftest er den bedste vej, til at sætte fokus på det menneske, der har behov for støtte og hjælp. Tænkningen er ikke ny, men kommer fra den nye lov om helhedsorienteret indsats (HOI), som et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om, og som gerne skal vedtages i dette folketingsår. Det kan godt lade sig gøre. Det handler om politisk mod og selvfølgelig politisk prioritering.

I en ny beskæftigelsesindsats er det også nødvendigt at se på, hvordan  opgaverne løses bedst og hos hvem – både for samfundet, men også for borgerne. Der er mange forskellige borgergrupper; forsikrede ledige, jobparate ledige, sygemeldte med eller uden job, kortsigtede og langsigtede sygemeldte, socialt udsatte ... Borgergrupper der går fra den ene ende af spektret til den anden, og som på ingen måde har behov for de samme indsatser – der er milevid forskel på behovet for jobformidling til behovet for livsmestring.

Det er utroligt vigtigt med en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Reformkommissionen er kommet med de første anbefalinger, og vil komme med de sidste to anbefalingsrapporter i maj 2023. 

• En rapport som handler om børns og unges vej gennem uddannelsessystemet, og hvordan færrest muligt ender i gruppen uden job og uddannelse som 25-årige. 
• Og en rapport om unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet. A-kasse-forsøget har vist, hvilke fremtidig rolle a-kasserne kan få i et fremtidigt beskæftigelsessystem i forhold til jobformidling og uddannelsesaktivering og sporskifte. 

FOA foreslår, at der nedsættes et nationalt partnerskab der kan gå i dybden med at finde frem til de forandringer, der er behov for ud fra de mange erfaringer og anbefalinger, der har været gennem de seneste par år på hele beskæftigelsesområdet. Nu skal det gøres helt og ikke halvt.

Bragt i A4 Beskæftigelse, den 27. februar 2023