Chikanerede og utrygge medarbejdere kan ikke vente på navnebeskyttelse

Af: Dorthe Boe Danbjørg, næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Mona Striib, forbundsformand i FOA, Lis Munk, forkvinde i Jordemoderforeningen, Bitten Kaanbjerg Kristensen, næstformand i Danske Bioanalytikere, Helga Schultz, forperson for Yngre Læger

Vi har diskuteret det i flere år. Rimeligheden i at ansatte i sundhedsvæsenet oplever at blive opsøgt privat og truet på sociale medier, uden at vi gør mere for at beskytte dem. Det kan man ellers godt finde ud af i andre brancher. For eksempel i Politiet, hvor man har tjenestenummer.

Efter mange debatter er også politikerne på Christiansborg endelig nået frem til, at det selvfølgelig ikke er rimeligt. Derfor er det med journaliseringsbekendtgørelsen fra 2021 og logningsbekendtgørelsen fra 2022 slået fast, at det skal være muligt at fremgå med anden entydig identifikation end fulde navn, bl.a. i journalen og loggen.

For godt nok er åbenhed vigtigt, men det er ikke vigtigere end medarbejdernes sikkerhed og tryghed.

Patienter og borgere skal fortsat kunne få adgang til oplysninger om, hvem der har behandlet og plejet dem, og hvem der har haft adgang til deres patientjournal. For selv om de ansatte kun registreres med for eksempel initialer, skal behandlingsstedet altid kunne identificere personerne bag.

Siden ændringen af bekendtgørelserne er der imidlertid sket meget lidt. De ansatte i sundhedsvæsenet har stadigvæk ikke fået mulighed for pseudonymisering – i patientjournaler og i loggen. Det nedslående svar fra regionerne har indtil videre været, at der kommer en løsning i 2024.

Så lang tid kan medarbejdere, der bliver chikaneret og føler sig utrygge, ikke vente. De har krav på et trygt arbejdsmiljø. Som det er i dag, kræver det ikke mange klik at gøre noget impulsivt på nettet eller at finde oplysninger, der gør det muligt at opsøge dem privat. Det kunne det store flertal af patienter heldigvis aldrig finde på, men der er patienter, der føler sig pressede, er ude af den eller har en diagnose, der gør, at de kan komme til at handle forkert.

Det er den slags, der får medarbejdere i sundhedsvæsenet til at få hemmeligt nummer, skifte navn, lukke deres facebookprofil eller få sat overvågning op. Ikke fordi de er sarte sjæle, men fordi de har oplevet chikane og andre ubehageligheder på egen krop, eller fordi de kender kollegaer, som har. Det gælder ikke mindst på det psykiatriske og akutte område. Områder hvor man i øvrigt allerede har store vanskeligheder med at tiltrække nok medarbejdere.

Vi appellerer derfor på det kraftigste til, at arbejdsgiverne tager ansvar for de medarbejdere, der føler sig utrygge. Hvis man ikke er i stand til at etablere et it-system, der kan sikre pseudonymisering automatisk, før en gang i 2024, må man løse problemet på anden vis i mellemtiden. For eksempel ved vi, at der findes midlertidige tekniske løsninger, der hvor der er særligt behov. Derudover kan det ikke kræve meget at give mulighed for at få fjernet efternavnet på navneskiltet.

At arbejdsgiverne ikke har flere bud på, hvad der kan gøres her og nu, men heller ikke på hvad der konkret skal ske fra 2024, er urimeligt over for dem, det går ud over.

Bragt i Altinget, den 30. januar 2023