Fem fagbosser: Regeringens fortælling om store bededag er groft spin og et komplet uacceptabelt angreb på lønmodtagerne
Regeringen bør straks trække forslaget om at sløjfe store bededag tilbage, lyder det fra landets fem magtfulde topfolk i fagbevægelsen i et fælles debatindlæg.
Af: Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Claus Jensen,, forbundsformand, Dansk Metal, Henning Overgaard, forbundsformand, 3F, Anja C. Jensen, forbundsformand, HK Danmark, Mona Striib, forbundsformand, FOA
Regeringens forslag om at sløjfe en helligdag er et eklatant angreb på den danske model. I Danmark er løn- og arbejdsvilkår et anliggende for arbejdsmarkedets parter, og det er det, der er fundamentet for den danske velstand og ro på arbejdsmarkedet.
Det finder man ikke på samme måde i andre dele af verden.
Men nu har regeringen valgt at gamble med det. Regeringen har som en tyv om natten besluttet, at nu vil de i stedet til at lovgive om forhold, som har været centrale i forhandlingerne mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Overenskomstforhandlinger drejer sig dybest set om, hvor meget man skal arbejde, og hvad man skal have for det. Store bededag står nævnt som en fridag i overenskomsterne. Det er det, aftalerne er baseret på. Og det vælger man altså nu at tilsidesætte med et pennestrøg. Det er helt uhørt.
Det sker tilmed på det værst tænkelige tidspunkt: lige før opstarten af de private overenskomstforhandlinger, der som bekendt har betydning for både det private og det offentlige område. Det har betydning for alle danskere, der går på arbejde. Der var i forvejen lagt op til meget svære forhandlinger. Og de er bestemt ikke blevet lettere af, at regeringen har valgt at blande sig og sagt, at de vil afskaffe store bededag som fridag. Det er en bombe lige ned i de sværeste overenskomstforhandlinger i mange år.
Det er uklart, hvad konsekvenserne nøjagtigt er af regeringens forslag. De har været ude med skiftende meldinger. I første omgang var budskabet, at danskerne skulle arbejde mere uden at få løn for det. Men den går altså ikke. For selvfølgelig skal man have løn for at gå på arbejde.
Så kom meldingen fra regeringen om, at de vil kompensere lønmodtagerne. Det har vi meget klart noteret os, og det må regeringen jo så komme med en løsning på. Regeringen må selv stå til ansvar for det her tillidsbrud over for lønmodtagerne. Vi ved, at det er gift, når politikere begynder at blande sig i overenskomstforhandlingerne – det er historisk det, der kan få det til at gå helt galt, så Danmark bliver kastet ud i storkonflikt. Det er det, regeringen risikerer, hvis de ikke meget klart tager det politiske ansvar på sig.
Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale, at hun »fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle«. Det er mildest talt en underdrivelse. Faktisk har vi endnu ikke hørt én eneste lønmodtager bakke op om, at politikerne skal blande sig i overenskomsterne, og at det er fornuftigt, at de sløjfer en helligdag.
Lønmodtagerne har gennemskuet, at regeringens kobling til investeringer i forsvaret er falsk. Ja, det virker faktisk så påtaget, at det er svært at tage seriøst. Alle, der har sat sig bare det mindste ind i Danmarks nationalregnskab, ved jo, at det er opfundet til lejligheden for at få afskaffelsen af store bededag til at glide lettere ned hos lønmodtagerne.
Men stop nu den falske melodi: Det er at tale ned til lønmodtagerne. Ikke kun fordi regeringen samtidig vil bruge milliardbeløb til topskattelettelser og en lettelse af arveafgiften. Men fordi den åbenlyse sandhed er, at der ingen entydig økonomisk sammenhæng er mellem forsvarsudgifterne og de penge, som afskaffelsen af helligdagen giver i statskassen. Man kunne lave koblingen på 117 andre måder. Man kunne jo også sige, at fremrykningen af forsvarsudgifterne på 4,5 milliarder kroner er finansieret af de 12,5 milliarder kroner, der ifølge Finansministeriet er tilbage i det økonomiske råderum (efter det demografiske træk og aftalen om det nationale kompromis).
Vi må i stedet spørge, hvad bliver det næste, politikerne kaster sig over i deres evindelige jagt på mere arbejdsudbud? Er det 2. juledag? Kristi himmelfart? Eller er det juleaften?
Det er ikke første gang, politikerne prøver at afskaffe store bededag. Det blev også forsøgt i 2012 i regeringen under ledelse af Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon. Dengang hed beskæftigelsesministeren Mette Frederiksen, og der var en erkendelse af, at det var så tæt relateret til overenskomsterne, så det var nødvendigt at drøfte med arbejdsmarkedets parter. Dengang fik fagbevægelsen sat hælene i, så det ikke blev til noget. Her ca. 10 år senere er der visse gengangere i persongalleriet i regeringen, og man prøver nu igen at afskaffe en helligdag.
Men i stedet for at inddrage lønmodtagerne i forhandlinger om arbejdsudbud, som man burde gøre, hvis man havde respekt for den danske model, gør man det nu hen over hovedet på dem. Det er vores klare vurdering, at regeringen massivt har undervurderet danskernes modstand mod afskaffelsen af helligdagen.
Vi opfordrer regeringen til at trække forslaget hurtigst muligt og stoppe med at angribe den danske model.
Debatindlægget er bragt på Politiken.dk den 6. januar 2023