Vi skal have modet til at sætte spørgsmålstegn ved ældres alkoholforbrug
Selvom ældre har deres eget liv og selvbestemmelse, må vi ikke bruge det som undskyldning og misforstået omsorg for ikke at handle, skriver sektorformand i FOA, Tanja Nielsen, sundhedschef i Næstved Kommune, Torben K. Hollmann og leder af Alkolinjen, Bjarne Stenger Elholm.
Af: Sektorformand i FOA, Tanja Nielsen, sundhedschef i Næstved Kommune, Torben K. Hollmann og leder af Alkolinjen, Bjarne Stenger Elholm
Der følger store omvæltninger med det at træde ind i en ny livsfase som ældre. Mange føler sig ensomme, fordi de måske har mistet deres ægtefælle og venner, mens andre tager ferievanerne med sig ind i en ny tilværelse uden job. Livsomstændigheder, der for nogle kan føre til, at de drikker mere med alderen.
Vi skal turde forholde os til ældres alkoholforbrug, ligesom vi gør med unge.
Selvom ældre har deres eget liv og selvbestemmelse, må vi ikke bruge det som undskyldning og misforstået omsorg for ikke at handle. For et overforbrug af alkohol hos ældre har store konsekvenser.
Det kan være alvorlige bivirkninger med medicin, forværring af sygdomme, fald og ulykker i eget hjem, som kan kræve indlæggelser. Det oplever både pårørende og ansatte i ældreplejen omkring borgeren.
Hver femte i ældreplejen møder borgere med alkoholproblemer
Dagligt møder hver femte ansatte i ældreplejen borgere, som har udfordringer med alkohol, men de føler sig langt fra i stand til at håndtere de svære situationer som opstår.
Det viser en ny undersøgelse fra FOA i samarbejde med Alkohol & Samfund.
Her svarer 26 procent af de adspurgte, at de føler sig i mindre grad eller slet ikke fagligt klædt på til mødet med en borger, som har alkoholproblemer.
Et af FOA’s medlemmer fortæller, at hun har oplevet mange af disse svære situationer i sit arbejde som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen.
En ældre mand, hun besøgte, var en dag faldet så alvorligt, at han var afgået ved døden, da hun kom hjem til ham på sit faste hjemmebesøg.
Dilemmafyldt dialog om alkohol
Det kan i sig selv være svært at kommunikere med ældre borgere, hvis de er påvirkede af alkohol, og hvis borgeren ikke vil samarbejde, opstår dilemmaet for den enkelte social- og sundhedsassistent.
På den ene side er ansatte i ældreplejen nødt til at respektere borgerens privatliv og ønsker i deres eget hjem, men samtidig har de deres faglighed med sig og vil gerne kunne vejlede og rådgive borgeren på baggrund af deres viden.
Generelt set er andelen af ældre, som drikker mere end 10 genstande om ugen, større end alle andre aldersgrupper. Samtidig er ældre mennesker også mindre motiverede end alle andre aldersgr
upper til at ændre vaner og skære ned på antallet af genstande, viser Den Nationale Sundhedsprofil 2021.
Når der på forhånd er disse benspænd, og personalet i ældreplejen samtidig har en lang liste med arbejdsopgaver, kan det føles uoverkommeligt at hjælpe borgere med alkoholproblemer.
Behov for konkrete handlemuligheder
Det er derfor vigtigt, at plejepersonale får de nødvendige redskaber til at kunne rådgive ældre borgere, hvis de drikker for meget alkohol. Det kan for eksempel være handlemuligheder ved fald, eller hvis borgeren ikke vil samarbejde. Der bør findes arbejdsgange, som alle ansatte kender til og kan handle efter.
For at hjælpe plejepersonale i deres daglige arbejde har Alkohol & Samfund, der driver Alkolinjen, lavet en guide til plejepersonale.
Heri får personalet gode råd til at tage dialog om alkohol med ældre borgere.
Et af de vigtigste råd er at være systematisk og spørge alle om alkoholvaner, så det er en del af plejen.
Hvis den ældre har et højt alkoholforbrug, handler det om at finde motivationen hos den enkelte, der drikker for meget, og netop spørge ind til, hvorfor personen drikker og hvad de får ud af det.
Dialog kan ikke stå alene
Dialog er en vigtig begyndelse, men kan ikke stå alene.
Plejepersonale kan også henvise borgere videre til offentlig alkoholbehandling, hvis de har et alkoholproblem, der kræver behandling.
Hvis borgeren er motiveret til at samarbejde og forholder sig til sit alkoholforbrug, kan personale også lave en handleplan sammen med borgeren og de pårørende.
Ledelser på plejehjem – eller den overordnede i kommunen på tværs af området – kan tage et vigtigt initiativ ved at få lavet alkoholpolitikker i husrådene på de enkelte plejecentrene.
Husrådene er en sammenslutning af medarbejdere, beboer og pårørende. En nedskrevet alkoholpolitik kan eksempelvis indeholde regler for servering af alkohol på stedet.
Et fælles ansvar
Selvom plejepersonale og pårørende er i tæt kontakt med ældre borgere, og ofte er de første til at opdage et eskalerende alkoholforbrug, så må det ikke blive deres opgave alene at håndtere alkoholproblemer hos ældre.
Sammen har vi et ansvar for at tage alkoholproblematikker alvorligt – også blandt den ældre befolkning.
Ved at turde forholde os til ældres alkoholforbrug, skal vi sikre, de kan få rådgivning og hjælp til at leve et liv uden de alvorlige konsekvenser, som det kan have med et højt alkoholforbrug som ældre.
Bragt i Sundhedsmonitor, den 16. juni 2023