Lad os nu få stoppet volden mod vores velfærdsansatte

Af: Maria Klingsholm, forbundssekretær, FOA

Når jeg tænker tilbage på en helt bestemt dagvagt i psykiatrien, får jeg stadig et sug i maven. En mandlig patient blev rigtigt vred, og det resulterede i, at han kastede med stole, borde og hvad han ellers lige kunne få fat i. Han løb efter mig ud i fællesrummet, imens han råbte: “Nu slår jeg dig sgu ihjel”. Og lige i dét sekund tænkte jeg, at nu var min grænse nået for, hvad jeg skulle udsættes for på mit arbejde. Men jeg har altid elsket mit job, og derfor forstår jeg godt, hvilket krydspres vores velfærdsmedarbejdere befinder sig i.

En ny arbejdsmiljøundersøgelse på tværs af FOAs faggrupper med over 4.000 respondenter viser, at 35 procent af de ansatte inden for det seneste år, har oplevet trusler om vold. For danskerne generelt er tallet kun 6 procent. I forhold til den fysiske vold angiver 30 procent, at de har været udsat for fysisk vold inden for det seneste år og det er et tal, der kun er 4 procent for danskerne generelt. Og tallene er meget højere for ansatte på vores plejecentre, psykiatrien og special- og handicapområdet.

Jeg har selv arbejdet 10 år i psykiatrien, så jeg ved, hvad der er på spil og hvordan vold og trusler hurtigt kan blive en del af hverdagen. Men det må aldrig blive en selvfølgelighed, og vi må aldrig acceptere vold som en del af præmissen for at gå på arbejde.

Tallene fra undersøgelsen er kort og godt dybt alarmende. De kan vel næsten kaldes for en katastrofe. Alt for mange går på arbejde med risikoen for at blive udsat for vold og trusler. Jeg kan desuden kun være bange for, at mørketallet er endnu højere, fordi mange medarbejdere desværre med tiden kommer til at acceptere, at vold og trusler er en del af jobbet. Måske fordi man bliver vant til at være i et arbejdsmiljø, hvor man dagligt oplever vold og trusler og dermed rykkes ens grænse for, hvad der er normalt sig også langsomt. Men det må aldrig blive en undskyldning. Vi kan ikke have et arbejdsmiljø, hvor vi accepterer vold.

Ud over, at vi svigter de nuværende ansatte, der udsættes for vold, er vi nødt til at tage opgaven med at nedbringe volden alvorligt, hvis vi vil gøre os nogle forhåbninger om at kunne rekruttere til velfærdsfagene.

De nuværende indsatser for mindre vold på jobbet lader ikke til at føre til færre voldsepisoder og trusler. Det slår den nye undersøgelse fast og viser desuden, at udviklingen er gået i stå de seneste fem år, hvor den fysiske og psykiske vold er fastlåst på et højt niveau.

Der er derfor brug for at gøre noget anderledes og få et nyt, strukturelt blik på både psykisk og fysisk vold. Vi skal kigge på hele paletten igen. Nogle af de nødvendige greb, kender vi allerede, men der er brug for en ny opmærksomhed. Det er vigtigt, at lederne har den rette uddannelse og er nærværende, vi ved, at god introduktion af nye medarbejdere er helt afgørende og desuden skal vi sikre, at den tilstrækkelige viden og uddannelse er tilgængelig for medarbejderne.

Den nye arbejdsmiljøaftale fra marts i år er et skridt i den rigtige retning. Den tager fat om det forebyggende arbejde mod vold på bosteder. Vi bidrager gerne med sparring i forhold til de konkrete tiltag i en dialog med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Vi er mange, der har været udsat for trusler om vold eller fysisk vold, og vi er mange, der ved, hvor meget et godt og trygt arbejdsmiljø uden vold og trusler betyder. Derfor skal der ske handling nu!

Bragt i Sjællandske Medier, den 16. maj 2023