Der er grænser for de pårørendes opgaver i ældreplejen
Vi skal passe på med at give de pårørende konkrete pleje- og rengøringsopgaver i ældreplejen. Det vil favorisere de ressourcestærke og være grænseoverskridende for både den ældre og de pårørende.
Af: Tanja Nielsen, sektorformand, FOA
Ældreplejen har behov for en genstart. Frem mod 2030 vil der komme yderligere 160.000 flere ældre over 80 år i Danmark. Samtidig er hver tredje social- og sundhedsansat i dag over 55 år og har derfor snart mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi skal tiltrække mere end 40.000 ansatte til sosu-området, hvis vi vil holde trit med udviklingen.
Det er det, man på moderne dansk kalder en udfordring og en del af motivationen for den forandring og forbedring af ældreplejen, som blev sparket i gang under den tidligere regering og videreført under den nuværende.
Det har startet en debat om de pårørendes rolle i ældreplejen. Er det måske en del af løsningen, hvis de pårørende får helt konkrete opgaver i forbindelse med pleje og rengøring, som kan aflaste og støtte den hjælp, kommunerne giver?
De pårørende løser i dag en stor opgave i forhold til det sociale og forebygge ensomhed, men det er jo ikke alle, der har ressourcestærke pårørende eller overhovedet pårørende. Der skal vi passe på, at vi ikke får større ulighed i Danmark.
Vi skal som samfund være nysgerrige på vores omgivelser og gå til hånde der, hvor der er behov, men når vi taler behandling og pleje af vores ældre borgere, mener vi stadig, at det skal varetages af faglært personale.
Man kan ikke forlange, at man som datter eller søn skal til at vaske sine forældre, give dem bad eller hjælpe dem efter et toiletbesøg. Det er for tæt på for mange pårørende. Når jeg som faglært socialog sundhedsassistent kan gå ind og hjælpe min gamle far med et bad, så er det, fordi jeg kan være professionel i opgaven. Det kan man ikke forlange af alle andre.
Derfor skal denne opgave fortsat ligge hos fagpersonale, og så kan de pårørende og civilsamfundet være dem, der forsøder livet, taler med, går ture, spiller et spil eller blot tager en snak over en kop kaffe.
Alle disse ting er der ikke længere ressourcer til i ældreplejen, derfor har de ældre og vi som fagpersoner brug for civilsamfundet og de pårørende til at fylde det hul hos de ældre.
Men de pårørende skal have muligheden for at sige til og fra løbende, alt efter hvilke overskud de har.
De pårørende skal kunne forlade den ældre borgers hjem uden at have ondt i maven, fordi de føler, at de burde gøre mere. At de efterlader uløste opgaver.
Vi ønsker en ældrepleje præget af omsorg, nærvær og tryghed for den enkelte borger, også i årene, der kommer. Det er derfor, vi arbejder med at organisere ældreplejen anderledes med mindre tværfaglige teams, der sætter den ældres behov i centrum og styrker kvaliteten og fagligheden. Det kræver bedre inddragelse og samarbejde med pårørende i ældreplejen. Men det betyder ikke, at vi skal kunne vælte en hel masse arbejdsopgaver over på de pårørende, fordi vil ikke vil lade pengene følge med de stigende behov.
Bragt i Jyllands-Posten, den 17. marts 2023