FOA: Vi ved, at mere frihed i ældreplejen virker, så hvad venter vi på?
Frihed, faglighed og selvstændighed er vejen frem for ældreplejen i Danmark. Det bliver igen bekræftet af en spritny evaluering af velfærdsaftalerne, som har frisat en række kommuner for snærende regler og unødigt bureaukrati. Lad os nu komme i gang med at gøre det samme for hele ældreområdet, skriver Tanja Nielsen.
Af: Tanja Nielsen, sektorformand, FOA
Langeland, Middelfart og Viborg Kommune er frisat på ældreområdet, så kommunerne har fået mere lokalt ansvar. Vive har netop udsendt en midtvejsevaluering som samler de første erfaringer, og de er positive.
Ikke overraskende giver det mere livskvalitet for den ældre borger og mere kvalitet i arbejdet for medarbejderne, når vi sætter borgeren i centrum, og de ansatte får råderum til at bruge deres faglighed optimalt.
Det samme er resultatet af hele to andre nye evalueringer af kommunernes forsøg med mindre tværfaglige og selvstyrende teams på ældreområdet. Vi ved, at det virker. Og det er der ikke noget at sige til, for vi har arbejdet med det længe.
Det var udgangspunktet, da Ældresagen, Sundheds- og Ældreministeriet og FOA i 2020 og 2021 afholdte ældretopmøder, og det har været fundamentet i det store arbejde frem mod en ny ældrelov som et rådgivende panel og tre ekspertgrupper under det daværende Social- og Ældreministerie leverede til politikerne i slutningen af sidste år.
Små tværfaglige teams
Vejen frem for ældreområdet er visitation tæt på borgeren, tværfaglige teams og mindre dokumentation. Det har vi masser af konkrete erfaringer fra virkeligheden, der dokumenterer. Det handler om, at der bliver tættere relationer mellem borger og medarbejder.
I stedet for at forskellige nye medarbejdere hele tiden dukker op i den ældres hjem, skal arbejdet foregå i mindre teams, der kender borgeren og omvendt. Vi har beskrevet det sådan, at borger og ansat skal kunne sige ”vi ses i morgen”, når de skilles. Samtidig betyder det tættere kendskab til borgeren, at medarbejderen meget bedre kan vurdere den enkeltes behov og tilstand.
Men alt det nytter ikke noget, hvis ikke de ansatte bliver sat fri til at sætte deres faglighed fri og den ældres behov i centrum. Det kræver, at vi letter de lange og bureaukratiske visitationsregler, der i dag martrer mange kommuner. Beslutningerne skal kunne tages derude, hvor de gør en forskel: hos den enkelte borger.
Hvis den faglige kvalitet skal i fokus, kræver det også, at vi ser på hele mennesket. Både fysisk, psykisk og socialt. Det kræver, at både sygeplejersken, ergoterapeuten og social- og sundhedshjælperne byder ind med deres faglighed. Det er også derfor, vi ønsker os små tværfaglige teams.
Mere frihed er den rigtige retning
En ny ældrepleje handler om frihed. Vive har evalueret en række frisatte kommuner gennem velfærdsaftalerne, og regeringen har i sit arbejdsgrundlag lagt op til en historisk frisættelse af ældreområdet. I det hele taget er frihed et omdrejningspunkt for den lovede fornyelse af ældreplejen.
For os betyder frihed i ældreplejen, at vi giver frihed til dem, det handler om, nemlig de ældre og de medarbejdere, der hver dag kommer hos dem, fremfor at styrke friheden til at vælge en privat leverandør, som hvis denne ikke også arbejder nyt og bedre, mere handler om ideologi end den ældre borgers tarv.
Den daværende socialdemokratiske regering satte i 2019 en fornyelse og forbedring af ældreområdet på dagsordenen, da den trådte til. Og det blev understreget i statsministerens nytårstale i 2022, hvor hun konkret tegnede konturerne af en ny ældrelov. Den nuværende regering sender de samme signaler.
Igennem de sidste fire år har mange gode kræfter arbejdet med at sætte en ny retning for ældreområdet. Og det arbejde har sat sig konkrete spor i mange kommuner rundt om i landet. Til overflod viser alle evalueringer af kommunernes og medarbejdernes indsats, at det virker, og at retningen er rigtig. Hvad er det egentlig, vi venter på?
Bragt i Altinget, den 15. marts 2023