Sosu'er og ergoterapeuter: Små selvstyrende teams er vejen frem for ældreplejen

Vive har netop færdiggjort midtvejsevalueringen af kommunernes forsøg med mindre tværfaglige og selvstyrende teams på ældreområdet. Og tilbagemeldingerne tegner godt.

Evalueringen indikerer, at borgerne er mere tilfredse, og at medarbejderne oplever øget kvalitet og arbejdsglæde, når borgeren kommer i centrum, og de får råderum til at bruge deres faglighed optimalt.

Men den nye tilgang til ældreområdet kræver også andet end god vilje og pæne ord. Det kræver også, at der prioriteres økonomisk med øget fokus på forebyggelse og rehabilitering.

SMV-regeringen blev født med målsætningen om en »særdeles gennemgribende og omfattende nytænkning af den offentlige sektor« og et løfte om at starte det arbejde på ældreområdet. Den lovede hurtigt at fremlægge forslag til en ny ældrelov med »få klare værdier, der skaber bedre rammer for en alderdom med livsglæde og tid til nærvær og omsorg, frem for skemaer og minuttyranni.«

For de af os, der i årevis har kaldt på, kæmpet for og arbejdet for en ældrepleje med fokus på den enkelte ældres behov og medarbejdernes faglighed frem for tidstyranni og lange beslutningsgange, er det sød musik i ørene. Lad os nu se at komme i gang, er svaret.

Godt fundament

Vi har faktisk været i gang med arbejdet længe. Vi har et fundament at bygge på, og vi har en sjælden mulighed for at reformere et vigtigt område som ældreplejen. Derfor er det også særligt vigtigt, at vi gør det rigtigt.

Et af de centrale elementer i en ny og bedre ældrepleje er at etablere mindre selvstyrende tværfaglige teams, som i samarbejde med den ældre kan tilrettelægge hjælp og pleje efter den ældres behov.

Når de ansatte får mulighed for at komme hos færre ældre, kan de opbygge et andet kendskab til den enkelte borger, og borgeren vil opleve de samme ansigter dag efter dag frem for at få følelsen af, at deres hjem er som en banegård.

Hver dag er forskellig. Også for den ældre. Derfor er det vigtigt, at teamet har de rigtige kompetencer og har et stort råderum i forhold til det tværfaglige og planlægningen af arbejdet. Det kræver, at vi tør give medarbejderne et større fagligt ansvar og tid til nærhed.

Stort, uforløst potentiale

Små selvstyrende og tværfaglige teams giver både bedre omsorg, pleje og bedre mulighed for den enkelte medarbejder til at udfolde sin faglighed, som forhåbentlig kan være med til at tiltrække flere til faget.

Ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere har allerede gode erfaringer fra hverdagsrehabilitering, men der er fortsat et stort, uforløst potentiale, som vi kan udnytte ved at sætte fagligheden fri.

Rehabilitering er en investering i selvstændige og deltagende ældre borgere og dermed en del af den vigtige forebyggende indsats.

Det er, hvad frisættelse af ældreområdet handler om for os: at vi bruger hinandens kompetencer klogt til gavn for borgeren. Medarbejdere i ældreplejen bør også give og modtage systematisk faglig sparring og supervision, så teamets og den enkelte medarbejders refleksive kompetencer udvikles.

Og det allerbedste er, at vi allerede ved, at det virker, både fra internationale erfaringer f.eks. Buurtzorg-modellen i Holland og fra konkrete danske projekter.

Bureaukratisk benspænd

Ældreminister Mette Kirkegaard (M) har tidligere udtalt, at hun vil lytte til interessenterne.

Det er os, og vi siger tak. For vi deler gerne vores erfaringer, bekymringer og løsningsforslag.

Derfor må vi til slut også nævne det bureaukratiske benspænd, som vores medarbejdere har, fordi de dagligt skal dobbeltdokumentere efter de to lovgivninger – sundhedslov og servicelov.

Det er et levn fra gamle dage, hvor en hensigtsmæssig løsning i dag vil være at fusionere de to love i en fælles sundhedslov.

Vi er klar til arbejdet. Og vi har også retningen.

Lad os komme i gang med at frisætte de ældre og alle de medarbejdere, der bidrager til at skabe et bedre liv for de ældre.