FOA: Sænk andelen af vikarer på socialområdet i kommuner og regioner

Af: Kim Henriksen, sektorformand, FOA

De er nødvendige for at få vagtplanen til at hænge sammen. Og fordi der er svære problemer med at skaffe personale nok, er der særligt meget brug for dem – de timelønnede omsorgs- og pædagogmedhjælpere, som arbejder som vikarer på det specialiserede socialområde i kommuner og regioner.

Men selv om de spiller en vigtig rolle, har det konsekvenser, at de er så mange. Helt konkret er det 42 procent af de ansatte omsorgs- og pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter på de kommunale institutioner, som er timelønnede. På de regionale institutioner gælder det 36 procent. Det fremgår af en undersøgelse, som Vive, Det Nationale Forskningscenter for Viden og Velfærd, har gennemført for KL, Danske Regioner, SL, 3F og FOA.

Kendetegnende for en stor del af de timelønnede er, at de er kvinder, de er unge og deres højeste uddannelse er grundskolen eller gymnasiet. De er altså ikke uddannet til det arbejde, de udfører.

Det øger arbejdspresset på de øvrige ansatte. For de timelønnede kan ikke bære det samme ansvar for opgaver som de fastansatte. Flere af opgaverne skal løses af de uddannede fastansatte.

De fastansatte skal også bruge tid på at oplære deres timelønnede kolleger. Der kan også være så mange vikarer, som timelønnede ofte fungerer som, at det pædagogiske udviklingsarbejde, der ellers burde finde sted, ikke bliver udført.

Utrygt for sårbare borgere
For borgerne kan de mange vikarer betyde, at der er mange forskellige ansigter blandt de ansatte at forholde sig til. Af en undersøgelse, som FOA i 2021 gennemførte blandt tæt på 2.000 medlemmer inden for området, fremgår det, at udskiftningen blandt vikarer er stor. På en typisk arbejdsdag udgør tilkaldevikarer mellem 10 og 30 procent af medarbejderne, lød vurderingen dengang fra halvdelen af de ansatte.

Det føles ikke bare utrygt for de i forvejen sårbare borgere, men går også ud over den ellers så vigtige kontinuitet, hvor den ansatte ved at komme løbende hos de samme mennesker kan foretage en faglig vurdering af deres tilstand, både mentalt og fysisk. Der kan ligefrem opstå ”sårbare situationer” for borgerne, konkluderer Vive, hvis der er mange vikarer og de ikke oplæres godt nok.

Tilsvarende pointer træder desværre også tydeligt frem af undersøgelsen blandt FOA's medlemmer. Af dem mener seks ud af ti, at brugen af vikarer har medført utrygge situationer på arbejdspladsen – og at brugen af vikarer gør det svært at give borgerne den nødvendige stabilitet.

Det er altså vigtigt at få nedbragt andelen af vikarer.

At være timelønnet er en sårbar position
Det vil også gavne situationen for de timelønnede selv. At være timelønnet er nemlig en sårbar ansættelsesform. Man er ikke sikret et bestemt antal timer og derfor heller ikke sikret en bestemt indkomst. På den måde kender man ikke sit levegrundlag. Man er faktisk ikke sikret en ansættelse i det hele taget, for får man ikke flere vagter, er man sådan set bare ude. Og bliver man syg, er man ikke sikret løn under sygdom.

Samtidig kan det være rigtig belastende for de timelønnedes arbejdsmiljø at blive sat til opgaver, de måske ikke har kompetencer til eller ikke er blevet tilstrækkeligt instrueret i. Måske også uden ledelsesmæssig støtte.

Heldigvis har vi sammen med KL og Danske Regioner en fælles opmærksomhed på udfordringerne med de mange timelønsansatte. Det er baggrunden for, at vi har bedt Vive om at belyse omfanget og konsekvenserne af det omfattende forbrug af timelønnede. Nu forpligter resultaterne.

Vive peger på, at brugen af timelønnede kan mindskes ved at arbejde målrettet på at nedbringe belastende fysisk og psykisk arbejdsmiljø og sygefravær samt ved at se på rekrutteringsudfordringerne. Vive erkender også, at de tre forhold sandsynligvis er tæt forbundne, hvilket vi i FOA er helt enige i. 

Fastansatte skal op i tid
Konkret kan vi i FOA pege på flere områder, hvor vi kan sætte ind for at ændre billedet. Blandt andet bør flere af vikarerne uddannes til det arbejde, de udfører, så vi sikrer, at borgerne er omgivet af ansatte med den nødvendige faglighed.

Eksempelvis bør vi øge rekrutteringsmulighederne ved at give de erfarne omsorgs- og pædagogmedhjælpere mulighed for at tage erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent. En faggruppe, hvis faglighed i høj grad består i at varetage vigtigt relationsarbejde med borgerne og at understøtte dem i deres udvikling samt hjælpe dem til at få det bedste ud af deres livsmuligheder.

En vej til færre vikarer er også at øge timetallet hos de fastansatte. Derfor skal vi gøre det mere attraktivt for flere at gå op i tid. Når flere arbejder mere, vil der være brug for færre vikartimer.

Der vil altid være behov for vikarer i et vist omfang. Men vi bør arbejde mere med faste vikarer for at nedbringe antallet af timelønnede på den enkelte arbejdsplads.

Listen af måder, hvorpå vi kan nedbringe antallet af timelønnede er endnu lang. Men at vi skal tage fat på udfordringen, er der ingen tvivl om. Ellers ender både borgere og de ansatte i en ond spiral, hvor mange timelønnede presser de fastansatte.

Det fører til sygdom blandt de faste. Det fører til endnu flere løst tilknyttede vikarer. Den bevægelse skal vi have stoppet. Både for borgerne, for de timelønnedes og for de fastansattes skyld.

​Bragt i Altinget, den 11. oktober 2023