11 organisationer i fælles opråb: Her er otte forslag til et nyt sygedagpengesystem

Af: Mette Bryde Lind, direktør, Gigtforeningen, Klaus Lunding, formand, Danske Patienter, Michael Teit, vicedirektør, Ældre Sagen, Maria Melchiorsen, forbundssekretær, FOA, Mads Samsing, forbundsnæstformand, HK, Signe Færch, forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening, Jesper Fisker, administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse, Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær, 3F, John Larsen, hovedkasserer, Dansk Metal, Lasse Bjerg Jørgensen, hovedkasserer, BUPL og Nanna Højlund, næstformand, FH

Som repræsentanter for mere end 1,3 millioner danskere er det soleklart for os, at der er brug for ændringer i reglerne for sygemeldte. I dag bliver mange i sygedagpengesystemet presset og klemt af urimelige regler, og for få bliver rent faktisk hjulpet tilbage i deres job eller videre til et andet.

Hvis man eksempelvis zoomer ind på FOA’s medlemmer, så viser tallene, at kun godt 40 procent af de sygemeldte er i beskæftigelse tre år efter deres sygemelding.

Heldigvis er regeringen enig i, at der skal ske ændringer på området og har blandt andet indkaldt til et stormøde 15. september. Uheldigvis har regeringen en snæver dagsorden for deres arbejde på området og ønsker kun at fokusere på de meget alvorligt syge, der kommer i klemme i systemet. Det problem skal selvfølgelig løses, men der er flere udfordringer for flere danskere med de eksisterende sygedagpengeregler.

Vi ser desværre mange som ikke kun kæmper med sygdom og tab af arbejdsmarkedstilknytning, men som også står over for en udfordrende kamp mod regler, der ellers skulle støtte dem på deres vej tilbage til arbejdsmarkedet.

En del oplever herudover lange ventetider i sundhedssystemet, som i nogen tilfælde også resulterer i, at de ikke bare skal kæmpe med deres sygdom, men samtidig kan risikere at skulle kæmpe med en økonomisk presset situation, sådan som sygedagpengereglerne er i dag.

Martin brækkede ryggen to steder
30-årige Martin er udsat for en arbejdsulykke og brækker ryggen to steder. Efterfølgende er han i tre arbejdsprøvninger og når til sidst 20 timer om ugen med mange skånehensyn.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør et erhvervsevnetab på 65 procent og vurderer, at han vil få vanskeligt ved at få arbejde på det brede arbejdsmarked. Han har ingen uddannelse og vil være henvist til ufaglært arbejde, og dét er ofte fysisk hårdt, hvilket vil være svært at klare med de mange skånebehov, han har.

Det bliver på baggrund af reglerne vurderet, at Martin ikke længere er uarbejdsdygtig, og derfor ikke har ret til sygedagpenge. Efterfølgende bliver det dog i retten afgjort, at denne afgørelse var ulovlig, og at Martin havde haft ret til sygedagpenge i alle de fire år, der var gået siden. Begrundelsen var, at vurderingen af uarbejdsdygtigheden alene fokuserede på arbejdsevne, uden skelen til at personen skulle have et helt liv.

Vi mener, at man med vores forslag om et øget fokus på varig tilbagevenden til arbejdsmarkedet eksempelvis med fokus på omskoling og revalidering ville have afhjulpet Martins situation. Derudover vil forslaget om, at raskmelding til det brede arbejdsmarked skal bero på en konkret praktik, medvirke til en hurtigere afklaring.

Formålet er varig beskæftigelse
Vi har tidligere præsenteret otte konkrete ændringsforslag til politikerne, som vi vil gentage på stormødet. Et centralt aspekt er at ændre hele formålet i loven, som i dag kun fokuserer på at få folk tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Men for nogle borgere er den hurtigste vej tilbage til arbejdet ikke nødvendigvis den bedste. Nogle er måske ikke klar til at vende tilbage, mens andre har brug for relevant opkvalificering til at varetage et job, de kan holde til på den lange bane. 

Derfor bør lovens formål ændres, så fokus bliver på at få sygemeldte i varig beskæftigelse. Både samfundet og den enkelte vil vinde, hvis reglerne i højere grad tager udgangspunkt i det enkelte menneskes udfordringer. I dag hører vi desværre, at det kan være meget svært.

Folketinget er bevidste om nogle af problemerne i sygedagpengesystemet. I et svar til Folketinget, har Beskæftigelsesministeren oplyst, at der i gennemsnit går 151 uger eller knap tre år fra en person bliver sygemeldt fra ordinær beskæftigelse, til personen starter i sit første fleksjob.

Endelig skønner ministeriet, at denne gruppe cirka udgør knap 5.000 personer årligt. Det er dyrt både menneskeligt og for samfundet. Det må og skal laves om. Men det kræver både, at ventetiderne i sundhedssystemet bliver kortere, og at reglerne ændres, så sygemeldte ikke kommer i klemme, men hurtigst muligt får udnyttet den arbejdsevne, samfundet efterspørger.

Eva skulle en omvej for at få førtidspension
Eva er sidst i arbejdslivet og har en lang og stabil arbejdsmarkedstilknytning, men får en stor dybtliggende hjerneblødning, der ikke kan opereres. Som følge af den bliver Eva halv-sidet lammet og svært kognitivt svækket.

Hun bor på rehabiliteringscenter og er afhængig af hjælp til alt, blandt andet til at komme på toilettet. Ved revurdering afgør kommunen, at Eva skal overgå til et jobafklaringsforløb, fordi kommunen mener, at udviklingsperspektivet stadig er uvist på baggrund af en ufokuseret lægeerklæring.

På det efterfølgende rehabiliteringsmøde, er sundhedskoordinatoren uforstående overfor, hvad de skal tage stilling til, når Eva åbenlyst bør tilkendes førtidspension.  Efter et klageforløb i Ankestyrelsen, blev Eva efter kommunen indhentede yderligere lægelige oplysninger bevilliget en førtidspension.

Lægernes udtalelser og vurderinger er en vigtig del i dokumentationen, som danner baggrund for vurdering af arbejdsevnen og dermed de afgørelser, der bliver truffet om borgerens ret til forsørgelse. Derfor er det afgørende, at der er et godt og løbende samarbejde, hvor der opnås en forståelse for, hvilke oplysninger der er brug for, og hvordan det enkelte menneske bedst kan hjælpes videre.

Derfor bør det være et krav, at der etableres et sådant samarbejde, så lægeudtalelserne i højere grad kan understøtte den dokumentation, som der ifølge lovgivningen er behov for.

Forslag til at styrke sygedagpengereglerne
Vi mener, at sygedagpengereglerne i højere grad skal understøtte, at arbejdsmarkedstilknytningen for sygemeldte fastholdes. Det er både i den enkeltes, virksomheders og samfundets interesse at sikre, at sygdom ikke sætter en stopper for et arbejdsliv, der ellers kan fortsætte.

Vores input er derfor møntet på at sikre en hurtig og varig tilbagevenden til arbejdsmarkedet for dem, der er i risiko for eller har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Her er de otte forslag:

• Øget fokus på varig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
• Afgørelse om raskmelding efter sygedagpengelovens § 7 skal tage udgangspunkt i en grundig vurdering og med henvisning til konkrete job, som eksisterer på arbejdsmarkedet.
• Ventetid på behandling, diagnosticering med videre skal ikke tælle med i sygedagpengeperioden.
• Forbedre mulighederne for at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27 ved at tydeliggøre, at forlængelsesbestemmelserne i paragraffen skal fortolkes rummeligt fremfor som undtagelsesbestemmelser, som det ofte opleves i praksis i dag.
• Sygemeldte overgår under afklaring til den såkaldte ’ressourceforløbsydelse’, som bør ændres og lægges ind under sygedagpengeloven.
• Samarbejdet med læger skal styrkes - og lægeudtalelser skal præciseres og målrettes.
• Sygeopfølgningssamtaler skal kunne tilpasses og målrettes den sygemeldtes individuelle situation.
• Adgangen til sygedagpenge for løstansatte og vikarer skal gøres nemmere og mere rimelig.

Bragt i Altinget, den 20. september 2023