Discount i vores sundhedsvæsen og ældrepleje kan ødelægge opbakningen til vores velfærd
De fleste af os får brug for vores velfærdssystem i særligt to faser af vores liv: når vores børn skal i institution, og når vores forældre eller bedsteforældre får brug for lidt ekstra hjælp eller skal flytte på plejehjem.
Af: Mattias Tesfaye (S), børne- og undervisningsminister, og Mona Striib, formand for FOA
Men hvis vi oplever, at velfærdssamfundet leverer discount i de livssituationer, så forsvinder opbakningen også til vores velfærdssystem. Vi vil faktisk påstå, at vi ikke kan tillade os at kalde Danmark et velfærdssamfund, hvis vi ikke er i stand til at sikre kvalitet i velfærden for de mennesker, der har opbygget det samfund, vi andre nyder godt af.
Social- og sundhedsmedarbejdere er nogle af kernetropperne i vores fælles sundhedsvæsen og ældrepleje. De gør hver eneste dag en kæmpe forskel for den enkelte borger. Men vi har brug for endnu flere af dem.
Antallet af danskere over 70 år vokser markant. En analyse fra Finansministeriet viser, at der i 2035 kan komme til at mangle omkring 15.000 SOSU-uddannede. Det er en udfordring, vi tager meget alvorligt.
Derfor er vi utroligt glade for, at regeringen nu har præsenteret første del af et ældreudspil med konkrete forslag om at løfte kvaliteten af social- og sundhedsuddannelserne.
Som fagforening og minister er det blandt andet vores ambition, at flere af de 9.000 ufaglærte, der omregnet til fuldtid i dag arbejder på ældreområdet, skal have en uddannelse. Ligesom det er vigtigt, at vi nedbringer frafaldet på uddannelserne markant. I dag falder halvdelen fra undervejs.
En stor del af frafaldet sker i overgangen fra skoleperioder til praktikken, fordi springet for nogle elever er for stort. De får et såkaldt praksischok. Der skal derfor afsættes midler til, at SOSU-skolerne kan investere i tidssvarende simulationsudstyr, så eleverne bliver trænet bedre i den virkelighed, de kommer ud til.
Det kan for eksempel være Virtual Reality-træning i særligt vanskelige situationer, dukker eller måleudstyr. Det er meget forståeligt, at det kan være overvældende for et menneske at stå med en dement borger på en nattevagt eller stå alene hos en borger med sårpleje eller medicinhåndtering. Det kræver noget helt andet end på mange andre uddannelser.
Det er også vigtigt, vi tiltrækker flere unge velfærdstalenter og sikrer markant bedre sprogstøtte til de elever, der har behov for lidt ekstra hjælp. Både på skolen og i praktikken. Flere ufaglærte, der allerede er ansat i og har praktisk erfaring fra ældresektoren, skal kunne tage uddannelsen i mindre bidder gennem AMU-systemet, hvor kvaliteten af uddannelsen fastholdes.
Kravene til at bestå eksamen vil være de samme som i dag. Den mulighed har FOA, KL, DR og SOSU-skolerne skabt hurtigt, og den mulighed vil vi nu give til endnu flere.
Det handler også om, at voksne elever over 25 år på social- og sundhedshjælperuddannelsen skal have løn i stedet for SU, når de starter. Og så skal der aftales med kommuner og regioner, at der skal oprettes endnu flere elevpladser og sikres et permanent højere økonomisk tilskud til SOSU-skolerne. For bare at nævne nogle af forslagene.
De ti forsalg om SOSU-uddannelserne løser ikke alene alle udfordringerne med manglen på kvalificeret og faglært arbejdskraft. Det kræver mange forskellige indsatser.
Forslagene skal derfor ses i sammenhæng med trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår fra december, der samlet kan give op til 3.000 kroner mere om måneden til social- og sundhedsuddannede fra 2026. Og beslutningen om, at arbejdsløse skal kunne uddanne sig på social- og sundhedsskolerne på 110 procent dagpengesats.
At løfte kvaliteten af uddannelserne er det næste vigtige skridt. Og konkret lægger vi i første omgang op til en fælles trepartsaftale om flere lærepladser og løn.
Et vigtigt skridt på vejen til at sikre flere faglærte til hjemmeplejen, plejehjem og sygehuse. Og et meget tydeligt tegn på, at der skal være kvalitet i den pleje og omsorg, samfundet tilbyder vores ældre medborgere. Vi kan ikke være andet bekendt, hvis vi fortsat skal kunne kalde os selv for et velfærdssamfund.
Bragt i Avisen Danmark, lørdag den 13. januar 2024