Af: Kirsten Normann Andersen (SF), MF, sundhedsordfører, Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører, FOA, og Mette Bryde Lind, direktør, Gigtforeningen
Vi lever længere og bliver flere ældre. Heldigvis. Det betyder samtidig, at vi får brug for flere social- og sundhedsmedarbejdere, der kan passe på os, hvis vi bliver svækkede og får brug for hjælp til rengøringen, maden eller den personlige pleje.
Rent faktisk står vi til at mangle over 17.000 sosu’er i 2030. Lad os derfor komme i gang med at grave brønden nu, inden vi bliver tørstige. Vi skal uddanne flere social- og sundhedsmedarbejdere, og vi skal nok så vigtigt passe bedre på dem, vi har. Det sidste kræver, at vi forebygger og behandler smerter og muskel- og skeletsygdom langt bedre, end vi gør i dag.
Lad det være sagt med det samme: Social- og sundhedsfaget er et vigtigt og meningsfuldt job. For det handler om at give pleje og omsorg til de ældre, hvor helbredet svigter, dagligdagen er svær, og man ikke længere kan det samme som før. Og om at give støtte og en kærlig hånd, når man i alderdommen har mest brug for det.
Men man skal bogstavelig talt lægge krop til meget som social- og sundhedsmedarbejder. En arbejdsdag på plejehjemmet eller i hjemmeplejen kan byde på løft og vrid i svære arbejdsstillinger. Det bliver du begrænset i, når du samtidig har smerter og besvær i kroppen, hvilket mange social- og sundhedsmedarbejdere desværre oplever.
I en ny, stor arbejdsmiljøundersøgelse fra Arbejdstilsynet svarer mere end 42 procent af social- og sundhedsmedarbejderne, at de ofte eller altid har smerter i kroppen. Et problem, som også berører andre store FOA-grupper. For rengøringsassistenter er tallet også 42 procent. Og hos køkkenmedhjælperne er det 34 procent, der døjer med smerter.
Smerterne kan være kimen til senere sygemeldinger og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det bekræfter FOAs egne tal, der viser, at under halvdelen af dem med hyppige smerter forventer at kunne fortsætte med at arbejde til folkepensionsalderen.
Sådan skal det ikke være. Og sådan behøver det ikke at være. Vi skal passe bedre på vores ca. 100.000 sosu’er, og alle de andre ansatte i velfærden i fysisk hårde job. Det skal blandt andet løses med et bedre arbejdsmiljø, for man skal ikke blive syg og nedslidt af at gå på arbejde.
Men selv et sikkert og sundt arbejdsmiljø er ikke altid nogen garanti mod at blive ramt af muskel- og skeletsygdom. Derfor skal vi samtidig have et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der sætter tidligt ind med de rette behandlingstilbud.
Her kan vi som samfund hjælpe langt flere og langt bedre, end vi gør i dag, hvor brugerbetaling og lange ventelister alt for ofte spænder ben for, at du får den rette og hurtige behandling hos fysioterapeuten eller specialisten.
Vi har brug for, at der bliver sat mål og midler af til behandling af muskel- og skeletsygdomme, for det er de sygdomme, flest danskere døjer med, og som fylder mest i statistikkerne. Helt konkret kunne vi starte med at tilbyde et forløb med superviseret træning og patientuddannelse til dem, der har gigt i knæ, ryg og hofte. Det tilbud findes kun i cirka hver tredje kommune i dag, selvom der er dokumentation for, at forløbet giver den enkelte færre smerter, bedre funktion og mindre sygefravær.
Så lad os komme i gang med at grave brønden nu. Det kræver, at vi fremmer et godt arbejdsmiljø. Og det kræver, at vi har et stærkt offentligt sundhedsvæsen, hvor du kan få hurtig behandling af din sygdom og dine smerter. På den måde kan vi sikre, at flere kan mere.
Vi kan forebygge, at alt for mange må forlade arbejdsmarkedet med sygdom, smerter og nedslidning. Og vi kan beholde vores erfarne medarbejdere i ældreplejen og andre varme hænder i velfærden, som vi ellers kommer til at mangle de kommende år.
Bragt i Avisen Danmark, den 10. juni 2024